Karseblomst: pynt, krydderi og naturmedicin

I folkemunde karseblomst, fagligt stor blomsterkarse (Tropaeolum majus) også kendt som karse, er en plante, som mange først og fremmest ser som en markant pryd i bede og altankasser. I virkeligheden kan den meget mere. Den er spiselig, smagsmæssigt interessant og bruges traditionelt også som en støttende lægeplante, især ved gener forbundet med luftveje og urinveje. Derfor omtales den ofte som en plante 3 i 1. Den stammer fra Sydamerika og blev udbredt i Europa omkring det 17. århundrede; siden da er der desuden fremkommet en række nye sorter med forskellig vækstform og farver.

Placering og pasning: hvad karseblomst virkelig har brug for

Den trives bedst på en solrig plads i læ for vinden. Den vokser hurtigt og er ved helt grundlæggende pasning meget pålidelig, også for begyndere. Samtidig gælder det, at den ikke bør forkæles med kraftig gødskning, for så kan den danne mange blade på bekostning af blomsterne.

Det, karseblomst derimod kræver, er regelmæssig vanding. Husk den i varme perioder og især ved dyrkning i krukker, hvor jorden tørrer hurtigere ud. Til altankasser og potter egner især lave og kompakte sorter sig.

Såning og forkultivering: hvornår du skal i gang, og hvad du skal være opmærksom på

Karseblomst kan forkultiveres i april i drivhus, mistbænk eller hjemme i vinduet. Hvis du ikke forkultiverer, så den i starten af maj direkte på friland. Det er vigtigt ikke at skynde sig, fordi karseblomst tåler selv let nattefrost dårligt.

Det er praktisk at så i tørvepotter eller plastpotter, fordi du så kan udplante med mindre stress. Afklar også på forhånd, hvor meget plads du kan afsætte til den. Der findes sorter med skud på flere meters længde, men også lave, buskede typer, som ofte bliver omkring 25 cm høje.

Dyrkning i krukker og i bed

Altankasse i vinduet eller krukke på terrassen

Til krukker vælger du lave sorter, der danner en kompakt pude og ikke breder sig ukontrolleret. Ofte anbefales for eksempel ‘Baby Rose’, ‘Bijou Double’ eller ‘Tom Pouce’, som blomstrer i gule, orange, laksefarvede eller karmosinrøde nuancer.

Selv om karseblomst elsker sol, kan den i krukker tage skade af ekstrem hede. Hvis terrassen er brandvarm, og potten bliver overophedet, hjælper let skygge eller en placering, hvor den primært får sol om formiddagen.

Friland og større bede

I bedet kan du bruge den mellem krydderurter, grøntsager og prydblomster. Har du ikke meget plads, så vælg mindre kraftige typer. På større arealer egner også klatrende og hængende former sig, for eksempel farveblandingen ‘Grande’ eller sorten ‘Out of Africa’ med spændende brogede blade.

Karseblomst som pryd ved kanter og ved opbinding

Lave sorter kan bruges til at kantafgrænse bede eller som farverigt indslag i altankasser. Langskuds-typer kan dyrkes både hængende og klatrende, men du skal regne med, at de ikke hæfter sig selv. For et flot resultat kan du derfor give den en støtte og binde skuddene op løbende.

Høst af blomster, blade og frø

Blomster og blade høstes hen over sommeren. Blomster kan plukkes som uudsprungne knopper eller kun delvist åbne, gerne også med stilk. Ved fuldt udsprungne blomster bør du tjekke, om der gemmer sig insekter i dem, og skyl dem grundigt i koldt vand før brug.

Bladene høstes helst om morgenen, når duggen er tørret. De kan holde kort tid på køl, men den mest markante smag har de nyplukkede. Efter blomstring kan du også høste frugter og frø. Vil du gemme dit eget frø, så lad en del af blomsterne blive siddende på planten. Modenhed kan ses på den cremefarvede tone, og helt modne frø falder ofte af af sig selv. Tør dem derefter efter og opbevar dem i en papirpose et mørkt sted til foråret.

Karseblomst som naturlig støtte ved forkølelse

Ud over den kulinariske brug er karseblomst også værdsat for sine virkninger, som beskrives som naturligt antibiotiske og antiseptiske. Den bruges traditionelt ved forkølelse og som et støttende middel ved betændelsestilstande i luftveje og urinveje. Der nævnes også virkning mod nogle vira, og derfor omtales den som en plante med bredt spektrum.

Til anvendelse bruger man især friske blade og blomster. Frø kan tørres, knuses og overhældes med varmt vand som en udtræk. Også tinkturer lavet af knopper er populære. Den overjordiske del indeholder blandt andet C-vitamin og andre naturlige stoffer, for eksempel flavonoider og carotenoider, samt mineraler som fosfor og jern.

I køkkenet er den genial i salater og som hjemmelavede kapers

Karseblomst kan friste til brug på søde desserter, men smagen er markant, let pikant og minder om radise. Derfor passer den bedre i salte retter, til grøntsager og kød. Unge blade og farverige blomster løfter friske salater, og blomsterne kan også bruges som spiselig pynt på smørrebrød.

Unge skud med blade kan hakkes i smørepålæg eller tilsættes en omelet. Af større blade kan der laves utraditionelle ruller. Karseblomst kan lægges på olie eller eddike og bruges senere i køkkenet som et hjemmelavet forråd. Uudsprungne knopper syltes ofte ligesom kapers, altså i en salt, krydret lage med eddike.

Kilde: Gardener’s World, RHS, Záhrada, Pestrazahrada.cz