Derfor forsvinder træet fra danske haver som kan holde i generationer og brødføde en hel familie

Valnøddetræet hører til de træer, som i århundreder var en helt almindelig del af større haver og gårdspladser. Man satte især pris på de velsmagende kerner med et højt indhold af fedt, proteiner og vigtige mineraler. Tidligere var det en pålidelig kilde til nærende frugter, og i dag tiltrækker det også med sit udseende, sin lange levetid og de mange anvendelser i hjemmet.

Her i landet har valnød været kendt i meget lang tid, men den målrettede dyrkning tog især fart i middelalderen. Almindelige frøformer bliver virkelig store og passer derfor bedst i rummelige haver. Samtidig findes der i dag også forædlede sorter med mere moderat vækst, som kan plantes, hvor pladsen er mere begrænset.

Hvorfor valnøddetræet altid har været så værdsat

Valnøddetræets værdi ligger ikke kun i selve frugterne. De spiselige kerner er populære i køkkenet, mens blade og den grønne frugtskål indeholder farvestoffer, som tidligere blev brugt til eksempelvis indfarvning af tekstiler. Udtræk fra forskellige dele af træet anvendes også i kosmetik. Valnøddetræet var derfor ikke blot et frugttræ, men en alsidigt nyttig vedplante.

Det blev ofte plantet ved lader, udhuse eller i nærheden af steder, hvor man opbevarede gødning. Før i tiden mente man, at det kunne dæmpe ubehagelig lugt. I dag ved vi, at blade, bark og den grønne frugtskål indeholder stoffer med antibakteriel virkning, så den gamle iagttagelse havde faktisk noget på sig.

Hvor skal valnøddetræet plantes, og hvornår er det bedste tidspunkt

Hvis træet skal trives, bør det stå solrigt i en dyb, humusrig jord. Valnød klarer også mere stenet jord, men det afgørende er god dræning. Vandmættet jord bryder den sig ikke om. Selv om det er et robust træ, er en beskyttet placering en fordel i køligere områder, da sene forårsfroster kan skade både udspringende blomster og unge skud.

Unge træer med bare rødder plantes oftest sent på efteråret eller tidligt om foråret. Planter i container kan sættes i jorden det meste af sæsonen. For unge træer er det vigtigt at fokusere på opbygningen af kronen, så den bliver stærk, afbalanceret og jævnt fordelt.

Beskæring hører sommeren til

I modsætning til mange andre frugttræer beskæres valnød i fuld vækst, typisk fra midt i juni til august. I denne periode tåler træet indgreb bedre, og sår efter beskæring heler lettere. Man fjerner især svage skud og uhensigtsmæssige forgreninger, som senere kan føre til, at kronen flækker.

Særligt risikabelt er såkaldt trykforgrening, hvor grenene danner en snæver vinkel som et V. Netop her er der risiko for, at kronen flækker ved større belastning fra sne, vind eller en tung frugtsætning.

Hvilke sorter passer til både stor og lille have

Oftest dyrkes sorter med lysebrune kerner. De adskiller sig især ved skallenes hårdhed. Såkaldte papirtynde typer er meget lette at knække, men til gengæld kan de ikke gemmes helt så længe. I den anden ende findes sorter med meget hård skal, som beskytter kernen i lang tid. Et fornuftigt kompromis er mellemtyperne, der både er nemme at åbne og samtidig holder pænt ved opbevaring.

I havecentre ses også attraktive sorter med rødligt farvede kerner. Disse træer er ofte mere lavtvoksende og kan også passe i mellemstore haver. Til mindre grunde er dværg- eller svagtvoksende sorter også interessante. Nogle bliver kun få meter høje, og der findes endda typer, som kan dyrkes i en større krukke på terrassen.

Når du vælger sort, bør du ikke kun tænke på smag og frugtstørrelse, men også på træets endelige højde og kronens bredde.

Næringsværdi og sundhedsmæssige fordele

Valnødder er en usædvanligt værdifuld fødevare. De indeholder B-vitaminer samt vitamin E, A og C. Af mineraler finder vi især magnesium, kalium, calcium, jern, zink, selen og fosfor. I 100 g kerner er der cirka 15 g protein, så det er en fødevare med en naturlig plads i kosten.

Regelmæssig, men moderat indtagelse støtter hjerte og kredsløb, gavner hjernen og bidrager til et godt immunforsvar. Antioxidanter spiller også en vigtig rolle. Man bør dog huske, at nødder er energitætte, og at de hos følsomme personer kan udløse en allergisk reaktion.

Hvornår skal der høstes, og hvordan tørres nødderne korrekt

Den bedste høsttid er i anden halvdel af september og i oktober. Det ideelle er at samle frugterne, når de selv falder fra træet. På det tidspunkt er den grønne frugtskål som regel revnet eller allerede ved at gå i opløsning. Sidder den stadig fast, må den fjernes manuelt.

Efter høst skal valnødderne tørre grundigt. Det bedste er at lægge dem i kasser et tørt og luftigt sted. Først efter gennemtørring kan de lagres i længere tid. I skal kan de ved korrekt opbevaring holde meget længe, ofte i flere år. Udpillede kerner har kortere holdbarhed, men i en tætsluttende beholder eller i fryseren bevarer de også kvaliteten i ret lang tid.

Bred anvendelse i køkkenet

Valnødder hører til de mest alsidige råvarer. De kan bruges både i det kolde og det varme køkken. De passer fremragende i grøntsags- og frugtsalater, egner sig til spreads, til ost og i pastaretter. I varme retter træder smagen endnu tydeligere frem, hvad enten det er i supper, ovnbagte grøntsager, kødretter eller i alverdens fyld.

Traditionelt bruges de i kager, strudel, honningkager og andre søde bagværk. De seneste år er de også blevet en populær del af morgenmadsblandinger og hjemmelavet granola, hvor de kan være rå eller let karamelliserede. Også mindre modne frugter har deres plads: De høstes i juni og bruges til fremstilling af likør, snaps eller søde syltninger.

Et træ, der forener nytte og skønhed

Valnøddetræet er en vedplante med en usædvanligt rig tradition. Det giver skygge, værdifulde frugter, et dekorativt udtryk og mange muligheder for praktisk anvendelse. Med den rette placering og sort kan det trives i årtier. Uanset om vi søger et majestætisk træ til en stor have eller en mindre sort til et mere beskedent areal, er valnød stadig en af de mest værdifulde træarter, vi kan plante.

Kilde: The Spruce, Záhrada, RHS, Pestrazahrada.cz