Sådan fodrer du høns, så de er sunde og lægger stabilt hele året

En korrekt sammensat foderplan er helt afgørende i hønsehold. Det handler ikke kun om, hvor mange æg hønerne lægger, men også om blommens og skals kvalitet, fjerdragtens tilstand, modstandskraft mod sygdomme, vitalitet og den generelle kondition. Forestillingen om, at det er nok at hælde en håndfuld korn i truget og supplere med køkkenrester, ender ofte med dårligere æglægning, skrøbelige skaller og et svækket immunforsvar. Høns har brug for en afbalanceret kombination af energi, protein, fibre, vitaminer og mineraler.

Den nemmeste løsning er typisk et komplet fuldfoder til æglæggende høns, som er blandet, så det dækker de almindelige behov i læggeperioden. Hvis du blander foderet selv, kan det betale sig at være konsekvent, holde øje med råvarernes kvalitet og supplere med de næringsstoffer, som der mangler i rent korn.

Sådan tilpasser du fodringen efter årstiden

Gennem året ændrer hønsenes naturlige muligheder sig. I de varme måneder finder de selv en del af føden på hønsegården, typisk insekter, larver, frø og grønne plantedele. Det giver dem ofte en mere varieret tilførsel af næringsstoffer, og samtidig får de mere motion. Om vinteren er der færre naturlige kilder, så det giver mening at læne sig mere op ad et fuldgyldigt foder, øge energitilførslen og sikre vitaminer og mineraler. I kulde bruger høns desuden mere energi på at holde kropstemperaturen.

Korn er vigtigt, men det er ikke nok i sig selv

Korn hører hjemme i fodringen, fordi det giver energi. Oftest bruges hvede, byg, havre eller majs, og en blanding er som regel ideel, fordi hver kornsort bidrager med lidt forskellige næringsstoffer. Problemet opstår, når korn er den eneste bestanddel. Ensidig fodring over længere tid kan give mangel på visse aminosyrer, vitaminer og mineraler, hvilket kan vise sig som lavere æglægning, dårligere skalkvalitet og generelt svækkede høns.

Protein som grundlag for både æg og fjerdragt

Ægproduktion er krævende for æglæggere, og uden nok protein ses der hurtigt et fald i både ydelse og kvalitet. Protein er også nødvendigt for at forny fjerdragten og for den rigtige udvikling hos unge høns. Gode kilder kan for eksempel være bælgfrugter eller proteinråvarer som solsikkeskrå eller sojaskrå. En stor fordel ved fritgående høns er, at de selv supplerer med animalsk føde, når de finder regnorme, insekter, larver eller små snegle. Ud over næringsstoffer giver det dem naturlig aktivitet, som styrker konditionen.

Grønt foder styrker immunforsvaret og giver flottere blommer

Frisk grønt er et velkomment afbræk for høns. Græs, kløver, mælkebøtteblade, brændenælder eller haveurter bidrager med vitaminer, mineraler og naturlige antioxidanter. I mange flokke kan regelmæssigt grøntfoder også ses på æggenes udseende, fordi blommerne ofte bliver mere dybtfarvede.

I perioder med lidt frisk grønt kan noget af tilførslen erstattes med godt hø af fine græsser eller tørrede brændenælder. Det vigtigste er, at tilskuddene er rene, uden mug og uden indelukket, sur lugt.

Frugt og grøntsager er gode som tilskud, ikke som hovedfoder

Forskellige slags frugt og grønt kan fungere som et supplement, der tilfører fibre, væske og noget af vitaminbehovet. Høns tager typisk godt imod for eksempel æbler, pærer, squash, græskar, agurker eller gulerødder. I varme perioder sætter de især pris på saftige stykker, fordi de hjælper med væskebalancen. Samtidig gælder det, at tilskud ikke må fortrænge fuldgyldigt foder, som står for hovedparten af de næringsstoffer, der er nødvendige for æglægning.

Mineraler afgør skallenes styrke

Når en høne danner æg, bruger den store mængder kalk. Hvis den ikke får kalk i foderet eller som en separat kilde, begynder kroppen at tage den fra knoglerne. Resultatet kan blive tynde skaller, deformede æg og langvarige helbredsproblemer. Derfor er det en god idé, at høns altid har adgang til en kalkkilde, for eksempel knuste muslingeskaller, kalksten eller egnede mineraltilskud.

For en god fordøjelse er det også nyttigt med fint grus, grit, som hjælper kråsen med at findele foderet mekanisk. Uden grit kan høns udnytte foderet dårligere, selv om det ellers er af god kvalitet.

Vand er lige så vigtigt for æglægning som foder

Uden konstant adgang til rent vand virker selv den bedste foderblanding ikke. På varme dage kan æglæggere drikke betydeligt mere end om vinteren, og mangel viser sig ofte hurtigt, typisk som fald i æglægning og lavere vitalitet. Drikkekar og nipler bør rengøres regelmæssigt, og vandet skiftes hver dag. Om sommeren hjælper det at placere drikkevandet i skygge, mens man om vinteren skal holde øje med, at vandet ikke fryser.

Det bør du undgå, så hønsene ikke tager skade

Nogle fødevarer kan skade høns, også selv om de ligner almindelige rester. Undgå muggen og fordærvet mad, da det kan indeholde giftstoffer og give alvorlige problemer. Rå kartofler er også uegnede, ligesom større mængder saltholdig mad, slik og meget stærkt krydret mad. Den slags belaster fordøjelsen, kan give diarré og svækker ved længere tids fodring både kroppen og æglægningen.

En enkel tommelfingerregel i praksis

Hvis du vil have stabil æglægning og sunde høns, så hold dig til en kombination af fuldgyldigt foder, moderat supplerende protein og grøntfoder, undervurdér ikke mineraler til skallerne, og sørg for konstant rent vand. Betragt køkkenrester som et lejlighedsvist supplement, og tjek altid, at det er frisk og sikkert for høns.

Kilde: Garden Wild Life, Farm Keep, Pestrazahrada.cz