Tomaten i hovedrollen overraskende fakta fra køkkenet til giftige slægtninge

Tomaten hører til de råvarer, som folk enten elsker, eller går uden om. For nogle er den uundværlig i saucer, salsa, på pizza og i burgeren, for andre er den som natskyggeplante problematisk på grund af følsomhed i kroppen, blister i munden eller inflammatoriske reaktioner. Forvirringen omkring tomater bliver desuden forstærket af deres slægtskab. Botanisk er de i familie med planter, der har ry for at være farligt giftige, og samtidig hører de ifølge definitionerne til blandt frugter, der i teorien kunne ligge i skål med frugt. Netop den dobbelthed gør tomaten til et fascinerende emne.

De første vilde tomater dukkede op i Sydamerika længe før mennesker

Genetiske undersøgelser peger på, at små vilde tomater på størrelse med cherrytomater fandtes for omkring 80 tusind år siden. Det var ikke dyrkede planter, men snarere en naturlig udvikling i landskabet i det nuværende nordvestlige Sydamerika. Menneskers dyrkning af tomater kom langt senere, cirka for 7 tusind år siden, hvor man begyndte målrettet at forædle mindre frugter fra forfædrene til nutidens sorter. Der er uenighed om det præcise oprindelsesland; oftest nævnes Peru eller Ecuador, men kontinentet som sådan er sikkert. Herfra spredte tomater sig gradvist til resten af verden.

Tusindvis af sorter og flere farver end bare rød

Antallet af tomatsorter er imponerende. Nøgterne estimater taler om over 10 tusind, mens andre opgørelser nævner endda titusinder flere. I praksis samles sorterne ofte i nogle grundtyper, for eksempel blommetomater velegnede til sauce, store bøftomater, små cherrytomater, almindelige runde sorter og markant formede hjertetomater. Ud over formen er farverne også interessante. I butikker dominerer rød, men der findes også gule, grønne, lilla, stribede eller plettede varianter, som adskiller sig i smag og anvendelse.

Tomater dyrkes også i rummet og det giver mening på Jorden

Forsøg med planter i rummet er ikke nyt; frø kom i kredsløb allerede i anden halvdel af det 20. århundrede. Siden 1980’erne har forskere forsøgt at dyrke planter direkte under rumforhold for at afprøve, hvordan fødevarer klarer sig på lange missioner. Uddannelsesprojekter som Tomatosphere har gjort emnet nærværende for børn og skoler gennem frø, der har været udsat for rummiljøet. Moderne eksperimenter har siden vist, at tomater faktisk kan dyrkes i rummet, hvilket hjælper med planlægning af besætningers selvforsyning. Samtidig kan erfaringerne bruges på Jorden, for eksempel i arbejdet med at finde måder at integrere plante- og havebrug i terapeutiske forløb.

Hvor mange tomater der spises afhænger af, hvad du regner som tomat

Det gennemsnitlige forbrug i USA angives ofte til omkring tyve pund tomater om året per person, men tallene kan være misvisende alt efter, om man kun tæller friske tomater, eller også forarbejdede produkter. En markant del af forbruget går nemlig til dåse- og industrielt forarbejdede tomater. Pizza og pastasaucer spiller en stor rolle, så tomaten når ofte frem til folk som puré, ketchup og sauce snarere end som en frisk frugt fra haven.

Tomaten kan slå rødder næsten hvor som helst på stænglen

Tomater har en bemærkelsesværdig evne til at danne anlæg til rødder på stænglen og nogle gange også på andre dele af planten. Disse små udvækster, kaldet adventivrødder, gør det let at formere ved stiklinger. Samtidig kan de fungere som en slags sikkerhedsnet, når planten er under stress, for eksempel ved overvanding. Hvis hovedrødderne lider under for meget fugt, kan tomaten forsøge at danne nye rødder højere oppe for at øge chancen for at overleve.

Det rekordstore tomattræ tiltrækker besøgende i Epcot

I forlystelsesparker forventer man typisk attraktioner, men i Epcot i Walt Disney World er et landbrugsprojekt også et trækplaster. I områdets afdeling dedikeret til plantedyrkning har der været et gigantisk tomattræ, som på ét år kunne producere over 32 tusind tomater. Det er ikke kun en kuriositet; en del af høsten bliver også brugt i gastronomien i parken. For besøgende er det interessant, at den type projekter forbinder forskning, dyrkning og reel anvendelse af fødevarer.

At kaste med fordærvet mad efter skuespillere har en lang historie

Længe før moderne filmanmeldelser fandtes der en direkte måde at vise utilfredshed på. Tidligere kastede publikum nogle gange efter de optrædende med det, de havde ved hånden, typisk overmoden frugt og grønt. Traditionen forbindes også med den elisabethanske teaterperiode, hvor publikum var stærkt opdelt efter social status, og reaktionerne kunne være barske. Det handlede dog ikke kun om teater; udbrud af utilfredshed i form af madkast forekom også i politiske sammenhænge, blot fløj der nogle gange andre grøntsager end tomater.

Europæerne var bange for tomater på grund af forgiftning fra køkkengrej

I 1700-tallet spredte forestillingen sig i Europa, at tomater var giftige. Paradoksalt nok skyldtes det ofte ikke selve planten, men køkkengrejet. Tomaters syre kunne reagere med materialer, der blev brugt i velhavende hjem, især service og fade med blyholdige legeringer. Blyet kunne så frigives til maden og give forgiftninger, som folk forbandt netop med tomater. Herfra stammer også spottende eller advarende øgenavne, som placerede tomater på niveau med farlige eventyrfrugter.

Spanske La Tomatina forvandler gaderne til en tomatslagmark

Det, der engang fungerede som et udtryk for protest, er i dag en frivillig fest i en del af Spanien. I byen Buñol nær Valencia afholdes hvert år den sidste onsdag i august festivalen La Tomatina, hvor folk fra hele verden med vilje kaster tomater på hinanden. Deltagelsen er i dag begrænset, men alligevel bruges der under arrangementet snesevis til hundredvis af ton frugter. Ud over selve “slaget” er der også tilhørende fester, optog og kulinariske begivenheder, som gør festivalen til et markant symbol på den lokale kultur.

Botanisk set er tomaten et bær, juridisk blev den dog engang regnet som grøntsag

Botanikken betegner tomaten som et bær, fordi den udvikles fra blomstens frugtknude og indeholder frø indlejret i frugtkødet. I samme kategori ligger også andre frugter, som i køkkenet ofte opfattes som grøntsager. Alligevel bruges tomaten i hverdagen mest i salte retter, og derfor tænkes den som en grøntsag. Den logik blev engang også bekræftet af en retssag i USA, hvor man på grund af told på import besluttede, at tomaten til beskatningsformål skulle betragtes som en grøntsag, fordi offentligheden og gastronomien behandler den sådan.

I 1500-tallet blev tomater forbundet med mandrake

Tomaten tilhører natskyggefamilien, hvor også mandrake (alrune) hører hjemme, en plante omgærdet af fortællinger om magi, lægende kræfter og fare. I 1500-tallet nåede en af tidens betydningsfulde botanikere frem til, at tomaten ikke blot var en natskyggeplante, men også kunne placeres blandt mandrakerne. Dermed fik den et tvetydigt skær i folks øjne: både tillokkende og skræmmende på samme tid. Først senere stod det gradvist klart, at ikke alle natskyggeplanter er dødeligt farlige, og tomater og kartofler vandt deres plads på bordet.

Tomater blev tidligere dyrket mest som prydplante

Fordi folk i lang tid var bange for at spise tomater, endte de ofte i bede som prydplanter. De har også dekorative kvaliteter: de blomstrer med små gule blomster, og frugterne er markante og prydelige. I dele af Europa fik de tilnavne som paradisæble eller kærlighedsæble, hvilket afspejler datidens romantiserede syn på den usædvanlige plante. Med tiden dukkede der dog modige kokke og husholdninger op, som begyndte at tilberede tomater og bruge dem i mad. Med voksende erfaring og udbredelse af opskrifter blev den prydelige særling til en af de vigtigste råvarer i det moderne køkken.

Tomaten er et eksempel på en afgrøde, der bevægede sig mellem frygt, myter og videnskab, før den for alvor fandt vej ind i den daglige kost.

Kilde: Foodie, The Spruce, Pestrazahrada.cz