Når andre blomster takker af, er asters først lige begyndt og fylder haven med farver

Asters, ofte også omtalt som stjerneasters, hører til de stauder, der tager over, når sommerblomstringen i haven begynder at aftage. Netop dér bliver deres margeritlignende blomster en markant kilde til farver og liv. De blomstrer i nuancer af hvid, rosa, blå, lilla og purpur, og afhængigt af sort kan de blive alt fra lave, kompakte tuer til høje planter, der rækker op over knæhøjde og endnu mere.

En stor fordel ved asters er ikke kun udseendet. De er usædvanligt attraktive for bier, sommerfugle og andre bestøvere, der sidst på sommeren og i efteråret leder efter de sidste rige kilder til nektar. Efter blomstring danner de desuden frø, som småfugle gerne opsøger. Derfor har asters både prydværdi og økologisk værdi i haven.

Hvor skal asters plantes

De trives bedst på en solrig placering eller i let halvskygge. I køligere områder klarer de fuld sol rigtig godt, mens de i varmere egne kan have gavn af lidt beskyttelse mod den skarpe middagssol. De vokser bedst i jord, der holder en jævn fugtighed, men samtidig dræner overskydende vand godt.

Ideelt er en muldrig, næringsrig jord forbedret med kompost. Tungere og vandmættet jord kan give rodråd, mens planter i meget sandet og hurtigt udtørrende jord mistrives og let hænger. Før plantning er det en god idé at arbejde nogle centimeter velomsat kompost ned i bedet, så jordstrukturen og vandholdningen bliver bedre.

Asters passer ind i klassiske staudebede, landhaver, naturprægede beplantninger, stenbede og også i krukker. Lave sorter egner sig til forgrunden, mens højere kultivarer gør sig bedst bagerst i bedet.

Hvornår og hvordan man planter

Det bedste tidspunkt at plante unge planter er fra midt på til sidst på foråret, når risikoen for frost er ovre. Man kan også plante krukkeplanter sidst på sommeren eller i starten af efteråret, hvor de ofte står i fuldt flor i havecentre, og det er nemt at vælge den rette farve.

Planteafstand afhænger af den endelige størrelse. Mindre typer kan stå tættere, mens kraftige asters kan have brug for op til omkring 1 m plads. Efter plantning er grundig vanding vigtig, og et lag jorddække (mulch) hjælper med at holde jorden køligere, dæmpe ukrudt og stabilisere fugtigheden.

Asters kan også dyrkes fra frø. Spiringen er dog ikke altid ensartet. Hos nogle arter hjælper en kuldeperiode, der efterligner vinterhvilen og sætter gang i væksten.

Pleje i vækstsæsonen

Vanding

Asters har brug for regelmæssig, men moderat vanding. De bryder sig hverken om langvarig tørke eller konstant våd jord. I perioder uden sommerregn er det bedre at vande sjældnere, men grundigere, så vandet når ned til rødderne. Planter i krukker tørrer hurtigere ud og kræver hyppigere kontrol.

Gødning og jorddække

I almindelig havejord klarer de fleste asters sig med en forårsgivning kompost. I let og mere næringsfattig jord kan man supplere med en afbalanceret gødning. Jorddække af kompost eller velomsat organisk materiale hjælper med at holde jorden i god stand og understøtter kraftig vækst og rig knop- og blomsterdannelse.

Knibning og tilbageskæring af skud

Hvis du ønsker en mere kompakt form og flere blomster, kan planterne i starten af sommeren klippes tilbage én til to gange med cirka en tredjedel. Det fremmer forgrening og kan ofte også begrænse, at høje sorter bliver for ranglet. De allerhøjeste typer har dog stadig ofte gavn af opbinding, især på vindudsatte steder.

Asters er ikke kun smukke at se på. Sidst på sæsonen fungerer de som vigtig fødekilde for bestøvere, og efter blomstring tilbyder de også føde og skjul til andre dyr.

Pleje efter blomstring og om vinteren

Afblomstrede hoveder kan løbende fjernes, hvis du vil forlænge blomstringen og holde et mere velplejet udtryk. Det er dog ikke altid nødvendigt. Mange haveejere lader de tørre stængler og frøstande stå vinteren over, fordi de ser interessante ud, gør haven mindre tom og fungerer som føde for fugle.

Når planten visner ned, kan tuerne klippes helt ned til jorden. For asters er vinterens stående vand ofte et større problem end selve frosten, så de skal stå i jord, hvor vandet ikke bliver stående. For langvarig vitalitet anbefales det at grave tuerne op og dele dem hvert andet til femte år om foråret. Det forynger planten og bevarer blomstringskvaliteten.

Formering og selvsåning

Den nemmeste formering er deling af ældre tuer om foråret. Så får du nye planter, der er identiske med den oprindelige sort. Med frø er det anderledes. Planter dyrket fra egne frø kan afvige fra moderplanten i både farve og vækstform. Det er især vigtigt at vide, hvis du vil bevare det præcise udtryk hos en yndlingskultivar.

Mulige sygdomme og skadedyr

Selv om asters som regel er pålidelige og nemme, kan de blive generet af svampesygdomme. Der kan forekomme meldug, bladpletter, forskellige former for visnesyge eller råd. Risikoen øges af en uegnet placering, vandmætning og også for meget tørke. Af skadedyr kan der optræde bladlus, snegle, dræbersnegle eller små mider.

God forebyggelse handler især om det rigtige voksested, tilstrækkelig planteafstand, mådeholden vanding og valg af robuste sorter. En stærk og velrodfæstet plante tåler problemer langt bedre end en svækket plante i uegnet jord.

Populære arter og hvad du kan forvente

Der findes hundredvis af asterarter i verden, men blandt de mest kendte er de nordamerikanske New England-aster og New York-aster. Begge grupper er værdsat for rigt efterårsflor og stor tiltrækningskraft på bestøvere. Ud over dem findes også aromatiske, glatte, lyngasters og skovtyper, som varierer i højde, vækstform og blomsterfarve.

Nogle europæiske og asiatiske arter kræver især om vinteren mere veldrænet jord, mens en del nordamerikanske asters bedre tåler almindelige haveforhold med større fugtreserve. Ved valg er det derfor en god idé ikke kun at gå efter blomsterfarven, men også tage højde for jordtypen i haven.

Derfor bør asters have en plads i haven

Asters er blandt de mest taknemmelige efterårsstauder. De giver lang og iøjnefaldende blomstring, kan bruges i mange havestile og gavner samtidig insekter og fugle. Giver du dem en solrig placering, næringsrig jord uden stående vintervand og en lejlighedsvis foryngelse af tuerne, kvitterer de med pålidelig blomstring netop i den periode, hvor mange andre planter er ved at være færdige.

Kilde: RHS, Almanac , Pestrazahrada.cz