Pas på en ny type flåt i Tjekkiet den er stor og kan aktivt forfølge sit bytte

I den tjekkiske natur er der i de seneste år også blevet registreret flåter af slægten Hyalomma, som oftest kommer hertil indirekte via trækfugle. Fuglene kan bære de yngre udviklingsstadier over lange afstande, og efter ankomsten til Centraleuropa kan parasitten under gunstige forhold udvikle sig videre. Det hjælpes markant på vej af varmere vejr og længere perioder uden frost, som gør overlevelsen på vores breddegrader lettere.

Fagfolk understreger, at der ikke er tale om nogen landsdækkende invasion. Fundene er foreløbig mest enkeltstående, men situationen følges over længere tid, fordi forekomsten af nye parasitarter er følsom over for både klimaforandringer og ændringer i landskabet.

Større krop og stribede ben afslører den ved første øjekast

I modsætning til den almindelige skovflåt kan en voksen Hyalomma være betydeligt kraftigere bygget, i nogle tilfælde op til flere gange større. Netop den robuste kropsbygning er en af grundene til, at folk ofte opdager den lettere, for eksempel på tøj eller i dyrepels.

Et typisk kendetegn er også de iøjnefaldende stribede ben, som kan se næsten eksotiske ud. Sammen med den større størrelse kan flåten give anledning til bekymring, men udseendet i sig selv betyder ikke automatisk en højere smitterisiko.

Den venter ikke passivt i græsset og kan løbe efter værten

Hyalomma adskiller sig også i adfærd. Hvor de hjemmehørende arter ofte sidder på lur i vegetationen og satser på tilfældig kontakt, er denne art i nogle situationer i stand til aktivt at opsøge en vært. I praksis betyder det, at den på egnede steder ikke kun ligger stille og venter, men kan bevæge sig hen over jorden mod et dyr eller et menneske og tilbagelægge flere meter.

Den trives især i tørre og solrige lokaliteter, og derfor forbindes den oftere med mere åbne landskaber end med fugtig skovbund. Det er også en af grundene til, at dens forekomst nævnes i forbindelse med for eksempel græsningsarealer og tørrere enge.

Hyppige værter er græssende heste

I felten findes Hyalomma oftere på større dyr, typisk dem der bevæger sig på åbne arealer. Blandt de nævnte værter er især græssende heste, hvor parasitten har gode muligheder for at sætte sig fast og samtidig lettere ender i et miljø, den trives i.

Det betyder dog ikke, at den ikke også kan hæfte sig på mennesker. For almindelige naturbesøgende er det derfor fornuftigt at regne med, at et tjek efter man har været ude, giver mening også uden for de klassiske skovområder.

Sygdomme forbundet med Hyalomma er herhjemme indtil videre kun en teoretisk trussel

I visse områder af Afrika og også i dele af Sydeuropa forbindes Hyalomma med overførsel af alvorlige infektioner, herunder Krim-Congo hæmoragisk feber. Alligevel udgør den for befolkningen i Tjekkiet på nuværende tidspunkt ikke en væsentlig sundhedsrisiko.

Årsagen er enkel: Selve tilstedeværelsen af flåten betyder ikke, at den relevante virus automatisk findes i naturen. Det kræver en mere kompleks smittekæde mellem flere værter og passende økologiske betingelser. Netop de mangler som regel under vores forhold, og derfor vurderes en eventuel risiko som lav. Situationen overvåges dog også af europæiske institutioner og faglige miljøer.

Det mere reelle problem er stadig skovflåten og dens smitte

I daglig praksis er den klart større fare i Tjekkiet fortsat den almindelige skovflåt. Den er vidt udbredt, og mennesker kommer i kontakt med den i haver, parker og i skovkanter. Det er netop denne almindelige art, der står bag et stort antal tilfælde af borrelia og også flåtbåren encefalitis.

Antallet af smittede understøttes desuden af mildere vintre og en lang sæson, hvor flåter er aktive fra forår til langt ind i efteråret. Mod encefalitis findes en effektiv vaccine, som for en del af befolkningen er lettere tilgængelig via tilskud gennem forsikring.

Forebyggelse virker på både store og små flåter

Beskyttelsen mod Hyalomma adskiller sig grundlæggende ikke fra beskyttelsen mod de almindelige arter. Myggemiddel hjælper, og det giver især mening at påføre det på fodtøj og den nederste del af buksebenene, altså dér hvor flåten oftest kommer op på kroppen.

Det er også praktisk at vælge glattere og lysere tøj, hvor parasitten lettere opdages, før den når at bide sig fast. Når man kommer hjem, er en grundig kontrol af huden vigtig, især i knæhaser, armhuler, lyske og bag ørerne. Netop disciplinen i disse trin afgør ofte, om du opdager flåten i tide.

Vær opmærksom ja, panik nej

Forekomsten af Hyalomma i Tjekkiet minder om, at naturen ændrer sig, og at der med varmere klima kan dukke arter op, som tidligere hørte mere til i varmere regioner. Alligevel er der ingen grund til panik. Det er mere fornuftigt at bevare roen, følge fagfolks anbefalinger og holde fast i den velafprøvede forebyggelse, som beskytter mod flåter uanset størrelse og oprindelse.

Kilde: Deník, Forum24, iNaturalist, Pestrazahrada.cz