Hvorfor courgetter nogle gange bliver bitre, og hvornår du slet ikke bør smage på dem
Du dyrker fine courgetter eller agurker, de ser sunde og friske ud, men efter en smagsprøve kommer skuffelsen. Nogle frugter har en tydelig bitter bismag, som den, der indimellem kan optræde i agurker. I sådan en situation er det en god idé at være ekstra opmærksom, for det handler ikke kun om en ubehagelig smag, men også om en mulig sundhedsrisiko.
Bittersmagen skyldes plantens forsvarsstof
Bittersmag angår ikke kun courgetter og agurker, den ses også ofte i græskar og kalabasser. Årsagen er et stof kaldet cucurbitacin, altså et plantetoksin, som kan ophobes i frugterne, når planten ikke har ideelle vækstbetingelser. Formålet med dette bitre stof er beskyttelse: planten forsvarer sig mod skadedyr og planteædere, som frastødes af smagen, så frugten skal holde dem væk.
Den hyppigste udløser er stress og vejrsvingninger
Mængden af cucurbitacin stiger især, når planten er stresset. Typisk drejer det sig om forkert vandregime, enten langvarig tørke eller omvendt vandmætning. Uregelmæssig vanding er også et problem, når planten skifter mellem tørre perioder og pludselige, store vandinger. Ekstremt vejr kan desuden sætte tydelige spor, for eksempel hede, brat afkøling eller store temperatursvingninger mellem dag og nat.
Hvor bittersmagen er stærkest
Den højeste koncentration af bitre stoffer sidder som regel i skrællen og i frugtens ender. Det betyder dog ikke, at det er nok at skrælle courgetten eller skære spidserne af. Hvis den er bitter allerede ved første smagsprøve, så tag det som en advarsel og spis hellere ikke frugten.
Spis helst ikke bitre frugter
Da cucurbitaciner hører til de giftige stoffer, anbefales bitre courgetter, agurker og græskar grundlæggende ikke at blive spist. De kan give ubehagelige mave-tarm-gener, og risikoen er ikke det værd. Før du koger eller forarbejder videre, er det fornuftigt at smage på hver enkelt frugt, især når det er fra egen have. Unge courgetter bør smage mildt, nogle gange næsten let smøragtigt, uden stikkende bitterhed.
Myten om saltning og at “svede” dem virker ikke
På nettet dukker der ofte et råd op om, at man bare skal salte en bitter courgette kraftigt og lade den “svede”, så bitterheden forsvinder. Det er desværre misvisende. Cucurbitaciner er meget stabile; hverken varme, kogning eller bagning neutraliserer dem, og slet ikke bare saltning. Hvis du støder på et bittert stykke, er det sikreste at kassere hele frugten uden kompromis, gerne i komposten.
Sådan forebygger du bittersmag ved næste høst
Den gode nyhed er, at risikoen kan reduceres markant med den rigtige dyrkning. Det hjælper at vælge moderne hybrider, hvor forædlingen har gjort, at de bitre stoffer primært bliver i bladene og næsten ikke ender i frugterne. Det er også vigtigt med regelmæssig og jævn vanding direkte ved rødderne, helst så bladene ikke gennemvædes, og jorden ikke svinger mellem udtørring og overvanding. Og det kan betale sig at høste unge frugter, gerne omkring 20 til 25 cm lange, for netop de bevarer oftest den typiske milde smag.
Kilde: Záhrada, Jídlo, Pestrazahrada.cz
Natur-, have- og alt, hvad der bevæger sig, blomstrer eller gror-elsker. Dyrker bogstaveligt talt alt, fra krydderurter til sjældne arter, og passer lige så gerne dyr. I sit arbejde forbinder han moderne teknologi med afprøvede mormor-metoder og glæder sig, når begge veje fører til det samme mål.
Relaterede artikler
Det kan blive dyrt at fælde thuja i egen have uden tilladelse
Mange tror, de frit kan bestemme over træer og store thujaer på egen grund, men sådan er det ikke altid. Ved forkert fældning kan der efter reglerne være krav om tilladelse og risiko for en betydelig bøde.
Fødevaremøl bekæmpes ikke med eddike eller klorin, det mest effektive har du allerede i spisekammeret og det er helt almindeligt
Fødevaremøl i mel og gryn er ulækkert, men som regel til at komme til livs uden drastiske midler. Nøglen er at finde kilden, kassere angrebne varer og rengøre spisekammeret grundigt, så de ikke vender tilbage.
Safran er mere værd end guld og kan også dyrkes i haven, men til ét gram skal du bruge 200 blomster
Safran er verdens måske dyreste krydderi, fordi høst og tørring kræver enormt meget manuelt arbejde. Selv i haven kan den dyrkes, men til bare 1 gram skal der bruges omkring 150–200 blomster.
Kommentarer (0)
Vær den første til at kommentere.