Kampen mod muldvarpen frister med hurtige løsninger men kan bringe dig på kant med loven

Muldvarpen afslører sig i haven især ved muldvarpeskud, altså små bunker af fint gennemarbejdet jord, der ofte dukker op midt i græsplænen. Lige under overfladen kan man ofte se lave gange, som let falder sammen, når man træder på dem. Flest friske spor ses om foråret og efteråret, når jorden er mere fugtig og dyret lettere kan bevæge sig i den.

I modsætning til markmus efterlader muldvarpen som regel ikke åbne indgange til boet. Dens tunnelsystem er lukket, og jorden skubbes op til overfladen netop som muldvarpeskud. Den er mest aktiv morgen og aften, men kan også grave uregelmæssigt i løbet af dagen.

Muldvarp eller markmus forskellen er afgørende

Forveksling af de to dyr er meget almindelig, men det er vigtigt at vide, hvem der faktisk er på spil i haven. Muldvarpen har mørk, fløjlsagtig pels, en aflang krop, næsten usynlige ører og kraftige forpoter, der er skabt til at grave. Markmus er en lille gnaver med brunlig pels, synlige øjne og kortere ører.

Også skadestypen er væsentlig. Muldvarpen spiser ikke planter. Den lever af regnorme, larver og anden smådyrsføde. Hvis rødder, knolde eller hele småplanter forsvinder i bedet, er synderen derfor oftere en markmus. Kommer der derimod flere jordbunker uden tydelige gnaveskader på planterne, er det som regel en muldvarp.

Hvorfor man oftest ser muldvarpe om efteråret

Efteråret er den periode, hvor muldvarpens aktivitet typisk tager til. Dyret udvider sit underjordiske netværk før vinteren og gør klar med fødelagre. Derfor dukker der netop da flest nye muldvarpeskud op i plænen. Det kan se ud, som om der er kommet flere dyr til, men ofte er det blot én enlig “beboer”, der udvider sit territorium.

Hvad der er tilladt mod muldvarp og hvad der ikke er

Den europæiske muldvarp er en fredet art. Det er derfor ikke tilladt at dræbe den, forgifte den eller bruge fælder, der er beregnet til at slå ihjel. En acceptabel vej er kun at fordrive den, gøre området mindre attraktivt eller fange den i en levende fælde og flytte den til egen grund eller til et andet sted, men kun med ejerens samtykke til den pågældende grund.

De mest effektive metoder er dem, der får muldvarpen til at flytte et andet sted hen, ikke forsøg på at udrydde den.

Hvilke skræmmemidler virker bedst

Gode resultater opnås ofte med vibrationsskræmmere, der stikkes i jorden. De sender rystelser ned i jorden, som gør opholdet ubehageligt for muldvarpen. Ét apparat er dog sjældent nok, fordi dyret bare flytter til en roligere del af grunden. Bedre er det at placere flere stykker langs havens kant eller rundt om det område, der skal beskyttes.

Man kan også bruge lugtbaserede midler i form af granulat eller væske. Virkningen ligger i, at de forstyrrer muldvarpens følsomme sanser og får den til at søge et bedre sted. Efter regn skal behandlingen dog gentages. Enkle raslende vindmøller har derimod ofte kun begrænset effekt, fordi muldvarpen hurtigt vænner sig til ensformige påvirkninger.

Sådan beskytter du græsplæne og bed uden unødige skader

Først er det en god idé at finde ud af, hvor de mest aktive gange går, og hvor muldvarpeskuddene dukker op igen og igen. Derefter giver det mening at sætte skræmmemidler netop dér og langs grænsen til havens mest værdifulde områder. Muldvarpeskud er det også godt løbende at jævne ud, så de ikke danner ujævnheder og ikke bliver til grosted for ukrudt.

Vil du især beskytte et bed eller et drivhus, er en underjordisk barriere af fintmasket net en meget sikker løsning. Den bør graves ned i cirka 40 til 50 cm dybde. Muldvarpen vil så typisk gå udenom det beskyttede område, fordi den bevæger sig lige under overfladen og støder på forhindringen.

Hvis skaderne primært opstår i græsplænen, hjælper en kombination af vibrationspæle langs kanten og regelmæssig udjævning af jordbunkerne. Hyppig aktivitet på overfladen sammen med vibrationer kan være nok til, at dyret flytter sig, uden at du behøver at gribe ind i bedene.

Har muldvarpen også en nytte i haven

Selv om den kan ødelægge udseendet af en velplejet græsplæne, er den ikke kun et skadedyr. Den jager insektlarver og andre smådyr i jorden. Samtidig lufter den jorden ved at grave. Problemet er derfor ikke, at den direkte æder planterne, men snarere at den forstyrrer overfladen og indirekte kan skade rødder, når den anlægger gange.

Sådan gør du, når muldvarpeskud dukker op over hele haven

Hvis der er mange friske bunker, og gangene strækker sig over en stor del af grunden, er det ofte mest fornuftigt at kombinere flere metoder på én gang. Brug både vibrations- og lugtbaserede skræmmemidler og beskyt samtidig de mest værdifulde områder med en underjordisk barriere. Hjælper det ikke på længere sigt, kan du kontakte et fagfirma, som vælger en skånsom og lovlig fremgangsmåde.

Nøglen til succes er tålmodighed. Muldvarpen flytter ofte ikke efter den første indsats. Men hvis området bliver ved med at være ubehageligt, og den samtidig møder forhindringer på vej ind i bedene, vil den som regel søge et roligere sted væk fra havens mest værdifulde del.

Kilde: Gardening Know How, Almanac, Zákony pro lidi, MZP, Pestrazahrada.cz