Sådan komposterer du hønsebundstrø sikkert og får næringsrig gødning til haven

Hønsehold i haven giver ikke kun æg, men også store mængder bundstrø og gødning. For den hjemmeavlende dyrker er det en usædvanlig værdifuld næringskilde, fordi det tilfører jorden stoffer, der er nødvendige for væksten af grøntsager, krydderurter, blomster og frugtbuske. For at det kan blive til et sikkert og let anvendeligt materiale, er det dog nødvendigt at kompostere det korrekt.

Målet med kompostering er at omdanne den alt for “kraftige” friske blanding til moden kompost, som havefolk ofte kalder sort guld. I praksis er det en mørk, smuldrende masse med en duft, der minder om skovjord, som er let at arbejde ind i bedene og virker gradvist, ikke som et pludseligt boost.

Hvorfor du ikke skal lægge frisk hønsegødning direkte på bedene

Hønsegødning og bundstrø er i rå tilstand typisk for koncentreret til planterne. Direkte udbringning kan skade rødderne, hæmme væksten og i værste fald ødelægge planterne. Samtidig kan frisk materiale indeholde uønskede bakterier og patogener, som udgør en risiko for mennesker, især ved dyrkning og spisning af bladgrønt eller rodfrugter.

Kompostering er ikke kun en måde at få gødning på, men også et vigtigt skridt til at reducere sundhedsrisici forbundet med frisk gødning.

Hvad komposteret bundstrø fra høns giver

Gødning med gradvis frigivelse af næring

Moden kompost af hønsebundstrø tilfører jorden et bredt spektrum af næringsstoffer. Af de vigtigste drejer det sig især om kvælstof, fosfor og kalium. Dertil kommer en række mikronæringsstoffer, for eksempel calcium, som er vigtigt for sund vækst, samt magnesium, svovl, mangan, kobber, zink, bor, jern eller molybdæn. Fordelen ved kompost er, at næringen ikke frigives på én gang, men gradvist, hvilket er mere skånsomt for rødderne og giver en mere stabil forsyning til planterne.

Hønsegødning er generelt mere næringsrig end ko- eller hestegødning. Den højere andel af nøgle-næringsstoffer betyder, at den ved korrekt behandling kan give haven mere udnyttelig næring pr. samme mængde materiale.

Forbedring af jorden som jordforbedring

Kompost fungerer ikke kun som næringskilde. Den forbedrer samtidig jordens fysiske egenskaber, altså hvordan jorden holder på vand, hvor hurtigt den dræner, hvordan den luftes, og hvilken struktur den har. Jord, der er rig på organisk materiale, er mindre tilbøjelig til erosion, binder næringsstoffer bedre og skaber et mere gunstigt miljø for rødderne.

Den organiske del af komposteret bundstrø understøtter desuden jordens mikroorganismer. Det er netop dem, der hjælper med at nedbryde organisk materiale og gøre næringsstoffer tilgængelige for planterne i en form, de lettere kan optage.

Princippet i varmkompostering af hønsebundstrø

Den mest anbefalede metode er såkaldt varmkompostering. For at den skal fungere, skal komposten have det rette forhold mellem kulstof- og kvælstofholdige dele, passende fugtighed, tilstrækkeligt med ilt og også en temperatur, der muliggør hurtig nedbrydning og samtidig begrænser forekomsten af uønskede organismer.

Kulstofdelen kaldes i kompostering for brune materialer. Med høns drejer det sig især om bundstrøet fra hønsehuset, for eksempel træspåner, savsmuld eller halm. Du kan også tilsætte tørt løv, nåle, små kviste, hø, rester af majsstængler eller papir.

Kvælstofdelen kaldes grønne materialer, og i hønsebundstrø udgøres den først og fremmest af gødningen. Den kan også understøttes af friskklippet græs, kaffegrums, teposer, skræller og rester af frugt og grønt, planteafklip eller æggeskaller.

Kompostering trin for trin

Indsamling af bundstrø og gødning

I hønsehuset bruges der normalt bundstrø, som absorberer fugt, mindsker lugt og forbedrer hygiejnen. Ved rengøring kan du samle bundstrøet sammen med gødningen og flytte det direkte til en kompostbeholder eller en kompostbunke. Så får du en grundblanding, der er nem at arbejde videre med.

En praktisk metode er den såkaldte dybstrøelse, hvor det beskidte lag løbende blandes, og der gradvist tilføjes nyt. Materialet arbejder så delvist allerede i hønsehuset og kan i den kolde periode også give en vis varme. Om foråret tages det hele ud og lægges på komposten. Ofte anbefales en større udmugning cirka to gange om året, afhængigt af flockens størrelse og forholdene i hønsehuset.

Det rigtige forhold mellem kulstof og kvælstof

En generel kompostregel siger, at man blander cirka én del brune materialer med to dele grønne. Men i hønsebundstrø er der typisk virkelig meget kvælstof, så det virker ofte bedre at gøre det omvendt, altså at tilsætte mere kulstof. I praksis kan det betyde to til tre dele brunt materiale til én del grønt for at begrænse lugt, overskydende fugt og blandingens for aggressive “brændende” styrke.

Opbygning af bunken, vand og første opvarmning

Det er ideelt at lave en kompostbunke af én samlet portion materiale, så den får tilstrækkeligt volumen til at varme op. Derefter fugtes og blandes materialet. Den rette fugtighed kan vurderes med en simpel håndtest. Tager du en håndfuld og klemmer den, skal den kun lige akkurat holde sammen og efter du slipper, skal den smuldre. En for våd blanding klemmes til en kompakt klump, en for tør falder fra hinanden og holder ikke formen.

Ved varmkompostering følger man temperaturen i bunkens kerne. Til hygiejnisering anbefales et interval på cirka 55 til 65 °C, som bør holde i flere dage. Ved højere temperaturer kan nyttige mikroorganismer hæmmes, og processen kan gå langsommere.

Gentagen omrøring og vending

Når midten af bunken er blevet varm og derefter begynder at køle af, er det tid til at vende den. Formålet er at få materialet fra kanterne, som ofte er koldere, ind i midten, og omvendt flytte det mest nedbrudte og varmeste materiale fra midten ud. På den måde varmes hele volumen gradvist op, iltningen forbedres, og nedbrydningen forløber mere jævnt.

Med en bunke i almindelig “have-størrelse” kan det betale sig at gentage denne cyklus flere gange. En enkel rytme kan være at vende cirka hver tiende dag, afhængigt af vejret, fugtigheden og hvor hurtigt materialet nedbrydes.

Lad komposten modne

Efter perioden med aktiv opvarmning er det en god idé at lade komposten eftermodne. Bunken kan dækkes løst, så den ikke gennemvædes unødigt, men heller ikke tørrer helt ud. Moden kompost kender du på, at den overvejende er mørk, smuldrende, uden skarp lugt og dufter af jord. Rester af det oprindelige bundstrø er ikke længere tydeligt genkendelige.

Brug af færdig kompost i bedene

Moden kompost af hønsebundstrø kan bruges i grøntsagsbede og i den prydmæssige del af haven. Den kan fordeles på jordoverfladen som et naturligt muld-/dæklag, eller arbejdes let ind i det øverste jordlag. Jorden vil holde bedre på fugten, strukturen forbedres, og planterne får en mere stabil næringsforsyning gennem sæsonen.

Sådan kompost er samtidig et fint eksempel på et lukket kredsløb i haven, hvor hønsene hjælper med at udnytte rester, og du omdanner affald til en værdifuld ressource til den næste dyrkning.

Sikkerhedsanbefalinger ved arbejde med gødning

Frisk hønsegødning kan indeholde organismer, der kan forurene nogle afgrøder, især rodfrugter og bladgrønt, der spises råt. Derfor er det vigtigt ikke at bruge ukomposteret materiale direkte i grøntsagsbede.

Spred ikke frisk eller umoden hønsegødning på bede, der er beregnet til spiselige afgrøder.

Ved håndtering af gødning er det fornuftigt at bruge handsker og vaske hænderne grundigt efter arbejdet. Grøntsager bør skylles omhyggeligt før de spises. Til hjemmekompostering anbefales det samtidig ikke at tilsætte afføring fra visse dyr, især hunde og katte, fordi de kan bære andre typer parasitter og patogener, og svinegødning kan være tilsvarende problematisk.

Kompostering som en del af en bæredygtig have

Kompostering af hønsebundstrø er en praktisk måde at reducere mængden af affald på og samtidig forbedre jordens frugtbarhed. Hønsene leverer ikke kun æg, men også råmateriale til kompost, og haven betaler tilbage med en sundere høst og kraftigere planter. Holder du styr på det rigtige materialeforhold, fugtighed, lufttilgang og regelmæssig vending, får du en stabil, sikker og langsigtet gavnlig kompost, som har sin plads i enhver have.

Kilde: Get Strong Animals, Chicken Backyard, Pestrazahrada.cz