Valnøddeblade indeholder et stof, som havefolk frygter, men hønseholdere bruger det i al hemmelighed

Om efteråret er der få emner i haven, der bliver vendt så ofte som valnøddeblade. Mange betragter dem som et problematisk affald, man helst hurtigt skal af med. Årsagen er tilstedeværelsen af et stof kaldet juglon, som kan hæmme væksten hos nogle planter i nærheden af træet. Valnøddetræet hjælper sig selv på den måde i naturen, fordi det mindsker konkurrencen og bedre kan holde på vand og næringsstoffer til sig selv.

Netop denne egenskab behøver dog ikke kun at være en ulempe. Selv tørre, nedfaldne blade bevarer en del af virkningen, og ved fornuftig brug kan de blive til et nyttigt materiale i både have og lille dyrehold. Det vigtigste er at vide, hvor de gør gavn, og hvor de omvendt kan give problemer.

Fantastisk strøelse i hønsehuset

En af de mest praktiske anvendelser finder valnøddeblade i hønsehuset. Har du høns, kan du lægge dem ud som strøelse i et sammenhængende lag på cirka 15 cm. Tørre blade suger fugt godt og kan fungere som en lettilgængelig erstatning for halm, især hvor halm er svært at skaffe eller unødigt dyrt.

Ud over sugeevnen har denne strøelse endnu en fordel. Stofferne i bladene virker ugunstigt på visse skadedyr og kan være med til at begrænse deres forekomst i miljøet i hønsehuset. Derfor er valnøddeblade ikke kun relevante, når problemet allerede er opstået, men også som en forebyggende løsning gennem efterår og vinter.

Tørre valnøddeblade kan være en billig, lettilgængelig og overraskende effektiv hjælper i hønsehuset.

Hjælp mod ukrudt mellem bedene

Anvendelsen stopper dog ikke ved hønsene. Bladene kan også bruges rigtig godt i køkkenhaven og nyttehaven. Hvis du lægger dem i gangene mellem bedene, danner de et beskyttende lag, som gennem efterår og vinter hæmmer både spiring og vækst af ukrudt. Til foråret er stierne mellem bedene ofte markant renere, og vedligeholdelsen af hele arealet bliver lettere.

Denne metode egner sig især, hvis du ikke ønsker at luge eller hakke hele tiden. Bladlaget beskytter også jorden mod at blive pløret og hjælper delvist med at holde på fugten. Når det langsomt begynder at nedbrydes, bidrager det samtidig til at forbedre jordstrukturen de steder, hvor der ikke skal dyrkes følsomme planter.

Hvor bladene kan gøre gavn, og hvor du bør være forsigtig

Ikke alle planter reagerer ens på juglon. Nogle arter er følsomme, og ved forkert brug som jorddække kan de vokse dårligt, blive svækkede eller give mindre udbytte. Vær især forsigtig ved tomater, kartofler og aubergine. Til disse afgrøder egner valnøddeblade sig ikke, og som dække vil de snarere skade end gavne.

Omvendt findes der buske og planter, som normalt tåler det fint. Ved ribs eller stikkelsbær kan bladene fungere på samme måde som almindelig bladmuld/jorddække. De hjælper med at holde på fugten i jorden, begrænser ukrudt og understøtter med tiden dannelsen af humus. Netop hos disse mere robuste arter kan fordelen ved valnøddeblade udnyttes uden de store bekymringer.

Sådan får du mest ud af dem

Det bedste er at gå til valnøddeblade med omtanke. Du behøver ikke automatisk at skaffe dig af med dem, men det er heller ikke en god idé at sprede dem tankeløst ud over hele haven. Bruger du dem der, hvor det giver mening, kan de blive et værdifuldt materiale i stedet for et besværligt affaldsprodukt.

I hønsehuset fungerer de som sugende strøelse, i gangene mellem bedene som en naturlig bremse for ukrudt og ved udvalgte buske som nyttigt jorddække. Husk blot, at følsomme afgrøder har brug for en anden type dække. Så kan valnøddeblade blive en enkel og effektiv hjælper, der får sin faste plads om efteråret.

Kilde: Přírodní zahrady, Gardeners World, Pestrazahrada.cz