I juli er det stadig ikke for sent disse afgrøder kan nå en stor høst

De fleste havefolk føler i juli, at såsæsonen for længst er ovre, og at det nu kun handler om at høste. Men netop nu åbner anden runde, som mange helt unødigt giver op på. Sår du de rigtige arter på det rigtige tidspunkt, kan du få frisk høst længe efter, at naboernes bede står tomme.

Hvorfor du bestemt ikke skal give op på juli i haven

I juli har jorden den ideelle temperatur, dagene er lange, og frø spirer hurtigere end om foråret. Det er en kæmpe fordel, du bare skal udnytte. Mens forårets såninger kæmper med kulde og en langsom start, går sommerens såning i gang på få dage, og planterne vokser bogstaveligt talt for øjnene af dig.

Hemmeligheden bag en vellykket sen høst ligger i to ting. Den første er at vælge hurtigtvoksende arter, som kan nå at blive høstklare, før de første nattefrost kommer. Den anden er at vælge afgrøder, der tværtimod trives med køligere vejr sidst på sæsonen og faktisk smager endnu bedre, når temperaturen falder. Kombinerer du begge dele, forvandles de ledige bede efter hvidløg, løg eller tidlige kartofler til en ny bølge af friske grøntsager.

Et ledigt bed i juli er ikke slutningen, men en mulighed. På én varm måned kan du nå at dyrke endnu en fuldgyldig høst.

Hurtige grøntsager, der bliver klar på få uger

Vil du se resultater hurtigst muligt, så sats på afgrøder med kort udviklingstid. Den helt klassiske er radiser, som typisk er klar til høst omkring tre til fire uger efter såning. Om sommeren vokser de hurtigt, men giv dem jævnlig vanding, så de ikke bliver træede og for stærke.

Også salater trives rigtig godt nu, især pluksalat og såkaldt pluk- og snitsalat, hvor du høster løbende blad for blad. Hurtigt i gang kommer også rucola, spinat og asiatiske bladgrøntsager som pak choi. De arter sætter desuden pris på lidt halvskygge i den værste varme, ellers har de tendens til at gå for tidligt i stok.

Giv salat og spinat en køligere krog

Bladgrønt tåler dårligt bagende sol og udtørret jord. Derfor kan det i juli betale sig at så det et sted, hvor der falder let skygge midt på dagen, for eksempel tæt ved højere planter eller i den østlige side af bedet. Hold jorden jævnt fugtig, og gentag gerne såningen med to ugers mellemrum, så du får friske blade løbende helt ind i efteråret.

Rodfrugter til efterår og vinterlager

Starten af juli er sidste fornuftige tidspunkt at så gulerødder til vinteropbevaring. Rødderne bruger ganske vist længere tid, men de når at modne inden sæsonen slutter og kan holde sig i kælderen helt til foråret. På samme måde kan du stadig så rødbeder, som frem til efteråret danner flotte knolde, der egner sig til opbevaring.

En decideret sommerklassiker er ræddike og såkaldt vintermajroe. De arter har brug for de aftagende dagslængder for at udvikle sig rigtigt, så foråret er et dårligt tidspunkt for dem, og deres rette tid er netop nu. Med såning i juli får du sprøde, stærke rødder, der passer perfekt til efterårs- og vinterkøkkenet.

Bønner og ærter som en anden sommerhøst

De færreste ved, at buskbønner stadig kan sås i første halvdel af juli. De er hurtige, nemme og kan nå at give en pæn høst af bælge inden sæsonen er ovre. De kræver bare varm jord og nok fugt, og begge dele er der som regel rigeligt af nu.

På et ledigt stykke kan du også lave en anden såning af ærter. Vælger du en tidlig sort, kan du få friske, søde bælge om efteråret, når resten af haven allerede er ved at være færdig. Ærter har desuden godt af, at efterårsvejret ofte er køligere og mere fugtigt end midt på sommeren.

Kål og kålrabi elsker sommersåning

For mange kåltyper er juli direkte ideel. Det gælder især kinakål, som let går i stok ved forårssåning, men ved sommersåning danner faste, saftige hoveder præcis til efteråret. Lige så godt går det nu med kålrabi, som hurtigt sætter møre knolde.

Hvis du kan lide grøntsager, der tåler de første nattefrost, så så grønkål. Den trives nærmest endnu bedre i køligt vejr, og bladene bliver mildere og sødere efter den første lette frost. Du kan høste den langt ind i efteråret, ofte også på et tidspunkt, hvor resten af haven for længst er ryddet.

Hold øje med skadedyr i kål

Sommersåning af kål og beslægtede arter har én ulempe, og det er et højere skadedyrspres. Hold især øje med larver af kålsommerfugl og bladlus, som hurtigt formerer sig på unge planter. Det hjælper at tjekke bladenes underside jævnligt og gribe ind i tide, så skadedyrene ikke ødelægger høsten, før den overhovedet når at vokse til.

Urter, der hurtigt kommer i gang i varmen

Ud over grøntsager kan det i juli også betale sig at efterså hurtige krydderurter. Dild og koriander spirer på få dage og giver friske blade til både sommer- og efterårsmad. Det er også et godt tidspunkt at starte en ny omgang persille til blad, så du ikke mangler frisk grønt helt hen mod vinter.

Dyrker du i altankasser eller krukker, har du en fordel. Du kan placere urterne et sted med morgensol og eftermiddagsskygge, hvor de ikke lider så meget i den værste varme og holder sig pæne længere.

Det skal du huske ved såning i juli

Sommersåning har én udfordring: tørke. Frø og små planter har brug for konstant fugt, ellers spirer de dårligt eller tørrer ud, før de rigtigt får fat. Derfor skal du vande regelmæssigt og helst om morgenen, hvor vandet fordamper mindre, og planterne har hele dagen til at udnytte det.

Mulch er også en stor hjælp. Et lag afklippet græs eller halm holder jorden køligere og mere fugtig, dæmper ukrudt og udjævner temperaturudsving. Netop afdækning afgør ofte, om en sommersåning overlever den første hedebølge eller ej. Og husk at holde øje med tidsfristerne, for hver art har sit sidste såtidspunkt, hvorefter den ikke når at blive høstklar inden sæsonen slutter.

Det vigtigste at tage med

Juli er langt fra slutningen på dyrkningssæsonen, men starten på dens anden halvdel. Sår du hurtige bladgrøntsager, rodfrugter til opbevaring, buskbønner eller kinakål i de ledige bede, kan du få frisk, hjemmedyrket høst langt ind i efteråret. Nøglen er at vælge de rigtige arter, holde styr på fugten og ikke lade jorden ligge bar uden grund. Haven betaler det tilbage med fyldte kurve, når ingen længere forventer det.

Kilde: Gardening Know HOw, GrowVeg, Almanac, Pestrazahrada.cz