Slanger i haven overvintrer under skuret og i komposten, frygt for dem er unødvendig og deres arbejde uvurderligt

Når temperaturen falder om efteråret, begynder mange dyr at ændre adfærd. Fugle trækker til varmere egne, pattedyr får tættere pels, og nogle dyr lægger forråd af føde. Hos slanger fungerer det anderledes. Selvom de om sommeren kan ses ret ofte i haver, på enge eller langs stenede stier, virker de med vinterens komme som om, de forsvinder. I virkeligheden går de ikke langt væk. De opsøger blot et sikkert sted, hvor de kan komme gennem den kolde tid.

Slanger hører til krybdyrene og er ektoterme, hvilket betyder, at de ikke selv producerer kropsvarme som mennesker og andre pattedyr. Deres kropstemperatur afhænger af omgivelserne. Netop derfor kan vi på varme dage se dem ligge og sole sig på sten, træ eller i vejkanter. Solen hjælper dem med at få den energi, de har brug for til at bevæge sig og fordøje. Men når frosten sætter ind, rækker den form for opvarmning ikke længere.

Hvad slanger gør, når det bliver koldt

Når temperaturen falder, sænkes slangernes stofskifte, puls og vejrtrækning. De bliver inaktive og skærer gradvist ned på fødeindtaget. I den kolde periode ville deres krop nemlig ikke kunne bearbejde føden ordentligt. I stedet for at jage om vinteren koncentrerer de sig derfor om én ting: at finde et skjul med så stabil temperatur som muligt.

Denne vinterdvale sammenlignes ofte med dvale, men hos slanger er det mere præcist at tale om en tilstand, der minder om brumation. Det er ikke en dyb, uafbrudt søvn. Slangen er meget langsom, sparer energi og forbliver det meste af tiden skjult, men på en usædvanligt mild vinterdag kan den kortvarigt vise sig på overfladen for at varme sig eller drikke og derefter vende tilbage til sit skjul.

Hibernakulum – slangernes sikre vinterbolig

Stedet, hvor slanger tilbringer vinteren, kaldes et hibernakulum. Det skal være et rum, hvor temperaturen ikke falder under frysepunktet, og hvor de er beskyttet mod vind, fugt og rovdyr. I mildere egne kan en morken stamme, en brændestak eller kompost være nok. I koldere områder søger de længere ned i jorden, ofte under den dybde, hvor jorden fryser til.

Typiske vinterkvarterer kan være forladte gnaverhuller, klippesprækker, stengærder, områder under skure og terrasser eller under gamle plader og materialebunker. En have kan altså tilbyde flere skjulesteder, end de fleste forestiller sig. Det betyder dog ikke, at de er farlige, eller at de aktivt opsøger huset. Som regel søger de først og fremmest ro, tørhed og stabile forhold.

Hvorfor flere slanger ofte overvintrer samme sted

Det er ikke let at finde et ideelt vinterkvarter. Godt beskyttede steder med passende temperatur er ikke ubegrænsede i landskabet, og derfor sker det ofte, at flere slanger deler samme skjul. Hos nogle arter er det helt normalt. Fælles overvintring hjælper dem med bedre at klare den ugunstige periode og gør det desuden lettere at finde en partner om foråret.

Netop derfor kan man om foråret nogle gange støde på en større "klump" af slanger. Det kan skræmme, men i virkeligheden er det en naturlig adfærd knyttet til formering. Slangerne vågner op efter vinteren, varmer sig og udnytter, at de befinder sig tæt på andre individer.

Klima og art gør forskellen

Hvor længe slanger forbliver inaktive, afhænger af klima, højde over havet, vejret og den konkrete art. I køligere områder kan de gå i skjul allerede i oktober og blive der til det tidlige forår. I mildere egne er deres vinterrytme mere fleksibel. Bliver det varmere, kan de dukke op i en periode midt om vinteren og trække sig tilbage igen, når kulden vender tilbage.

Nogle ikke-giftige arter tilpasser sig fint til miljøer tæt på mennesker, mens andre foretrækker mere afsides naturområder. Generelt gælder det dog, at slanger ikke søger menneskets nærhed, men derimod adgang til gode skjulesteder og rigeligt med føde i den aktive del af året.

Hvorfor slanger er nyttige i haven

Selvom mange har respekt for slanger, spiller de en meget vigtig rolle i økosystemet. De er naturlige rovdyr og hjælper med at regulere bestande af dyr, som mennesker ofte betragter som skadedyr. Større slanger jager mus, markmus og andre små gnavere. Mindre arter kan leve af snegle, insekter eller padder, alt efter hvad der er naturligt for dem.

Ved at holde balancen i deres byttedyrs bestande gavner de haver, marker og det åbne landskab. Samtidig er de selv en del af fødekæden og bliver bytte for rovfugle og andre rovdyr. Slangen er altså ikke en uvedkommende indtrænger, men en fuldgyldig del af naturen.

Når det bliver varmere om foråret, vender slangerne tilbage til normal aktivitet og hjælper igen med at begrænse opblomstringen af små skadedyr omkring haver og frugtplantager.

Kan man lave et vinterly til slanger

Hvis man vil støtte den naturlige balance i haven, kan man tilbyde slanger et egnet opholdssted. Det er vigtigt at vælge et roligt sted og skabe et område, der giver tørhed, hulrum og temperaturstabilitet. Sten, barkstykker, grene eller træ kan stables, så der bliver sprækker imellem. Endnu bedre er det, hvis en del af sådan et skjul går ned under den dybde, hvor jorden normalt fryser om vinteren.

Et sådant sted behøver dog ikke kun at være til slanger. Det bliver ofte også brugt af frøer, firben eller nyttige insekter. Meningen er ikke at tiltrække en stor mængde dyr tæt på huset, men at give naturen et hjørne, hvor den kan fungere uden unødige indgreb. Er man utryg ved slanger, bør man huske, at disse krybdyr som regel ikke ønsker kontakt med mennesker og forsøger at forsvinde så hurtigt som muligt, hvis de bliver forstyrret.

Hvornår slangerne dukker op igen

Der findes ikke ét helt præcist svar på, hvornår slanger kommer frem om foråret. Det afhænger af vinterens forløb og af lokalområdet. Nogle steder viser de sig allerede ved de første længere solrige dage, andre steder først, når varmen bliver mere stabil. Men én ting gælder altid: varme er signalet til at vende tilbage til et aktivt liv.

Så når vi ikke ser slanger om vinteren, betyder det ikke, at de er forsvundet fra landskabet. De overlever blot den ugunstige periode skjult i sikkerhed. Når det igen bliver mildere, vender de tilbage til deres foretrukne steder og fortsætter deres rolle som diskrete, men meget nyttige beboere i vores natur.

Kilde: Martha Stewart, Willys Wilderness , Pestrazahrada.cz