Brændenælde til sundhed, køkken og have

Brændenælde har ofte et dårligt ry, fordi den brænder, og i bedene breder den sig hurtigere, end vi kunne ønske os. Netop derfor ser mange den kun som ukrudt, der skal fjernes. Men kigger man nærmere på alt det, den kan, giver det pludselig mening, hvorfor folk har sat pris på den i århundreder. Det er en plante, der kan bruges i husapoteket, i kropspleje, i køkkenet og i haven som en hjælper for jord og planter.

Hvor finder vi brændenælde, og hvordan ser den ud

Den mest kendte er stor brændenælde, på latin Urtica dioica. Det er en flerårig og ret kraftig urt, som trives i næsten hele den nordlige tempererede zone. Den vokser ofte på næringsrige steder, typisk langs hegn og stier, på ruderater, i nærheden af vandløb, i skove, på lysninger eller ved græsningsarealer. Den klarer også højere beliggenheder og kan dukke op helt op mod 2000 meter over havet. Normalt bliver den cirka en halv meter til halvanden meter høj, undtagelsesvis kan den blive endnu højere.

Under vores forhold findes også en mindre slægtning, lille brændenælde, som brænder lige så meget, men som oftest er mere spinkel og vokser mere som en enårig.

Hvad brændenælde indeholder

Brændenælde er bogstaveligt talt et lager af stoffer, som både kroppen og haven kan udnytte. Den indeholder vitaminer, især C-vitamin og nogle B-vitaminer, samt en række mineraler og sporstoffer. Derudover rummer den organiske syrer, flavonoider og andre plantestoffer, som ofte forbindes med understøttende effekter på organismen.

Interessant er også forekomsten af stoffer, der hænger sammen med nervesystemet. I planten nævnes for eksempel tryptofan og også serotonin. Brændenælde er desuden ernæringsmæssigt værdifuld med sit proteinindhold, hvilket er en af grundene til, at den indgår i traditionel madlavning i mange former.

Hvorfor brændenælde brænder, og hvordan det virker

Slægtsnavnet Urtica henviser til den brændende fornemmelse, som næsten alle kender. Brænden er en smart forsvarsmekanisme. Plantens overflade er dækket af brændhår, såkaldte trichomer, som fungerer som små nåle. Ved berøring knækker den skrøbelige spids af, og der opstår en mikroskopisk skade i huden, hvor en blanding af irriterende stoffer kan trænge ind.

I denne blanding spiller histamin en rolle og står for kløe og rødme, acetylkolin bidrager til den brændende fornemmelse, og andre stoffer forstærker virkningen. Resultatet kender vi: et ubehageligt stik, som kun har ét formål, nemlig at afskrække os og dyr fra videre kontakt.

Brændenælde som støtte til sundhed og forebyggelse

Brændenælde har en lang tradition i folkemedicinen. Tidligere brugte man også metoden med at piske med friske stængler, fordi hudirritationen giver markant øget blodgennemstrømning og lokal varme. Det kan understøtte stofskiftet i vævet, og teknikken blev især prøvet ved gigtplager og ledsmerter. I dag ser man det snarere sjældent, fordi svien er for ubehagelig for de fleste.

Mere praktisk er brugen af brændenælde som te og i urtete-blandinger. Den nævnes ofte i forbindelse med støtte til stofskiftet og til nogle af kroppens processer, herunder understøttelse af udskillelsen. Netop derfor indgår den traditionelt i forårets udrensningskure, når man vil fylde vitaminer og mineraler på efter vinteren.

Brændenælde findes også i teblandinger, der bruges ved gener fra luftvejene. I praksis kombineres den ofte med andre urter, så den samlede virkning bliver mere afbalanceret og skånsom.

Brændenælde og bloddannelse

En af de ofte nævnte fordele ved brændenælde er sammenhængen med bloddannelse, især støtte til dannelsen af røde blodlegemer. Af den grund blev den traditionelt anbefalet ved tilstande med svækkelse eller efter større blodtab. I dagligdagen bruger folk den også forebyggende, for eksempel ved udmattelse, langvarig belastning, krævende arbejde eller psykisk stress.

Brændenælde i kosmetik og hårpleje

Brændenælde har også en fast plads i hjemmelavet kosmetik. Oftest bruges den til håret, fordi den forbindes med at styrke håret og mindske hårtab. Et kraftigere afkog bruges som skyl efter hårvask eller som kur. Den kan også hjælpe ved kløende hovedbund, og mange vælger den også ved tendens til skæl.

Regelmæssig brug af brændenældeskyl kan give håret glans, og ved lysere hårfarver nævnes traditionelt også en let mørkning. Fordelen er, at det er nemt at lave og billigt, hvis man har adgang til brændenælde fra et rent område.

Brændenælde i køkkenet overrasker med smag og anvendelse

Unge forårsblade af brændenælde kan bruges i køkkenet på samme måde som bladgrønt. De tilsættes ofte i fars til for eksempel frikadeller eller postejer, i pastaretter eller også i salater, hvis de først får en kort behandling. Brændenældesuppe er populær, og brændenælde kan også tilberedes som spinat, altså let stuvet og krydret på klassisk vis.

For at arbejdet bliver sikkert og behageligt, plukker man typisk bladene af stænglen, skyller dem i en si, helst ikke af metal, og overhælder dem derefter med kogende vand. Det reducerer brændhårene markant, og bladene bliver bløde til videre tilberedning.

Brændenælde i haven som gødning og hjælp mod skadedyr

I haven er brændenælde nyttig ikke kun som indikator for kvælstofrig jord, men også som råmateriale til naturlig plantepleje. Den indeholder næringsstoffer som kvælstof, fosfor, kalium, jern og zink, og derfor laver man udtræk og gødningsudtræk, som bruges som gødning. Brændenælde understøtter desuden livet i jorden og kan tiltrække regnorme, der forbedrer jordstrukturen.

Ud over gødskning bruges brændenælde også som ingrediens i naturlige sprøjtemidler. Havefolk bruger den også til jorddække eller som tilsætning i kompost, hvor den kan være med til at øge kvaliteten.

Sådan laver du brændenældegødning til gødskning

Til gødningsudtræk egner en beholder, der ikke er af metal, sig bedst. Læg hakkede brændenælder i beholderen og hæld vand over, cirka i forholdet 10 liter vand til 1 kilogram brændenælder. Blandingen omrøres hver dag, så gæringen forløber jævnt og hurtigere. Modningstiden er typisk omkring to uger til en måned afhængigt af temperaturen.

Den færdige gødning fortyndes før brug, normalt i forholdet cirka 10 dele vand til 1 del udtræk. Med denne fortynding kan man vande. Hvis blandingen er meget stærk, eller man gøder mere følsomme planter, bør fortyndingen øges yderligere. Eventuelt overskud kan også bruges til at vande komposten, så den får flere næringsstoffer, samtidig med at aktiviteten af regnorme fremmes.

Brændenælde i komposten og det, du skal være opmærksom på

Brændenælder er forholdsvis nemme at tilsætte komposten, fordi de vokser på næringsrige steder og selv indeholder mange værdifulde stoffer. Nyslåede brændenælder kan komposteres direkte. Ved optrukne planter er det fornuftigt at lade dem hænge og visne eller tørre først, så de ikke slår rod igen.

Det er vigtigt ikke at komme brændenælder i komposten, som allerede blomstrer eller har frø. Hvis de skal håndteres, er det mere sikkert først at overhælde dem grundigt med kogende vand, så man undgår, at de spreder sig yderligere i haven.

Brændenældesprøjt mod bladlus

Brændenælde kan også bruges som et naturligt sprøjtemiddel, især i kampen mod bladlus og andet uønsket insektliv. Man laver et kort udtræk ved at lægge brændenælder i blød i en lukkelig plastbeholder med vand i forholdet 1 til 10 og lade det trække cirka 24 timer. Derefter sies udtrækket, og før brug fortyndes det med vand, ofte i forholdet 1 del udtræk til 5 dele vand.

Sprøjtningen skal påføres omhyggeligt på alle plantens overjordiske dele, fordi skadedyr ofte gemmer sig på undersiden af bladene. Effekten afhænger især af regelmæssighed, så det anbefales at sprøjte forebyggende eller ved de allerførste tegn på angreb. Det nævnes ofte, at brændenældeudtræk ikke passer til alle plantearter; for eksempel kan løgplanter og bælgplanter snarere tage skade af det.

En plante, der fortjener mere respekt

Brændenælde er et godt eksempel på en urt, der let overses, blot fordi den kan forsvare sig og ofte vokser dér, hvor vi ikke vil have den. Men det er en usædvanligt alsidig plante, der kan støtte sundheden, gøre hjemmelavet hårpleje enklere, berige madlavningen og i haven fungere både som gødning og som hjælp i plantebeskyttelsen. Lærer vi at håndtere den, holder den op med at være en fjende og bliver en nyttig allieret.

Kilde: GrowVeg, Deník, Pestrazahrada.cz