Det du bør nå i juli i frugthaven for høst og vinterforråd

Juli er ofte måneden, hvor høsten i haven går hånd i hånd med forberedelserne til næste sæson. Små bærfrugter kan gemmes rigtig godt til vinter, oftest ved nedfrysning. For at resultatet bliver godt, giver det mening kun at vælge sunde, fuldmodne og ubeskadigede bær. Inden de kommer i fryseren, skal frugten renses og især have lov at tørre helt, for rester af vand får bærrene til at klumpe sammen og forringer kvaliteten efter optøning.

Ribs er bedst at ribbe af stilkene, og først derefter fryse. Hos stikkelsbær kan det betale sig at fjerne både stilke og indtørrede blomsterrester. Jostabær opfører sig ved frysning omtrent som ribs, så fremgangsmåden kan i praksis være den samme. Hindbær er de mest sarte at håndtere, de bliver let mast, og efter optøning ender du ofte med en mere tynd puré end hele bær. Derfor er det vigtigt at arbejde nænsomt med dem og undgå at hælde dem frem og tilbage unødigt.

Hvis du vil undgå, at små bær fryser sammen til én hård blok, hjælper et enkelt trick. Læg først bærrene i ét lag på en bakke eller et fad og giv dem en kort forfrysning. Først derefter hældes de over i poser eller beholdere. Så holder de formen bedre, og du kan tage mindre portioner løbende. Efter optøning egner bær sig især til kager, pandekager, smoothies, marmelade, kompot eller frugtsaucer. Med hindbær og stikkelsbær skal du regne med, at de bliver blødere end friske, og derfor passer de ofte bedst i varmebehandlede opskrifter.

Jordbær efter høst har brug for kontrol og udtynding

Efter de sidste jordbær er arbejdet ikke slut. Netop efter høst er det en god idé at vurdere, hvordan bedet har det. Hvis jordbærplanterne sakker bagud, virker trætte, og de nye blade krøller og bliver rynkede, kan det skyldes angreb af skadedyr kendt som jordbærmide. Den får især overtaget i ældre, tætte plantninger, hvor fugten bliver hængende, og luftcirkulationen er dårlig. Resultatet er ofte svagere blomstring og en mindre, ringere høst.

Jordbærmiden kommer ofte ind i haven allerede med planterne, så det er fornuftigt at købe fra sikre kilder og holde de anbefalede planteafstande. Risikoen stiger i varme og fugtige somre, hvor skadedyret formerer sig hurtigt. I praksis hjælper regelmæssig fornyelse af jordbærbedet og også at skifte voksested efter cirka tre til fire år. Efter høst kan det betale sig at fjerne gamle blade, tynde ud i bestandet og sortere beskadigede eller svage planter fra. Kraftigt angrebne planter er det bedst at fjerne helt, så problemet ikke breder sig.

Hvis jordbærmiden bliver talrig, kan man også bruge midler beregnet mod mider. Den bedste effekt ses ofte ved behandling kort efter høst eller tidligt om foråret, når skadedyret begynder at blive aktivt igen.

Huller i bladene på fersken og andre stenfrugter

På fersken kan du om sommeren støde på et typisk fænomen, hvor bladene ser ud, som om nogen har skudt dem med hagl. De små huller skyldes en svampesygdom, der kaldes skudhulsplet, og som forårsages af svampen Stigmina carpophila. Den angriber ikke kun fersken, men også andre stenfrugter. Udover på bladene kan den også vise sig på frugterne af fersken og abrikos, hvor der dannes små, hvidlige pletter med en mørkere rand.

Smitten overvintrer i nedfaldne blade og på træernes bark. Efter knopbrydning og især i regnfuldt vejr spreder infektionen sig hurtigt til unge blade og frugter. I starten ses små pletter, senere falder det angrebne væv ud, og der bliver huller tilbage. Normalt sprøjtes stenfrugt ikke rutinemæssigt mod skudhulsplet, men der kan opstå problemer ved længere perioder med fugt. Hvis det regnfulde vejr fortsætter, anbefales gentagne behandlinger med godkendte midler med cirka 10 til 12 dages interval. Samtidig gælder, at man ikke behandler sorter, hvor man forventer høst inden for de næste tre uger.

Juli i frugthaven handler om balance: en del af høsten lægges på lager, en del af beplantningen regenereres, og hos følsomme arter reagerer man i tide på sygdomme og skadedyr.

Kilde: Zahrádkár, RHS, Gardenery, Pestrazahrada.cz