Svirrefluer er hverken hvepse eller fluer men de fleste kender dem og de er nyttige

Svirrefluer, også kaldet blomsterfluer, hører til de tovingede insekter og er i familie med fluer. I haver er de ofte velkomne, selv om mange ved første øjekast forveksler dem med hvepse. For havefolk er de vigtige, fordi de hjælper med at holde skadedyr nede naturligt, uden kemi og uden omkostninger. Det ville være en skam at bekæmpe dem, bare fordi vi ikke kan kende dem.

Typiske arter har en iøjnefaldende gulsort farvetegning og en størrelse på omkring én centimeter. Netop de tydelige farver er årsagen til forvekslingen med hvepse, men også et smart forsvar, som øger svirrefluernes chance for at overleve i naturen.

Hvorfor folk forveksler dem med en hveps, og hvordan du sikkert kan kende forskel

Svirrefluer bruger mimik, altså en evolutionær strategi, hvor en harmløs art ligner en anden, som er farligere for rovdyr. For fugle virker det fremragende, fordi de typisk undgår insekter, der kunne stikke. Svirrefluer har dog ingen brod og udgør derfor ingen trussel for mennesker.

Forskellen kan også ses på kropsbygningen. En hveps har fire vinger, mens en svirreflue kun har to. I praksis er det dog ofte lettest at kigge på deres bevægelse i luften.

Svirrefluer kan standse i luften og blive hængende på stedet, derfor kaldes de på engelsk hoverflies.

Indimellem flyver de helt tæt forbi havefolkets ansigt, som om de lige tjekker, hvad man laver. Det er ikke et angreb. De voksne dyr lever især af nektar og pollen, så de er i praksis fredelige blomsterbesøgende.

De egentlige jægere er larverne, og bladlus ved det godt

Mens den voksne svirreflue samler pollen og nektar, er larverne rovdyr og hører til de mest effektive naturlige fjender af bladlus, trips og andre små insekter på planter. Hunnen lægger æg på egnede planter, ofte direkte der, hvor skadedyrene sidder. Når larverne klækker, opsøger de byttet, griber det med munddelene og suger det flydende indhold ud af kroppen.

Én larve kan i løbet af sin udvikling nå at fortære mere end 800 bladlus. Udviklingen varer cirka tre uger, og i takt med at larven vokser, stiger også dens forbrug. I slutfasen kan den fange op mod omkring 80 bladlus om dagen. Når flere larver går løs på en bladluskoloni på roser, reducerer de som regel angrebet markant på kort tid.

Bladlus bliver nogle gange beskyttet af myrer, som nærmest passer og plejer dem. Men også det er svirrefluerne forberedt på. Larverne kan udskille stoffer, der delvist skjuler deres tilstedeværelse for myrerne eller mindsker deres aggressivitet. Når larverne er mætte, kryber de ned i jorden, hvor de forpupper sig og fuldfører forvandlingen til en vinget voksen.

Flere generationer om året og præcis timing efter byttet

Under vores forhold har de mest almindelige svirrefluearter typisk fire til seks generationer om året. Derfor kan de hurtigt reagere på pludselige bladluseeksplosioner og beskytte planterne i en stor del af sæsonen. I nogle situationer kan svirrefluelarver udgøre en betydelig del af alle bladlusrovdyr på planterne.

På verdensplan er der beskrevet over seks tusind arter af svirrefluer, her hos os findes der hundredvis, og selv i én have kan der dukke mange forskellige arter op. Hver art kan samtidig være specialiseret i lidt forskelligt bytte. Forskning tyder desuden på, at svirrefluer kan reagere på kemiske signaler fra planter, der er angrebet af bladlus, som om planten selv bad om hjælp.

Bestøvning over afstande og flyveevner, der overrasker

Når man taler om bestøvere, handler det oftest om bier, men svirrefluer har også en fast plads i haver. Deres fordel er, at de kan bevæge sig godt rundt i landskabet. Nogle arter vandrer i den køligere del af året mod syd og vender tilbage i den varmere periode. Under disse træk besøger de løbende planter i blomst og flytter dermed pollen over større afstande.

For en række arter antager man, at de i løbet af livet kan flyve hundredvis og endda mere end tusind kilometer. De udnytter luftstrømme i højder på cirka 150 til 1.000 meter over jorden, og målinger har vist, at de kan flyve meget manøvredygtigt med en hastighed omkring tre meter i sekundet.

Sådan tiltrækker du svirrefluer til haven, og hvorfor en steril græsplæne ikke passer dem

Svirrefluer kan lide blomstrende bevoksninger, der minder om en eng. Hvis haven kun består af en tætklippet, perfekt trimmet græsplæne, er den næsten ubeboelig for dem, og de flyver ofte bare videre. Hvor der mangler blomster og skjul, formerer de sig som regel ikke, og haveejeren går dermed glip af deres nytte.

Planter med blomster rige på nektar og pollen fungerer godt. Ofte anbefales skærmplanter som dild, fennikel, gulerod eller koriander. Mælkebøtter, røllike, asters og om efteråret pryd-guldris er også stærke tillokkere. Nyttige er desuden honningurt, boghvede og lobularia, ligesom almindelige krydderurter som mynte, timian, merian eller persille.

De voksne dyr sætter sig ofte på forskellige genstande, og samlet set er de på grund af kombinationen af voksne dyr og larver følsomme over for pesticider. Derfor kan det betale sig at bruge kemi så lidt som muligt, især hvis vi vil drive haven på en naturvenlig måde. Når de varme dage kommer, er det en god idé at udpege områder, der får lov at stå længere tid uden slåning, helst dér hvor der naturligt blomstrer flest planter. Gevinsten ved rovdyr viser sig typisk også i et mere stabilt miljø og en bedre høst med mindre skadedyrspres.

Kilde: Pestrazahrada.cz