Beskær aldrig valnøddetræ om foråret, så bløder det saft og sårhelingen bliver dårlig

Valnød (Juglans regia) er et kraftigt, løvfældende frugttræ, som især egner sig til større haver. Det kan blive både meget højt og bredt, så man bør tage højde for den fremtidige størrelse allerede ved plantning. Selvom det virker majestætisk og fylder mere end almindelige frugttræer, belønner det dyrkeren med velsmagende nødder og kræver som regel ikke kompliceret pasning, når det først er etableret. Podede træer begynder at bære frugt forholdsvis tidligt, ofte efter cirka fire år.

Hvilke forhold valnøddetræet har brug for

Valnøddetræet tåler mange jordtyper, men trives bedst i en næringsrig, veldrænet og samtidig tilstrækkeligt fugtig lerjord med et højere indhold af kalkholdige, basiske bestanddele. Steder, hvor frosten samler sig, er uegnede, ligesom placeringer udsat for kraftig vind. Sen nattefrost om foråret kan nemlig skade både unge blade og blomster, hvilket efterfølgende kan give en svagere frugtsætning.

Fuld sol er bedst, selvom unge træer i en periode også kan klare let halvskygge. Til en sikker etablering er mindre, unge træer ideelle, omtrent op til tre meters højde. Hos valnød er det vigtigt ikke at beskadige den dybe pælerod, og derfor er for store eller alt for gennemrodede planter fra potter ofte ikke det bedste valg.

Plantning og afstand mellem træerne

Den bedste plantetid er fra sent efterår og ind i vinteren. Så får træet tid til at danne rødder, før den intensive vækst begynder. Fordi kronen på valnød ofte bliver bred, skal det have god plads. Mellem de enkelte træer anbefales en afstand på cirka 12 til 18 meter.

Efter plantning er det en god idé at binde træet solidt til en støttepæl. I de første år har det brug for regelmæssig vanding, især i tørre forår og somre. Et lag velomsat kompost lagt ud omkring stammen hjælper meget med at holde på fugten. Dækningen dæmper samtidig ukrudt og forbedrer jordens struktur.

Gødskning og støtte til væksten

For sund vækst og god frugtbarhed er det en fordel at tilføre næring hvert år. Sidst i februar kan man bruge en afbalanceret gødning, og omkring skiftet til marts kan der tilføres kvælstof, for eksempel som ammoniumsulfat. Tørret fjerkrægødning kan også bruges som alternativ. Unge træer får mere ud af regelmæssig pleje end ældre træer, som ofte allerede er robuste og mere selvkørende.

Bestøvning og frugtsætning

Nogle valnøddesorter er delvist selvbestøvende og kan derfor give udbytte uden et andet træ. Alligevel bliver høsten ofte markant bedre, hvis der står en anden sort i nærheden, så der kan ske krydsbestøvning. Det er især vigtigt dér, hvor man ønsker en mere regelmæssig og større høst.

Høst og korrekt tørring af valnødder

Valnødder modner om efteråret. De ligger i en hård skal, som omsluttes af en grøn, senere mørknende, fibret frugtskål. Når frugterne modner, begynder den ydre frugtskål at sprække. Friske nødder kan godt spises med det samme, men kernen har ofte en mindre behagelig, nogle gange næsten gummiagtig konsistens. Derfor tørrer man dem langt oftere.

Før opbevaring er det klogt at knække et par af de første nødder og kontrollere, om kernen er fuldt udviklet. Hvis den er det, fjernes rester af den fibrøse frugtskål, ellers er der risiko for skimmeldannelse. Ved rensning er det fornuftigt at bruge handsker, da frugtskallen farver huden kraftigt. Nødderne eftertørres derefter ved lav temperatur, højst omkring 40 °C, og lægges så et køligt og tørt sted.

Det er bedst at samle løbende, gerne hver dag, fordi faldne nødder hurtigt bliver fundet af fugle og egern. I koldere områder kan nødderne undertiden ikke nå at få fuld farve og modning. Sådanne frugter kan stadig bruges i grøn tilstand, for eksempel til syltning, men kun så længe den ydre frugtskål ikke er hærdet. Omvendt er overmodne nødder med blød og sortnet skal ikke ideelle, fordi de kan påvirke kernens smag negativt.

Beskæring og formning af kronen

Valnøddetræet kan opbygges med en gennemgående midterstamme, eller man kan forme det, så det forgrener sig mere ud til siderne. Fjernelse af topskuddet kan hjælpe med at danne en bredere krone og samtidig delvist begrænse træets samlede størrelse. Sideskud kan knibes tilbage omtrent efter det femte til sjette blad, hvilket fremmer en tættere vækst.

Regelmæssig beskæring er som regel ikke nødvendig. Oftest er det nok at fjerne døde, beskadigede eller uhensigtsmæssigt krydsende grene. Timing er afgørende. Valnød har tendens til kraftig “blødning”, altså at saften løber fra sår, og derfor beskærer man fra midt på sommeren til begyndelsen af efteråret. For dybe eller kraftige indgreb tåler træet dårligt.

Formering af valnøddetræ

Formering med stiklinger er ikke særlig pålidelig, fordi rodslagningen ofte er svag. For navnesorter bruger man derfor oftere podning eller okulering på frøplanter af valnød (Juglans regia) eller sort valnød. Vil man dyrke et træ fra frø, kan man så friske nødder efter at have fjernet den grønne frugtskål i et veldrænet såmedie. Frøene lægges cirka tre centimeter dybt. De unge frøplanter kan senere bruges som grundstammer til forædlede sorter.

Anbefalede sorter til haven

Blandt de populære sorter er Broadview, som vokser langsommere, har en mere kompakt vækstform og ofte er modstandsdygtig over for sygdomme. Den giver tit et stort udbytte af middelstore, kvalitetsnødder allerede efter få år. Også Buccaneer er værd at overveje; det er en hurtigere voksende sort med mere opret vækst. Den er selvbestøvende og begynder at bære efter cirka fire år. En nyere sort er Lara, som værdsættes for sin robusthed og store nødder på et middelstærkt voksende træ.

Mulige problemer i dyrkningen

Selvom valnød ofte er ret robust, kan der opstå visse problemer. Store tab på udbyttet skyldes egern, som kan nå at samle næsten alle nødderne, før haveejeren gør. En glat plastikbeskytter omkring stammen kan hjælpe, og det kan også være nyttigt at løfte de nederste grene op i en højde, så skadedyrene får sværere ved at komme ind i kronen.

På bladene kan der forekomme galler eller pletter, for eksempel antraknose eller andre svampesygdomme. Kemisk bekæmpelse er sjældent standardløsningen; vigtigere er grundig oprydning af angrebne blade, så infektionens livscyklus brydes. I sjældne tilfælde kan frugterne også blive angrebet af viklere.

Valnøddetræets påvirkning af andre planter

Valnøddetræer frigiver stoffer til jorden, som kan hæmme væksten hos visse andre plantearter. Fænomenet kaldes allelopati. Hos valnød (Juglans regia) er effekten som regel mindre udtalt end hos sort valnød, men det er alligevel noget, man bør tage med i planlægningen. Mere følsomme kan for eksempel være tomater eller æbletræer.

Valnød er et træ for mange årtier. Får det plads nok, sol og beskyttelse mod sen frost, bliver det en værdifuld del af haven og en fast kilde til nødder af høj kvalitet.

Kilde: RHS, The Spruce, Pestrazahrada.cz