Brunlige ringe på abrikoser betyder én ting svampen gemmer sig i grenene og ødelægger også sunde frugter til foråret

Så snart der dukker brune pletter op på kirsebær eller abrikoser, og der ses lyse pudeformede belægninger på dem, er det meget ofte monilia (frugtråd). Den breder sig hurtigt på frugterne, især hvis der kommer flere regnfulde dage op til høst. Frugten bliver blød, mørkner og enten falder den til jorden, eller også bliver den hængende på træet og forvandles gradvist til en hård, indtørret mumie.

Det er vigtigt at vide, at problemet ikke først begynder om sommeren. Svampen overvintrer netop i disse indtørrede frugter og i angrebne kviste. Til foråret aktiveres den igen og angriber blomsterne. Synlige skader på frugterne er derfor blot et sent tegn på, at infektionen allerede har været aktiv i frugthaven i længere tid.

To former for sygdom på stenfrugt

Monilia viser sig på træerne på to hovedmåder. Den første er frugtråd. På skallen opstår en brun plet, som vokser, og på overfladen dannes hvidlige til cremefarvede sporepuder. Sådanne angrebne frugter kan ikke bruges og kan være kilde til yderligere smitte.

Den anden form er monilia-blomster- og skudvisnesyge. Blomsterne visner, bliver brune og tørrer ind, og de bliver ofte hængende på grenene sammen med bladene. Skaden fortsætter derefter ind i frugtsporer og årsskud, hvor der opstår døde partier og nogle gange gummiflod. Netop denne tilstand forveksles ofte med frostskader.

I modsætning til frost breder monilia-visnesyge sig videre fra blomsten ind i veddet og efterlader nekroser på grenene.

Hvor svampen overlever, og hvornår den angriber hårdest

Den største smittekilde er mumificerede frugter, der bliver siddende i kronen eller ligger under træet. Ud over dem overlever svampen også i angrebne grene, frugtsporer og i sår på veddele. Om foråret dannes der sporer, som både vind og insekter bringer ind i åbne blomster.

Risikoen stiger kraftigt i køligt og fugtigt vejr under blomstringen. Hvis blomsterne er våde i lang tid, og luften forbliver fugtig, har infektionen ideelle betingelser. På frugterne udnytter svampen enhver skade. Typiske indgangsporte er revner efter regn, skader efter hagl eller brud i skallen forårsaget af insekter og fugle.

De seneste år blomstrer stenfrugt desuden ofte tidligere end før. Det betyder, at man skal holde øje med træernes sundhed allerede fra det tidlige forår, især hos abrikoser og tidlige sorter.

Sådan griber du ind uden unødig forsinkelse

Angrebne frugter og tørre skud kommer ikke til hægterne af sig selv. Grundlaget for beskyttelse er derfor beskæring og grundig oprydning. Alle indtørrede kviste bør fjernes helt tilbage til sundt ved. Lige så vigtigt er det at samle alle mumier både fra træet og fra jorden og ikke lade dem ligge i haven.

Det bedste tidspunkt til at gennemgå kronerne er ofte efter høst, om efteråret og igen før knopbrydning. Jo færre smittekilder der bliver tilbage på træet, desto mindre sygdomspres kommer der til foråret. En luftig krone, der tørrer hurtigere efter regn, hjælper også, ligesom en fornuftig gødskning uden at overdrive kvælstof.

Regelmæssig vanding i tørre perioder har også betydning. Så revner frugterne mindre efter kraftige regnskyl, og svampen får færre muligheder for at trænge ind.

Sprøjtning giver kun mening på det rigtige tidspunkt

Kemisk bekæmpelse virker især forebyggende. Mod monilia-visnesyge griber man ind ved begyndende blomstring, når kun en mindre del af blomsterne er åbne, og ved vedvarende fugt gentages behandlingen i fuld blomstring og igen under afblomstring. Mod frugtråd sprøjtes der før modning under hensyntagen til sprøjtemidlets specifikke tilbageholdelsesfrist.

Sprøjtningen skal dække hele kronen, også de indre partier og spidserne af kviste. På små havetræer er problemet ofte netop utilstrækkelig gennemvædning af alle risikosteder. Det er altid nødvendigt at tjekke den aktuelle godkendelse for midlet og følge etiketten.

Sorten hjælper kun delvist

Træernes modtagelighed er ikke ens. Surkirsebær og abrikoser er typisk mere tilbøjelige til visnesyge end visse sødkirsebær. Hos sødkirsebær spiller skindets modstand mod revnedannelse desuden en stor rolle, fordi beskadigede frugter rådner hurtigere. Men selv en mere robust sort garanterer ikke en problemfri høst, hvis der kommer en længere regnfuld periode.

Hos abrikoser er erfaringerne med sorternes modstandsdygtighed ofte uens. Derfor kan man ikke kun stole på valg af sort. Afgørende er fortsat et rent træ, regelmæssig beskæring og korrekt timet beskyttelse i blomstringsperioden.

Rådne frugter hører ikke til til konsum

Frugter ramt af råd eller skimmel bør man ikke forsøge at redde ved at skære den beskadigede del af. I bløde frugter kan svampens tråde og skadelige stoffer trænge dybere ind, end man kan se på overfladen. Derfor bør sådan frugt kasseres helt.

Hvis træet skal gå ind i den nye sæson i bedre form, må der ikke blive hængende en eneste indskrumpet mumie vinteren over. Netop oprydning i efterår og vinter afgør ofte, om monilia igen breder sig kraftigt til foråret.

Kilde: PlantVoice, Davey, Gardening Know How, Pestrazahrada.cz