Mange års høst uden meget arbejde vælg rabarber i haven

Rabarber er en langlivet og meget robust staude, der også klarer kølige beliggenheder og samtidig ikke kræver meget pasning. Hvert forår skyder den igen og danner gradvist en kraftig bladroset, som kan blive omkring 1,5 meter bred eller mere, så den har brug for god plads. Hen over vinteren visner den overjordiske del ned, bladene dør, og om foråret kommer nye bladstilke. Det er netop bladstilkene, man høster, oftest om foråret og i begyndelsen af sommeren.

Smagen af rabarber varierer efter sort og efter bladstilkenes alder, nogle gange er den markant syrlig, andre gange overraskende mild. I køkkenet bruges den ofte som frugt, men botanisk er den en grøntsag. Traditionelt ender den i tærter og crumble, men den fungerer også rigtig godt i chutney eller som en pikant komponent i saucer.

Med rabarber er tålmodighed vigtig. Det første år efter plantning bør man slet ikke høste, i det andet kun meget begrænset, så planten kan blive stærk. Først fra den tredje sæson er det passende at høste normalt, og i en periode er det klogt at tage højst omkring en tredjedel af bladstilkene, så der bliver nok blade tilbage til videre vækst.

Vælg sort efter farve, smag og dyrkningsmåde

Sorterne varierer i stilkfarve fra dyb rubinrød over rosa til lysere nuancer med et grønt skær. Der er også forskelle i vækstkraft, sødme, høsttidspunkt og egnethed til drivning. Hvis du vil dyrke rabarber i krukke, kan det betale sig at vælge en mere kompakt type, der ikke kræver ekstremt meget plads. Til vinterdrivning egner tidlige sorter sig derimod bedst, da de reagerer villigere og giver en tidligere høst.

Du kan også få rabarber fra andre havefolk. Ældre tuer deles nemlig cirka hvert femte år, så de ikke mister vitalitet og kan give en god høst. Ved deling får man flere nye stykker, som nemt kan gives væk eller plantes et andet sted.

Hvor kan man skaffe rabarber, og hvilken form skal man vælge

Oftest sælges rabarber som planter i potte eller som sovende rødder uden jord, såkaldte kroner. Kroner fås typisk fra sen efterår til tidligt forår og er som regel billigere end pottegroede planter. Frø er ganske vist den billigste mulighed, men vejen til fuld høst er betydeligt længere, og der kan opstå forskelle i kvalitet, fordi frøplanter ikke er helt identiske med moderplanten. Ved køb af kroner eller planter er det vigtigt at vælge en pålidelig leverandør, så planterne er sunde og uden virusproblemer.

Forbered voksested og jord til mange år frem

Det ideelle er en åben, solrig placering med en næringsrig jord, der holder på fugten, men som samtidig ikke er konstant vandmættet. Rabarber klarer også let halvskygge, men i dyb skygge bliver den svagere. Har du tung lerjord eller dårlig dræning, er det sikrere at dyrke i et højbed eller i en stor krukke. Selv om rabarber er hårdfør, kan unge skud tage skade af sen nattefrost, så det er en fordel at undgå frostlommer. I kolde områder passer senere sorter ofte også godt.

Før plantning er det en god idé at fjerne flerårigt ukrudt og forbedre jorden markant med organisk materiale. Det er gennemprøvet at arbejde velomsat kompost eller godt omsat husdyrgødning ned, cirka to spande pr. kvadratmeter. Dyrker du uden at grave, kan du på forhånd dække jorden med et tykkere lag organisk materiale og plante direkte i det.

Såning fra frø som en billigere, men langsommere vej

Dyrkning fra frø er ikke den hurtigste eller letteste løsning, men den gør det muligt at få flere planter med lavere omkostninger. Frøplanter kommer langsommere fra start end købte kroner eller planter med et etableret rodsystem og kan variere i vækst og i kvaliteten af stilkene. Hvis du vælger at så, kan du så sidst på vinteren i såbakker eller små potter indendørs i et tørvefrit såsubstrat, cirka 2,5 centimeter dybt. Derefter plantes de ud på blivestedet om foråret eller om efteråret.

En anden mulighed er forårssåning direkte på et forberedt bed i samme dybde. Når planterne spirer, skal de gradvist udtyndes, først til mindre afstand og senere omplantes til den endelige afstand på cirka 75 til 90 centimeter, så der er plads til den kommende tue.

Plantning af kroner og planter i bed og i krukke

Rabarber i potte kan plantes stort set hele året, men den etablerer sig bedst om foråret eller om efteråret. Det er bedst at undgå plantning under kraftig varme og tørke. Sovende kroner sælges især fra november til marts, og efter levering bør de plantes hurtigst muligt.

Plantehullet bør være lidt bredere end rødderne. Planten sættes, så toppen af kronen eller stedet, hvor bladene skyder fra, er lige over jordoverfladen. Derefter dækkes til, jorden trykkes let til, og der vandes grundigt. Ved plantning af flere planter holdes en afstand på cirka 75 til 90 centimeter.

Dyrkning af rabarber i krukke

Hvis bedet ofte bliver sumpet om vinteren, eller du mangler plads, kan rabarber dyrkes fint i en stor beholder. Krukken bør være mindst 50 centimeter dyb og bred og skal have tilstrækkelige drænhuller. Brug et tørvefrit jordbaseret substrat, så det bedre holder på fugt og næring. Kronen plantes, så hovedknoppen ligger lige over overfladen. Ved dyrkning i krukke skal du regne med mere regelmæssig vanding, fordi jorden tørrer hurtigere ud.

Helårspasning, der holder tuen stærk

Når rabarber først er godt etableret, er den næsten problemfri. Den grundlæggende pasning består i at fjerne blomsterstængler, rydde visne blade og forårsmuldning. Efterhånden som tuen bliver ældre og tættere, har den godt af deling. Vil man have meget tidlige, møre og lysere stilke, kan man bruge vinterdrivning i mørke.

Vanding og gødskning

Unge planter har det første år brug for regelmæssig vanding i tørre perioder, indtil de har dannet et stærkt rodsystem. Ældre rabarber vandes normalt kun ved langvarig tørke, fordi væksten går i stå ved varme og tørke. I krukker er vanding nødvendig oftere gennem hele sæsonen, men substratet må ikke være konstant vådt, ellers er der risiko for rodråd.

Et lag kompost som mulch giver som regel tilstrækkeligt med næring. Er jorden mager og væksten svag, kan en organisk gødning med højere kvælstofindhold hjælpe om foråret eller sommeren, da den fremmer blad- og stilkdannelse. Det er vigtigt ikke at overdrive, så planten ikke unødigt går i blomst.

Muldning om foråret

Hvert forår er et lag velomsat kompost eller andet godt nedbrudt organisk materiale på cirka 7 centimeter omkring tuen en god løsning. Dæk dog ikke selve kronen, for ved tiljordning kan den rådne. Mulchen holder på en jævn fugtighed og begrænser ukrudt.

Drivning af rabarber for tidligere og mere mør høst

Vil du have tidlige, sødere og mere møre bladstilke, kan du midt om vinteren dække en kraftig, sund tue med en høj beholder eller en drivklokke, så skuddene vokser i mørke. Når stilkene først viser sig, vokser de meget hurtigt og er typisk klar til høst efter fire til otte uger. Efter høst af den første omgang fjernes dækket, og planten får lov at vokse videre normalt. Det er ikke en god idé at drive den samme tue hvert år i træk, da det svækker den.

En endnu tidligere metode er at grave en del af rødderne op i november. Rødderne lades stå ude i kulden i op til to uger for at bryde hvilen, derefter plantes de i en beholder med substrat og flyttes til et køligt rum eller et drivhus ved cirka 7 til 16 °C. Lys udelukkes ved at dække til, og der holdes kun let fugtighed. Stilkene kan være høstklare efter omkring fem uger, men kroner, der er drevet på denne måde, bliver ofte stærkt udmattede og bruges tit ikke igen efter høst.

Fjernelse af blomster og deling af ældre tuer

Hvis rabarber sætter en blomsterstængel, bør den brækkes af eller skæres væk ved basis så tidligt som muligt. Blomstring koster planten energi og kan mindske kraften i de næste stilke. Nogle sorter blomstrer oftere, og det ses også hyppigere hos frøplanter, ved meget våd sommer eller efter for kraftig kvælstofgødskning. Gamle tuer, der længe ikke er blevet delt, har også større tendens til at blomstre.

Store tuer er gode at dele cirka hvert femte år, især hvis bevoksningen er blevet for tæt, eller stilkene bliver svagere. Deling foretages i hvileperioden fra midt på efteråret til tidligt forår. Hele tuen graves op og deles i mindre stykker, så hver del har et stykke jordstængel og mindst én vækstknop. De bedste dele kommer ofte fra kanten af tuen, mens midten kan være træt. Svage eller rådne dele kasseres, og de sunde plantes straks igen.

Overvintring uden besvær

Rabarber kræver ikke vinterdækning, tværtimod er kulde vigtig for forårets start på væksten. Om efteråret er det bedst at lade bladene visne ned af sig selv og derefter fjerne dem, så vækstpunkterne får adgang til vinterkulden. De visne blade kan komme på komposten, fordi stofferne i dem nedbrydes under omsætningen.

Høst af bladstilke, så planten trives på lang sigt

Det første år efter plantning høstes der ikke, det andet år kun få stilke. Fra tredje år kan man høste normalt. De fleste sorter begynder at give stilke fra april eller maj. Selv om de også kan bruges om sommeren, anbefales det typisk at begrænse høsten fra slutningen af juni til begyndelsen af juli, så planten kan opbygge nok reserver til næste sæson.

Til høst vælges yngre stilke på omkring 30 centimeter, hvor bladet netop er foldet helt ud. Stilkene gribes ved basis, drejes forsigtigt og trækkes ud. Skær ikke med kniv, fordi den tilbageværende stub kan rådne. Bladet spises ikke, så fjern det og læg det på komposten. Tag ikke mere end cirka en tredjedel af stilkene fra én tue, så der bliver tilstrækkeligt bladoverflade til fortsat vækst.

Bemærk: Bekymringer om et højere indhold af oxalsyre i løbet af sæsonen retter sig især mod bladene, som man ikke spiser. I stilkene er mængden normalt lav, og ved almindelig brug udgør den ikke et giftproblem.

Drevne stilke høstes på samme måde, når de er vokset til cirka 30 centimeter. Efter høst af den drevne omgang fjernes dækket, og den pågældende tue får lov at stå resten af sæsonen uden yderligere høst, så den kan genopbygge sig.

De mest almindelige problemer, og hvordan du forebygger dem

Rabarber er generelt robust og kan holde mindst ti år, og ved regelmæssig deling også væsentligt længere. Alligevel kan der indimellem opstå problemer. Snegle kan skade unge skud, især de møre skud ved drivning. Sen nattefrost kan svitse skuddene, og hvis der er risiko for frost, kan en midlertidig afdækning for eksempel med halm eller en åndbar fiberdug hjælpe.

I konstant fugtig jord er der risiko for råd, især om vinteren. God dræning, højbed eller krukke uden at stå i vand er afgørende. Viser der sig døende eller blødgørende dele, bør de fjernes hurtigt, så problemet ikke breder sig. Det sker også nogle gange, at stilkene flækker på langs og kan have klæbrig saft. Det hænger ofte sammen med vejrsvingninger, hvor en kold eller tør periode efterfølges af en hurtig forbedring, og vævet ikke når at tilpasse sig.

Kilde: Rhs, Almanac , Pestrazahrada.cz