Gardenino

Rabarber plantet i november tåler kulde og er næsten umulig at slå ihjel kun tålmodighed efter plantning afgør det

November 17, 2026 · 5 min læsning · Jarmila M.
Rabarber plantet i november tåler kulde og er næsten umulig at slå ihjel kun tålmodighed efter plantning afgør det
Rabarber / Foto: Depositphotos

Rabarber hører til de særligt robuste flerårige grøntsager, som kan stå det samme sted i mange år og give regelmæssig høst uden store krav til pasning. Den tåler også køligere beliggenheder og trives dér, hvor andre grøntsager kan få problemer. De markante bladstilke med et rødligt skær og de store grønne blade danner en kraftig tue, som kan blive omkring halvanden meter bred eller mere, så planten skal have god plads.

Om efteråret visner den overjordiske del ned, og planten hviler hen over vinteren. Om foråret skyder den igen med friske skud. Man høster især i foråret og den første del af sommeren. Vil du have mere møre og lysere stilke tidligere, kan planten om vinteren dækkes med en beholder, så væksten fremskyndes i mørke. Smagen varierer efter sort og efter hvor gamle bladstilkene er ved høst; nogle er sødere, andre tydeligt mere syrlige.

Tålmodighed efter plantning betaler sig

Når du dyrker rabarber, er det vigtigt ikke at have for travlt med at høste. Det første år efter plantning bør man ikke tage nogen stilke, så planten kan slå rødder og opbygge styrke. Det andet år kan du kun høste en mindre mængde. Først fra tredje sæson kan du høste normalt, og der bør ikke tages mere end cirka en tredjedel af bladstilkene ad gangen. På den måde forbliver planten kraftig og kan danne nye blade.

Selv om rabarber ofte bruges i kager og desserter på samme måde som frugt, er den botanisk set en grøntsag. Ud over klassiske tærter og crumble passer den også godt i krydrede saucer eller chutney.

Sådan vælger du en passende sort og plantemateriale

Rabarbersorter varierer i farve, størrelse og smag på stilkene. Nogle har dybrøde bladstilke, andre er mere rosa eller grønlige med et rødt skær. Der er også forskel på sødme, vækstkraft og høsttidspunkt. Til krukker egner mere kompakte typer sig bedst, mens en tidlig sort er en fordel, hvis du vil drive rabarber frem.

Rabarber kan dyrkes fra frø, men oftest køber man små planter eller bare rødder, ofte kaldet kroner. Frø er billigere, men planterne vokser langsommere, og egenskaberne bliver ikke nødvendigvis helt de samme som moderplantens. Kroner eller potteplanter giver et hurtigere og mere sikkert resultat. Køb gerne altid plantemateriale fra pålidelige forhandlere, så planterne er sunde og fri for virussygdomme.

En god mulighed er også at få en del af en plante fra en anden haveejer. Ældre tuer deles nemlig typisk efter cirka fem år, og så får man nye planter, der er velegnede til videre dyrkning.

Placering og jordforberedelse

Rabarber trives bedst på en åben, solrig plads i en næringsrig jord, der holder på fugten uden at blive vandmættet. Den tåler også let halvskygge. I tung lerjord eller dårligt drænet jord er det bedre at dyrke i et højbed eller i en stor beholder. Selv om det er en hårdfør plante, er det ikke ideelt at plante den, hvor der ofte kommer sene forårsfrost, fordi de unge skud kan tage skade.

Før plantning skal området ryddes for ukrudt, og der bør arbejdes rigeligt med omsat organisk materiale ind i jorden, for eksempel kompost. Et sådant grundlag understøtter langsigtet vækst og fremtidig høst. Foretrækker du en mere skånsom metode uden at grave, kan jordoverfladen dækkes med organisk materiale som mulch, og du kan plante direkte i laget.

Såning og plantning

Dyrkning fra frø er den billigste vej, men den kræver mere tid. Frø sås sidst på vinteren indendørs i en såjord uden tørv, i en dybde på cirka 2,5 cm. De unge planter sættes derefter på voksestedet i slutningen af foråret eller om efteråret. Frø kan også sås direkte udendørs om foråret i et forberedt bed, hvorfra planterne senere udtyndes og plantes om.

Potteplanter kan plantes næsten hele året, men forår og efterår er som regel bedst. Bare rødder plantes i hvileperioden, typisk fra november til marts. Plantehullet skal kun være lidt bredere end rodsystemet. Toppen af kronen, eller stedet hvor bladene bryder frem, skal være lige over jordoverfladen. Der skal være en afstand på omkring 75 til 90 cm mellem planterne.

Rabarber deling af tuer / Foto: Depositphotos
Rabarber deling af tuer / Foto: Depositphotos

Dyrkning i krukke

Hvis havejorden ofte er vandmættet om vinteren, eller du ikke har plads nok i bedet, kan rabarber også dyrkes med succes i en stor krukke. Den bør være mindst 50 cm dyb og bred og skal have tilstrækkeligt med drænhuller. Jorden skal være næringsrig og veldrænet. I krukke må du regne med hyppigere vanding i forår og sommer, fordi jorden tørrer hurtigere ud end i bedet.

Pasning gennem året

Når rabarber først har etableret sig, kræver den ikke meget arbejde. Det vigtige er om foråret at lægge et lag mulch af godt omsat kompost, som hjælper med at holde på fugten, hæmmer ukrudt og tilfører næring. Mulchen må dog ikke lægges direkte hen over kronen, da det kan give risiko for råd.

Unge planter har brug for regelmæssig vanding hele den første sæson, især i tørre perioder. Ældre, veletablerede tuer vandes kun under længerevarende varme og tørke. Rabarber i krukker kræver vand oftere, men jorden må ikke stå konstant våd. Hvis planten vokser svagt, og jorden ikke er særlig frugtbar, kan du i foråret eller sommeren give organisk gødning med et højere indhold af kvælstof.

Fremdrivning til tidligere og mere møre stilke

Vil du have en tidlig høst af lysere og mere sprøde stilke, kan du midt på vinteren dække planten med en høj beholder eller en særlig rabarberklokke. I mørke dannes møre, sødere bladstilke, som ofte er klar efter fire til otte uger. Til fremdrivning bør du kun bruge stærke og sunde planter, helst tidlige sorter. Efter høst skal dækket fjernes, og planten skal have lov til at vokse videre på normal vis. Den samme tue bør ikke drives hvert år i træk, fordi den så udmattes for meget.

Blomsterstængler, deling af tuer og overvintring

Hvis planten danner blomsterstængler, er det bedst at fjerne dem så tidligt som muligt helt nede ved basis. Blomstring svækker nemlig væksten unødigt og kan reducere den kommende høst. Det ses oftere hos ældre, udelte tuer, hos frøformerede planter eller ved ugunstige forhold.

Efter cirka fem år er det en god idé at dele store tuer. Det gøres i hvileperioden fra midt på efteråret til tidligt forår. Hver del bør have et stykke kraftigt rhizom og mindst ét vækstpunkt. De mest vitale dele er ofte dem fra yderkanten af tuen, mens svage eller delvist rådne stykker bør kasseres.

Om vinteren kræver rabarber ingen beskyttelse. Kulde er tværtimod vigtig for at sætte gang i forårsvæksten. Om efteråret får bladene lov til at visne ned af sig selv, og derefter fjernes de. Bladene er ikke spiselige, men kan uden problemer komposteres.

Høst og mulige problemer

De fleste sorter høstes fra april eller maj. Det er bedst at afslutte den vigtigste høst omkring overgangen mellem juni og juli, så planten ikke svækkes. Vælg yngre bladstilke på cirka 30 cm. Den bedste måde at høste på er at tage fat i stilken helt nede ved basis, dreje den let og trække den op af jorden. Det er ikke ideelt at skære den af, fordi rester kan rådne. Bladet fjernes efter høst og lægges på komposten.

Rabarber er som regel sund og langlivet, men der kan opstå visse problemer. Unge skud kan nogle gange blive skadet af snegle, især ved fremdrivning. Sen frost kan ødelægge nye stilke. I for våd jord er der risiko for råd, så god dræning er afgørende. Af og til ses sprækkende bladstilke med klistret saft, hvilket ofte hænger sammen med uregelmæssig vækst ved skift mellem tørke, kulde og efterfølgende hurtig opvarmning eller fugt.

Oxalsyreindholdet i rabarber bekymrer mange, men det højeste indhold findes i bladene, som man alligevel ikke spiser. I bladstilkene er mængden ikke så høj, at den ved almindelig brug udgør en fare.

Kilde: RHS, Almanac , Pestrazahrada.cz

Del
Jarmila M.
Jarmila M.

Sygeplejerske af profession brænder hun for en sund livsstil, naturen og alt, der gavner både mennesker og verden omkring dem. I sin fritid nyder hun havearbejde, madlavning, syning og at tage sig af sin familie. I sine artikler elsker hun at kombinere faglig ekspertise med praktisk erfaring fra haven og hverdagslivet.

Bedøm denne artikel
4.0 (1)

Relaterede artikler

Kommentarer (0)

Vær den første til at kommentere.

Skriv en kommentar