Hjemmedyrket løvstikke er ikke kun til suppe, i køkkenet kan den meget mere

Lf8vstikke er en flere5rig, aromatisk krydderurt i ske6rmplantefamilien, i familie med selleri og persille. Den stammer oprindeligt fra Sydeuropa og Middelhavsomre5det, hvorfra den efterhe5nden bredte sig videre i Europa og til Amerika. Allerede i oldtiden blev den ve6rdsat ikke kun i madlavningen, men ogse5 til traditionel brug i hjemmet. I haven virker den desuden dekorativ, fordi den danner en kraftig tue og om sommeren sender hf8je blomsterste6ngler op, som tiltre6kker bestf8vere.

Hvordan lf8vstikke smager, og hvilke dele af planten der kan spises

Ved ff8rste blik kan den minde om persille eller selleri, og smagen ligger i samme retning. Bladene har en tydelig selleribund, som samtidig er sf8dere, mere aromatisk og ofte med et let persillepre6g og en fin citrusagtig friskhed. Ste6nglerne kan bruges lidt som selleri, og i dem kan der nogle gange anes en tone, der minder om fennikel eller anis. Alle dele af planten er spiselige, inklusive frf8 og rf8dder e5 forskellen ligger prime6rt i styrke og hvad de egner sig bedst til.

To sikre me5der at formere lf8vstikke pe5

Se5ning fra frf8

Lf8vstikke kan se5s direkte pe5 friland om fore5ret, se5 snart jorden er blevet tilstre6kkeligt varm. Frf8ene se5s grunt, og det er praktisk at de6kke se5stedet let med et fint materiale, se5 overfladen ikke tf8rrer se5 hurtigt ud. Vil du have et forspring, kan du forspire planter indendf8rs og ff8rst plante dem ud efter den sidste nattefrost. I en almindelig have er det som regel nok med e9n plante, for efter nogle e5r giver den overraskende store me6ngder grf8nt.

Deling af rf8dder pe5 en e6ldre plante

Den hurtigste vej er at dele tuen. Pe5 en veletableret lf8vstikke graves rodklumpen forsigtigt op den er ofte dyb og kraftig, se5 giv den be5de plads og ro under arbejdet. En del af rf8dderne skilles fra og plantes i forberedt jord. Deling er samtidig en god me5de at forynge planten pe5 og fe5 en ekstra plante med hjem.

Hvor lf8vstikke skal plantes, og hvilke forhold den trives i

Lf8vstikke trives i sol, men i varmere omre5der har den ofte ogse5 godt af let halvskygge, fordi jorden se5 tf8rrer langsommere ud. Det ideelle er humusrig, ne6ringsrig jord, som holder pe5 fugten uden at ste5 i vand. Man angiver ofte en let sur til neutral pH omkring 6,5, men i praksis tilpasser den sig som regel fint i almindelig havejord uden de store tiltag.

Regn med, at det er en virkelig stor krydderurt. Som voksen kan den danne en stor, bred tue, og blomsterste6nglerne kan ne5 en hf8jde pe5 cirka 1,5 til 2 meter. Derfor er det klogt at placere den bagerst i bedet eller i kanten af krydderurteomre5det, se5 den ikke skygger for mindre planter og samtidig har plads.

Vanding, jord og pasning i se6sonen

Nf8glen til succes er je6vn fugt. Nyplantede planter bf8r vandes regelme6ssigt den ff8rste se6son, til de er godt rodfe6stede. En voksen lf8vstikke er normalt robust, men i le6ngere tf8rke klarer den sig ikke uden vand, ise6r hvis den ste5r i fuld sol eller i lettere jord. Jorden skal ve6re fugtig, ikke plasket, for overvanding bryder den sig ikke om.

Det hje6lper meget at de6kke med kompost eller velomsat husdyrgf8dning. Et lag organisk materiale omkring tuen forbedrer ne6ringsforsyningen og begre6nser ise6r udsving i jordfugtigheden. I krukke skal du holde endnu skarpere f8je med vanding, fordi pottejorden tf8rrer hurtigere ud. Dyrker du lf8vstikke i potte, se5 ve6lg en tung og stabil beholder med god dre6ning, for de hf8je ste6ngler kan ve6lte en let potte.

Beske6ring, blomster og frf8 hvorne5r du skal lade den gro, og hvorne5r du skal gribe ind

Dyrker du lf8vstikke prime6rt for bladene, kan det betale sig at holde f8je med dannelsen af blomsterste6ngler. Ne5r planten ge5r i blomst, kan bladene gradvist blive grovere og mere bitre. At fjerne blomsterne om sommeren forlænger ofte perioden, hvor du kan hf8ste mf8rke, fine blade, og det stimulerer samtidig ny bladve6kst. Vil du derimod have frf8, se5 lad blomsterske6rmene modne, til de begynder at blive brune. Frf8ene kan hf8stes ved at klippe hele ske6rmene af og lade dem tf8rre, for eksempel i en papirpose.

Om eftere5ret visner lf8vstikke naturligt ned. Den overjordiske del kan klippes ned efter de ff8rste he5rdere frostne6tter, eller du kan lade den ste5 til det tidlige fore5r og rydde op lige inden ny ve6kst. I kolde omre5der overvintrer den som regel fint uden se6rlig beskyttelse.

Hf8st af blade, ste6ngler og rf8dder

Den bedste smag har den unge fore5rs- og tidlige sommer-ve6kst. Det kan betale sig at klippe blade lf8bende, for regelme6ssig hf8st stimulerer dannelsen af nyt grf8nt. I kf8kkenet kan du bruge dem friske og fint hakkede, eller gemme dem til senere. Overskud af blade er nemt at fryse, for eksempel som isterninger med vand.

Ste6nglerne kan hf8stes, mens de er unge og mf8re, og de kan ogse5 som ved bladselleri let bleges, se5 de ikke bliver helt se5 markante. Rf8dderne er ogse5 spiselige; de bruges oftest fra e6ldre planter i hvileperioden, hvor de kan graves op, renses og indge5 i kraftige, me6ttende retter.

Brug af lf8vstikke i kf8kkenet fra kryddersmf8r til hjemmelavet krydderiblanding

Lf8vstikke har ry for at ve6re en suppeurt, men mulighederne stopper ikke der. Den intense aroma kan erstatte en del industrielle smagsgivere og samtidig give retten mere fylde. I sme5 me6ngder kan den lf8fte smagen i supper, simreretter, saucer og grøntsagsretter.

Kryddersmf8r med markant duft

Finthakkede blade kan rf8res i godt smf8r og efter smag suppleres med hvidlf8g eller andre krydderurter. Se5dan et smf8r passer til bagte kartofler, grillkf8d og frisk brf8d. Med lf8vstikke ge6lder det, at lidt re6kker langt, fordi smagen er meget gennemtre6ngende.

Pesto, der ikke forsvinder i me6ngden

Lf8vstikke kan ve6re et spe6ndende alternativ til klassisk basilikum. Blendede blade med olie, hvidlf8g, nf8dder og en he5rd ost giver en paste, der passer til pasta, bagte grf8ntsager eller som en enkel smf8repe5le6g. Smagen bliver mere fyldig og aromatisk, se5 det er en god idé at smage til undervejs og eventuelt kombinere lf8vstikke med mildere blade.

Kartofler, e6g og cremede saucer

En klassisk og sikker kombination er lf8vstikke med kartofler. Den passer i kartoffelmos, bagte kartofler og kartoffelsupper, og den fungerer ogse5 i kartoffelpandekager eller hjemmelavede kartoffelgnocchi. Den falder ofte ogse5 rigtig godt ind i e6ggeretter og i cremede saucer, hvor aromaen spiller med de andre ingredienser uden at du behf8ver at salte for meget.

Marinader og markant smag uden for meget salt

Hakkede blade kan tilse6ttes be5de olie- og yoghurtmarinader til kf8d, fisk eller grf8ntsager. Lf8vstikke giver dybde og krydret karakter, se5 du kan skrue ned for saltet og stadig fe5 masser af smag. Frf8ene har den kraftigste smag af alle plantens dele og kan bruges lidt som selleri- eller fennikelfrf8, for eksempel i krydderiblandinger.

Hjemmelavet vegeta og tørring til forråd

Det er ogse5 popule6rt at tf8rre eller konservere en blanding, hvor lf8vstikke suppleres med gulerod, persille, selleri og andre grf8ntsager. Blandingen kan tf8rres eller gemmes med salt og bliver til en alsidig smagsgiver til supper, saucer og grf8ntsagsretter. Tf8rrede blade er ikke helt se5 friske som de nye, men de giver stadig den karakteristiske aroma og er praktiske til vinterbrug.

De mest almindelige problemer og hvordan du forebygger dem

Ne5r lf8vstikke ff8rst er etableret, er den som regel nem og robust, men sme5 udfordringer kan forekomme. Unge planter kan tiltre6kke snegle, se5 det er en god idé at holde f8je med sme5planter, især om fore5ret. Indimellem kan der komme skader fra skadedyr, der typisk angriber ske6rmplanter; som regel er det nok at fjerne angrebne blade. En anden praktisk ting er selvsåning: lader du frf8ene modne, kan der dukke sme5planter op rundt om tuen om fore5ret. Vil du ikke have flere planter, bf8r du fjerne blomsterske6rmene i tide eller luge de sme5 spirer lf8bende.

Tip i praksis: Den bedste smag har det unge grf8nt. Ne5r bladene bliver grove om sommeren, eller planten er ved at ge5 i blomst, hje6lper det at klippe e6ldre dele tilbage og stimulere nyve6kst.

Kilde: RHS, The Spruce, MasterClass, Pestrazahrada.cz