Juli afgør druernes kvalitet sådan passer du vinmarken rigtigt

Juli er en af de mest travle perioder i vinmarken. Vinstokkene står i fuld kraft, årsskuddene vokser hurtigt, og på skuddene kan man allerede tydeligt se anlægget af klaserne. Det er netop nu, det afgøres, hvor god høsten bliver. Hvis pasningen forsømmes i denne måned, bliver vinstokken unødigt udmattet, bevoksningen bliver for tæt, og sygdomme får lettere fat. Regelmæssig kontrol og nogle få målrettede indgreb hjælper med at holde planterne luftige, druerne sunde og modningen ensartet.

Meldug og falsk meldug i varme og fugt

Typisk juli-vejr er varmt, til tider trykkende, og efter byger kan det også være meget fugtigt. Sådanne forhold gavner svampesygdomme, især falsk meldug og meldug. Så snart de første symptomer viser sig på blade eller klaser, skal man reagere uden forsinkelse, så infektionen ikke breder sig til hele beplantningen. Forebyggelse hjælper også, i form af en mere luftig bladvæg og korrekt vanding. Når angrebet først er tydeligt, er det bedst at vælge tilgængelige midler beregnet specifikt til vin og følge brugsanvisningen nøje, også hvad angår timing og gentagelse af behandlingen.

Grønne arbejder, der letter vinstokkene

Om sommeren bruger vinstokken meget energi på både vækst og ernæring af klaserne. Grønne arbejder er derfor ikke bare kosmetik, men en måde at styre plantens kraft over i frugten og samtidig reducere risikoen for sygdom. Grundprincippet er løbende at regulere mængden af grøn masse, så vinstokken ikke bliver for kraftig, for dårligt oplyst og mere sårbar efter regn.

Tilbageklipning af for lange årsskud

Når skuddene vokser ud over opbindingen eller trådhegnet, er det tid til at klippe dem tilbage, det man kalder topning. Frugtbærende årsskud klippes som regel tilbage efter den sidste klase, så der bliver cirka fire til fem blade over den. På den måde bruger vinstokken ikke unødigt kræfter på længdevækst, men kan bedre koncentrere sig om at fylde bærrene.

Nipning af sideskud i bladhjørnerne

I bladhjørnerne udvikler der sig ofte sideskud, som hurtigt gør vinstokken tæt. Hvis de får lov at sidde uden kontrol, stjæler de næring fra hovedskuddet, forringer luftcirkulationen og skaber et miljø, hvor sygdomme spreder sig langt lettere. Regelmæssig fjernelse af nye sideskud er derfor en af de vigtigste rutiner i juli.

Gradvis bladfjernelse omkring klaserne

At fjerne en del af bladene omkring klaserne har flere fordele. Klaser tørrer hurtigere efter regn, hvilket mindsker sygdomstrykket. Bedre lysindfald fremmer samtidig dannelsen af sukker og aromastoffer i bærrene. Bladfjernelse skal dog ske gradvist. Bærrene har endnu ikke nødvendigvis tilstrækkelig beskyttelse, og en pludselig fuld soleksponering kan give solskoldning, så bladene fjernes ikke på én gang, og man følger altid plantens reaktion.

Opbinding og indstikning i trådsystemet

Når klaserne tager på i vægt, øges også risikoen for, at frugtbærende skud knækker af. Kraftig vind eller sommerbyger kan fremskynde skaderne. Regelmæssig opbinding og jævn indstikning af årsskud i opbindingen hjælper, så de står stabilt og bladvæggen holdes pæn. Samtidig gælder det, at en mindre og bedre organiseret bladoverflade også betyder mindre fordampning, så vinstokken kan bruge vandet mere økonomisk i varmen.

Vanding i tørke og hvorfor du skal ramme rødderne

I perioder med langvarig tørke skal vinstokken vandes, fordi druerne begynder at fylde, og vand er afgørende for processen. Det er vigtigt at lede vandingen ned til rødderne og ikke på bladene, så luftfugtigheden i bladvæggen ikke øges unødigt, og dermed heller ikke risikoen for meldug. Drypvanding fungerer meget godt, fordi den giver vand regelmæssigt og i passende mængder, så jorden hverken tørrer helt ud eller bliver pludseligt overvandet.

Udtynding af klaser for højere kvalitet

Nogle vinstokke sætter så mange klaser, at de ikke kan nå at ernære dem ordentligt. Hvis målet er bedre kvalitet frem for maksimal mængde, kan det betale sig at reducere en del af udbyttet. Oftest fjernes svage, beskadigede eller dårligt udviklede klaser. Det aflaster planten, og de tilbageværende klaser har større chance for at modne ensartet og med bedre smag.

Vinstokken som traditionel hjælp til trætte ben

Vinstokken er ikke kun en nytteplante til vin og spisedruer. Allerede tidligere lagde vinavlere mærke til, at bladene også kan bruges til hjemmepleje af huden. Vinblade indeholder antioxidanter, garvestoffer, vitaminerne A og C, flavonoider og andre stoffer, som forbindes med støtte til blodkarrenes elasticitet, beroligelse af irriteret hud og dæmpning af hævelser. Derfor blev bladene ikke kun brugt i køkkenet, men også i folkemedicinen.

Hjemmelavet olieindgnidning af vinblade

Hvis du har adgang til rene, ubehandlede blade uden kemi, kan du lave en enkel olieindgnidning. Fyld et sylteglas med hakkede blade og hæld en god olie over. Sæt derefter glasset i en gryde med varmt vand, så det er cirka halvt nedsænket, og lad det varme langsomt i omkring en halv time. Si derefter olien forsigtigt, lad den køle af, og brug den på trætte ben, helst om aftenen før sengetid, eller på irriteret hud. Traditionelt nævnes også brug på hud, der har været belastet af solen.

Tip: Juli er måneden for regelmæssig kontrol. Korte, men hyppige indgreb på vinstokkene er ofte mere effektive end én stor arbejdsdag, fordi vinstokken vokser hurtigt, og situationen ændrer sig fra dag til dag.

Kilde: Heřmánkův herbář, Jean Leon, Wine Maker Mag, Pestrazahrada.cz