Sådan dyrker du blomkål i haven, så den danner faste hoveder

Blomkål hører til korsblomstfamilien og er botanisk kendt som Brassica oleracea. I haven dyrkes den oftest som enårig grøntsag, selv om det i virkeligheden er en toårig plante, der først blomstrer i andet år. Under vores forhold overvintrer den dog som regel ikke i bedet. Den spiselige del er især hovedet, altså de forkortede blomsterstande, som kan være hvide, grønne, lilla eller orange. Også bladene kan bruges. Planterne bliver typisk omkring 40 cm høje og har grønt løv.

Placering og temperaturforhold

For at lykkes er en solrig placering afgørende. I skygge udvikler hovederne sig ofte dårligt, eller også dannes de slet ikke. Blomkål trives bedst ved moderate temperaturer, og længerevarende udsving skader den. Kortvarigt tåler den let frost ned til cirka -5 °C, men selve hovederne er mere følsomme og kan tage skade allerede omkring -2 °C.

Hvis temperaturen falder under 10 °C, kan blomkål reagere ved at danne meget små hoveder eller ved at gå for tidligt i stok. Omvendt, i varmeperioder over 25 °C, har den tendens til at sætte mange blade, mens hovederne forbliver små. Derfor kan det betale sig at planlægge udplantningen, så hoveddannelsen ikke falder sammen med den varmeste del af sommeren.

Hvilken jord er bedst til blomkål

Blomkål kræver en næringsrig, humusrig jord, der holder på fugten uden at være vandmættet. Ideelt er en jord, der er forbedret med en god portion kompost. Den trives ved en reaktion fra let sur til let basisk, cirka pH 6,4 til 7,5. På mager jord eller jord, der tørrer hurtigt ud, danner den ofte små hoveder, og kvaliteten af høsten falder.

Såning og forspiring af planter

Blomkål dyrkes oftest fra forspirede planter. I den køligere del af året sås frøene i potter, mens man i den varmere periode også kan bruge et udendørs drivbed eller et forspiringsbed. Såtidspunkterne varierer alt efter, om du vil dyrke i drivhus, under fiberdug eller direkte på friland. Til meget tidlig dyrkning kan man starte allerede i januar, de almindelige forårssåninger fortsætter fra februar til maj, og til sommer- eller efterårshøst sås der igen omkring slutningen af maj og i første halvdel af juni.

Udplantning og dyrkningssteder

Den trives i køkkenhaven, i højbede, i drivhus og i plasttunnel. Udplantning under fiberdug er også velegnet, fordi den hjælper med at stabilisere mikroklimaet og delvist beskytter mod visse skadedyr. Generelt gælder det, at tidlige og middeltidlige sorter høstes hurtigst, men deres hoveder er ofte mindre end hos middel-sene og sene typer.

Vanding og at holde en jævn fugtighed

Vandingen skal være regelmæssig og hellere moderat end voldsom, men frem for alt stabil. Selvom blomkål har et relativt veludviklet rodsystem, reagerer den følsomt på vandmangel, og det typiske resultat er små, løse hoveder. Jorden bør forblive let fugtig hele tiden, ikke sumpet. Svingende fugtighed ses ofte også på kvaliteten af hovederne.

Gødskning og vigtige næringsstoffer

Blomkål hører til de grøntsager, der kræver mange næringsstoffer, så det er afgørende at forberede bedet før udplantning. Den trives bedst første år efter gødskning med staldgødning. Man kan bruge frisk gødning, der nedarbejdes om efteråret, eller pelleteret gødning, som også kan udbringes om foråret. Under dyrkningen er det en fordel at give supplerende gødning cirka hver 7. til 14. dag, især i perioder med kraftig vækst.

I hobbydyrkning fungerer også langsomtvirkende organisk næring godt, for eksempel biohumus. For at danne gode, tætte hoveder er mikronæringsstoffer også vigtige, især bor og molybdæn. Mangel kan vise sig som svag hoveddannelse og generel mistrivsel.

Sygdomme, skadedyr og de mest almindelige problemer

Blomkål er kun middel robust og kan plages af flere sygdomme og skadedyr. Af sygdomme ses blandt andet kålbladplet (Alternaria), kålbrok og visnesyge hos småplanter. Ofte handler det dog ikke kun om patogener, men om stress fra omgivelserne. Vandmangel, for lave eller omvendt for høje temperaturer giver ofte dværgvækst og små hoveder.

Af skadedyr kan planterne angribes af larver, bladlus, jordlopper, kålfluer og andre arter typiske for korsblomstrede. I bedene kan der nogle gange også opstå afbidning fra vildt, for eksempel harer. Derfor er forebyggelse, godt sædskifte og at undgå at dyrke blomkål samme sted med korte mellemrum desto vigtigere.

Anvendelse i køkkenet og ernæringsmæssige fordele

Blomkål egner sig til kogning, dampning og bagning og bruges ofte i supper og ovnretter. På grund af hovedets form fungerer den også som et dekorativt element på tallerkenen. Ernæringsmæssigt er den værdsat for indholdet af B-vitaminer samt vitamin C og K, og for mineraler som kalium, jern, magnesium, fosfor og zink. Den indeholder også svovl, som giver den karakteristiske aroma ved varmebehandling.

Interessante sorter og farvede varianter

Når du vælger sort, kan du gå efter klassiske hvide typer eller farvede kultivarer. Populære er for eksempel den lilla Di Sicilla Violetto, de hvide Igloo eller Pionier, den dekorative gulgrønne Romanesco Natalino eller den grønne Verde di Macerata. Farven på hovederne er ikke kun effektfuld, men giver ofte også variation i køkkenet.

Oprindelse og erfaringer fra tidligere generationers praksis

Det antages, at blomkål stammer fra Middelhavsområdet. I det tjekkiske og polske område var den kendt allerede i 1700-tallet, og dyrkere lagde mærke til, at den ikke lykkes lige godt hvert år. Gamle havefaglige erfaringer fremhævede betydningen af frisk jord og anbefalede ikke at plante blomkål på samme sted igen før efter omtrent tre år. Rådet gælder også i dag, fordi det hjælper med at begrænse jordtræthed og sygdomspres fra typiske kål- og andre korsblomstrede afgrøder.

Kilde: Niepodlewam, RHS, Pestrazahrada.cz