Den glemte frugt, der ligner blommen, vender tilbage i haverne og overrasker med sin praktiske værdi

Myrobalan, på dansk ofte omtalt som mirabelblomme, hører til de træer, der hos os både findes i haver og i det åbne landskab. Mens de klassiske blommer mest forbindes med store frugter og brændevin, blev myrobalan længe set som en mere vildtvoksende slægtning. Nu kommer den igen i fokus, fordi den tilbyder en kombination af egenskaber, der giver overraskende god mening i en tid med store vejrsvingninger og stigende sygdomspres.

Der findes mange typer og former af blommetræer, som varierer i vækst, kroneform, blade samt frugternes farve og smag. Pomologer inddeler dem i flere grupper efter oprindelse og kendetegn. Ud over de almindeligt dyrkede blommetræer holder der sig også arter her, som har tilpasset sig det lokale klima godt og i visse områder trives bedre end mere krævende sorter.

Hvor myrobalan har størst betydning i frugtavl

I praksis formeres blommetræer som regel ikke fra frø, men vegetativt, oftest ved podning eller okulering. Her spiller grundstammen en nøglerolle, altså træets roddel, som påvirker vækst, forankring og evnen til at udnytte vand. Og netop her udmærker myrobalan sig.

Den vokser som et træ på cirka 3 til 9 meter og kan udvikle et markant kraftigt rodsystem. Sammenlignet med nogle andre blommegrupper har den ofte både bredere og dybere rødder, hvilket hjælper i tørre perioder og på lettere jorde. I Slovakiet er der desuden forædlet typer til områder med kortere vækstsæson og til varmere, tørrere voksesteder. Et væsentligt argument er også den høje modstandsdygtighed over for sharka (plum pox), som er en af de mest problematiske virussygdomme i blommer.

Ikke kun grundstamme, men også prydtræ med spiselige frugter

Myrobalan betragtes i dag ikke kun som en teknisk grundstamme til blommer. I en række lande spises frugterne almindeligt friske eller forarbejdes. Fordelen er, at man hos udvalgte spisesorter ikke behøver at gå på kompromis mellem prydværdi og udbytte. Træet kan om foråret imponere med blomstring, i sæsonen med løvet og sidst på sommeren med frugter, der har deres egen karakter og brede anvendelsesmuligheder i køkkenet.

På forædlingsstationen i Klčov er der udviklet spisesorter kendt som Klaret, Klasik og Klar. Selvom de er beregnet til at spise, viser de samtidig god affinitet, altså evnen til at vokse sikkert sammen med podekvisten, hvilket er praktisk også for dyrkere, der vil bruge myrobalan på flere måder i frugthaven.

Klaret som en robust sort til køligere egne

Sorten Klaret er fremkommet ved udvælgelse af frøplanter fra krydsning med rødbladet myrobalan. Der blev lagt vægt på sundhed og robusthed, og der angives derfor høj tolerance over for sharka, bladlus og moniliafrugtråd. Samtidig er det en vinterhårdfør sort, som også egner sig til køligere og mere nordlige områder.

Træet vokser opret og danner en smallere pyramideformet krone. Bladene er middelstore og kan skifte fra mørkegrønne toner til brunrødgrønne nuancer. Blomsterne er små og selvbestøvende. Frugterne er som regel middelstore, runde, med en skræl i en mat violet-sorts nuance. Frugtkødet er fast, mørkt karminrødt og smager sød-syrligt, og det løsner sig kun delvist fra stenen. I varmere lavlandsområder modner den cirka midt i juli, i højere beliggende egne helt hen mod slutningen af august. Frugterne får let ikke trykmærker under transport, de sprækker ikke selv efter kraftige regnskyl, og de kan blive hængende på træet i længere tid i god spisemodenhed. De egner sig til kompot, saft, juice og marmelade, og for stabilt udbytte kræver den vedligeholdelsesbeskæring for at give lys i kronen.

Klasik som en pålidelig selvbestøvende myrobalan

Klasik er opstået ved fri bestøvning af myrobalan i det østlige Slovakiet. Den har tendens til at vokse kraftigere, ofte mere som en stor busk med rund til fladrund, undertiden hængende krone og finere hovedgrene. Den blomstrer typisk i anden dekade af maj, blomsterne er hvide med stærkt bølget kant på kronbladene. En vigtig praktisk egenskab er selvbestøvning, så den behøver ikke andre sorter i nærheden for at sætte frugt.

Frugterne er middelstore, runde og ensartede i størrelse og form. Skindet er blankt, gul-orange, med tydelige hvide lenticeller. Frugtkødet er gyldent orange, mere fast og meget saftigt, med en sød-syrlig smag. I varmere områder modner den omkring overgangen mellem juli og august, i højere beliggende egne snarere fra slutningen af august til midten af september. Den egner sig til at spise frisk og til kompot. Også modstandsdygtighed mod sharka og monilia samt evnen til bedre at klare sene forårsnætter med frost er værdsat.

Klar som det tidligste valg med markant sød smag

Klar nævnes som den tidligst modnende myrobalan til spisning, fremavlet ved selektion af frøplanter fra fri bestøvning. Træet danner en mindre, kompakt krone og egner sig derfor også til haver, hvor man skal holde øje med pladsen. Frugterne er regelmæssigt runde, med brunrød skræl, ofte med tydelige lenticeller og små rustfarvede prikker. Frugtkødet er saftigt, gyldengult og fint. Det løsner sig bedre fra stenen først ved overmodning.

Den modner kort efter kirsebær, typisk fra tredje dekade af juli til første dekade af august. Frugterne er velegnede til at spise direkte og til både hjemme- og industriproduktion af marmelade, hvor den karakteristiske, markant søde smag er typisk.

Hvorfor myrobalan vender tilbage i beplantninger også uden for haver

Myrobalan kan også dyrkes med skånsom, økologisk inspireret drift, fordi den generelt ikke er overdrevent krævende. Takket være kombinationen af robusthed, tilpasningsevne og dekorativt udseende fungerer den ikke kun som frugttræ, men også som solitær, eventuelt som del af trærækker og frugtstriber på landbrugsjord. Den er også velegnet i nærheden af ejendomme og i landskabet, hvor den kan udfylde både en nyttig og en æstetisk rolle.

Kilde: Gardenia, Zahrádkár, BBC Gardener’s World, Pestrazahrada.cz