Mirabelleblomme pynter haven om foråret og giver saftig høst i august

Mirabelleblomme eller kirsebærblomme (Prunus cerasifera) hører til de hårdføre og meget livskraftige blommer, som man overraskende ofte støder på herhjemme. Nogle ser den mest som et lidt anonymt træ langs veje og i parker, mens andre værdsætter den som en smuk prydplante med markant løv og rig forårsblomstring. Sandheden er, at mirabelleblomme kan begge dele på én gang: Den kan forskønne haven og samtidig give spiselige frugter, der egner sig både til at spise direkte og til forarbejdning.

I varmere egne af Tjekkiet kan den også forvilde sig, fordi den let spreder sig med frø og tilpasser sig voksestedets forhold godt. Derfor er den blevet en del af landskabet på linje med hybenroser og slåen, blot med den forskel, at den ofte giver en større og mere saftig høst.

Sådan ser mirabelleblomme ud, og hvornår den blomstrer

Mirabelleblomme vokser som en større busk eller et mindre træ og ligger typisk omkring 3 til 10 meter i både højde og bredde afhængigt af voksested, beskæring og den konkrete sort. Den har løvfældende blade, som ofte er ægformede og kan have et rødlige skær. Stammen har mørkebrun bark, der ofte revner i længderetningen, og årsskuddene kan virke glatte og blanke.

Den gør størst indtryk om foråret. I april til maj kommer de femtallige blomster i hvid eller rosa, nogle gange i fine rosa-hvide nuancer. Blomstringen er som regel rigelig, og træet er i den periode iøjnefaldende også på afstand. Mirabelleblomme angives ofte som selvbestøvende, hvilket er praktisk, hvis du vil have ét solitært træ, der også sætter frugt.

Frugterne og de typiske forvekslinger med mirabeller

Frugterne er stenfrugter, der oftest er røde, rosarøde eller gule, men afhængigt af sort kan de også gå i mørkere toner. De modner typisk fra august til september, og på træer i god vækst kan der være virkelig mange. Netop derfor bliver mirabelleblomme ofte plukket “bare lige” på gåture, selv om mange forveksler den med andre blommer.

Det enkleste kendetegn i praksis: Hos mirabelleblomme slipper frugtkødet ofte dårligere fra stenen, mens stenen hos ægte mirabeller typisk løsner sig lettere.

I daglig tale kalder man ofte frugterne for mirabeller, men i virkeligheden er det tit netop mirabelleblomme. På vildtvoksende træer er frugterne ofte mindre og mere faste, og udstening kan være besværligt, hvilket gør dem oplagte enten til at spise som de er eller til metoder, hvor stenen ikke betyder så meget.

Dyrkning og et passende voksested

Mirabelleblomme er populær, fordi den er nem at have med at gøre. Den trives fint i sol til halvskygge og sætter pris på næringsrig, veldrænet jord. I bymiljøer fungerer den godt på grund af sin robusthed og evne til at tåle dårligere forhold, støv og varme. Efter plantning er regelmæssig vanding vigtig, især de første år, hvor træet opbygger sit rodsystem.

En fordel er også god vinterhårdførhed og en rimelig modstandskraft mod de almindelige problemer hos stenfrugt. Den tåler beskæring godt, så du kan forme kronen, begrænse højden eller sørge for mere lys og luft. I haven kan den derfor fungere som solitær, som del af en mere løs læhegnsbeplantning eller som frugttræ i den bagerste del af haven.

Sorten Hollywood og hvorfor den er så populær

Blandt de markante prydformer er Prunus cerasifera Hollywood. Den vokser som regel som en større busk til et mindre træ, ofte omkring 4 til 6 meter i højden og cirka 3 til 4 meter i bredden. Den største attraktion er de mørkt vinrøde til purpurfarvede blade, som holder farven hele sæsonen og skaber en stærk kontrast til det omgivende grønne. Om foråret kommer rosa-hvid blomstring til, så træet står tydeligt frem, også mens haven først er ved at vågne.

Hollywood sætter desuden masser af spiselige frugter. I praksis betyder det, at du får en plante, der ikke kun er “til pynt”, men som også kan bruges i køkkenet. Det er en kombination, man ikke altid får med prydtræer.

Mirabelleblomme i køkkenet syltetøj gelé og smart forarbejdning

Frugterne kan spises friske, men ender oftest som syltetøj, marmelade, gelé eller en frugtbase til andre opskrifter. Hvis frugterne er små og faste, kan udstening være irriterende. Lige netop der er det en god metode at koge frugterne kort sammen med stenene, lade dem afgive saft og derefter passere eller si massen. Resultatet er en intenst frugtig base med en flot farve, som kan smages til efter behov.

En smart løsning er også at fryse frugterne, gerne med sten, hvis den ikke vil ud. Så kan du forarbejde dem lidt ad gangen, når du har tid, eller bruge dem i kager og saucer. Det er bare værd at huske, at “udstening ved bordet” i nogle retter kan blive en del af oplevelsen.

Mirabelleblomme som grundstamme for blommer

I frugtavl har mirabelleblomme også betydning som grundstamme. Den dyrkes fra frø og egner sig til de fleste blommesorter, især i varmere og tørrere områder. Træer podet på mirabelleblomme modner ofte en smule senere, men kan give en rig høst. Samtidig er det godt at vide, at der hos nogle blommesorter kan optræde dårligere løsnen af frugtkødet fra stenen, hvilket kan mærkes ved forarbejdning.

Sankning i naturen og det, du skal holde øje med

Fordi mirabelleblomme ofte vokser langs veje, på skel og i parker, indbyder den til at plukke selv. Til eget forbrug er det mange steder almindeligt, men det afhænger altid af, hvem der ejer arealet, og hvilke regler der gælder lokalt. Generelt er det fornuftigt at undgå plukning helt tæt på trafikerede veje og også ved marker, hvor der kan være sprøjtning. Ved træer i byer og landsbyer gælder det desuden, at selv et offentligt tilgængeligt sted kan have en ansvarlig forvalter og en konkret praksis for brug.

Mirabelleblomme er kort sagt et træ, der kombinerer skønhed, nytte og en portion tradition. Uanset om du vælger en prydsort som Hollywood, eller giver en almindelig vildtvoksende plante en chance, belønner den dig med forårsblomstring, sommerfarve og en sensommerhøst, der kan forvandles til overraskende gode hjemmelavede syltninger.

Kilde: Plantura Garden, Gardeners World , Pestrazahrada.cz