Nem lecsó som hjemme hos mor, en ærlig klassiker der altid holder

Når der sidst på sommeren er mange tomater og peberfrugter, er det synd ikke at få dem udnyttet ordentligt. En af de mest sikre løsninger er hjemmelavet lecsó, som let kan laves i en stor gryde og derefter fyldes på glas til vintermånederne. Netop dér kommer det til sin ret, for du skal bare åbne, varme op, og på et øjeblik har du en base til et hurtigt måltid eller til videre madlavning.

Denne version er en familieopskrift, som vi har lavet i årevis. Det er ikke en moderne, eksperimenterende udgave, men en gedigen klassiker med få råvarer. Fordelen er, at smagen bliver stabil og forudsigelig, altså præcis som du forventer af lecsó. Og så kan den nemt tilpasses efter situationen: Én dag tilsætter du æg, en anden dag lidt pølse, eller du bruger den som grøntsagsbase til kød eller i saucer.

Ingredienser du gør klar på forhånd

Til en større portion skal du bruge 4 kg tomater, 1 kg peberfrugter, 4 løg, lidt olie til at svitse løgene, 3 kaffeskefulde salt, 1/2 kaffeskefuld kværnet sort peber og 4 kaffeskefulde stødt sød paprika. Forholdene er sat, så lecsóen bliver afbalanceret og også egner sig godt til videre tilberedning, når glasset er åbnet.

Fremgangsmåde trin for trin

Klargøring af grøntsagerne

Skold først tomaterne med varmt vand, så de er nemme at flå. Skær de flåede tomater i mindre stykker. Skyl peberfrugterne, fjern stilke og kerner, og skær dem i strimler eller mindre stykker alt efter, hvordan du bedst kan lide din lecsó. Pil løgene og hak dem fint, så de hurtigt kan afgive smag og blive møre i basen.

Løgbase der bestemmer smagen

Varm olie op i en stor gryde og kom løgene i. Lad dem simre langsomt ved lav varme, til de er klare. Det er vigtigt ikke at lade dem blive brune, for så trækker smagen unødigt i en mere ristet retning, som ikke altid klæder den milde lecsó.

Peberfrugt i gryden og en kort opblødning

Når løgene er bløde og gennemsigtige, tilsættes den skårne peberfrugt. Lad den simre kort sammen med løgene, så den begynder at blive mør og frigiver noget af sin aroma. Den behøver ikke være helt færdig, for den kommer til at simre videre sammen med tomaterne.

Tilsæt krydderier med omtanke

Tilsæt salt, kværnet sort peber og stødt sød paprika. Rør det hele godt sammen, og hold øje med varmen, så paprikaen ikke brænder på. Brænder den, kan den blive bitter og ødelægge hele gryden.

Tomaterne giver saft og samler smagene

Til sidst tilsættes de flåede og hakkede tomater. Rør grundigt rundt, og lad det hele simre ved svag varme i cirka 30 minutter. Rør indimellem, så blandingen ikke brænder fast i bunden, og så smagene fordeler sig jævnt. En god lecsó skal være mør, duftende og saftig, men ikke kogt helt ud til mos.

Fyldning af glas og sikker henkogning

Fyld den varme blanding på

Fyld den færdige lecsó, mens den stadig er varm, i rene henkogningsglas. Tør glassenes kanter omhyggeligt af, så der ikke sidder rester, som kan forringe lukningen. Luk derefter glassene tæt med låg.

Sterilisering for lang holdbarhed

Sterilisér glassene i 20 minutter. Lad dem køle af efter steriliseringen, og stil dem et mørkere og køligere sted, hvor de kan holde sig helt til vinter. Så har du altid en færdig base ved hånden, som du blot varmer op og tilpasser efter smag.

Sådan bruger du lecsó efter åbning

Om vinteren er hjemmelavet lecsó ideel, når du vil have et hurtigt måltid uden besværlig forberedelse. Du kan bare varme den og tilsætte æg, eller smide stykker af pølse i. Den fungerer lige så godt som tilbehør til kød eller som base i andre opskrifter, når du har brug for en tomat- og peberfrugtblanding. Netop alsidigheden er grunden til, at det kan betale sig at lave en stor portion.

Hvor stammer lecsó fra, og hvorfor laves den især sidst på sommeren

Selv om vi opfatter lecsó som en helt almindelig del af hjemmekøkkenet, går dens oprindelse tilbage til Ungarn. Den ungarske lecsó bygger på den enkle kombination af peberfrugter, tomater og løg, som simrer i sin egen saft med en smule fedt eller olie. Ligesom hos os findes der dog heller ikke i Ungarn én eneste korrekt version, fordi hver familie justerer både grøntsagsforhold og krydring efter vane.

Lecsó laves traditionelt i sensommeren, når tomater og peberfrugter modner, og den henkoges ofte til forråd, så den om vinteren kan bruges som hurtig mad og som en praktisk base i andre retter.

Hjemmelavet lecsó er kort sagt en afprøvet måde at få mest muligt ud af høsten på, spare tid i løbet af året og have et glas ved hånden, der smager af ordentlig hjemmelavet mad. Hvis du kan lide enkle opskrifter, der ikke bygger på krumspring, men på gode råvarer, så skuffer denne klassiker ikke.

Kilde: Záhrada, Jidlo.cz, Pestrazahrada.cz