Hvornår skal du høste kartofler og hvorfor du aldrig må grave dem op i vådt vejr
Kartofler hører til de grøntsager, som selv en begynder kan få succes med. Alligevel er der ét tidspunkt, hvor mange dyrkere bliver i tvivl: hvornår det egentlig er tid til at gå i bedet med spaden. I modsætning til afgrøder, der modner over jorden, udvikler kartoffelknoldene sig skjult i jorden. Man kan derfor ikke løbende vurdere udbyttet med et blik, og man må først og fremmest rette sig efter, hvordan toppen ser ud, og hvilke forhold der er i bedet.
Sådan kan du se, at kartoflerne er klar til at blive gravet op
Det vigtigste pejlemærke er, når vækstsæsonen går på hæld. For de fleste almindeligt dyrkede sorter ligger høsttiden omkring skiftet mellem september og oktober, afhængigt af vejret og hvornår de blev lagt. Det afgørende er, hvordan toppen ser ud. Når bladene begynder at gulne, lægge sig ned og gradvist tørre ind, er planten ved at afslutte væksten, og knoldene modner.
Når toppen for det meste er tør, kan det være fristende at tage kartoflerne op med det samme. Men til opbevaring kan det ofte betale sig at vente lidt. Hvis du efter, at toppen er visnet ned, venter cirka to uger mere, når knoldene som regel at danne en fastere skræl. Den beskytter ved håndtering og mindsker samtidig risikoen for senere tab under opbevaring.
Det handler ikke kun om tidspunktet, men også om skrællens kvalitet
Jo bedre skrællen er afmodnet, desto mindre er risikoen for at skrabe eller beskadige kartoflerne under optagningen. Beskadigede knolde er sværere at opbevare, går hurtigere i råd og bliver ofte en indgangsport for sygdomme. Den korte ventetid efter at toppen er visnet ned, er derfor et praktisk greb, der kan afgøre, om du kan spise af høsten lidt efter lidt helt ind i vinteren, eller om du allerede efter få uger må håndtere rådne knolde.
Skånsom optagning uden unødige tab
Ved høst kan det betale sig at tænke sortering allerede i bedet. Det fungerer godt at have to beholdere klar og dele kartoflerne op undervejs. Arbejd forsigtigt med spade eller greb, og prøv at stikke ned i jorden med lidt afstand til planterne, så redskabet ikke rammer knoldene direkte. Selv med den bedste vilje kan det dog ske, at du prikker hul i eller skærer i en kartoffel.
Sådan en skade behøver ikke være en katastrofe, men du skal reagere rigtigt. Læg de beskadigede knolde for sig, og regn ikke med dem til langtidsopbevaring. Det bedste er at få dem brugt i køkkenet hurtigst muligt, fordi de fordærver hurtigere og kan ødelægge resten af den oplagrede høst.
Hvornår du bestemt ikke skal tage kartofler op
Kartofler høstes ikke i regnvejr eller lige efter regn.
Den vigtigste advarsel handler om fugt. Det ideelle er at planlægge høsten på en tør dag, hvor jorden er mere smuldrende end pløret. Våd jord klæber til knoldene, er svær at få af og øger især risikoen for sygdomsspredning og efterfølgende råd. Fugt er ikke kun et problem under selve optagningen, men også ved den videre opbevaring, fordi våd jord, der følger med, og “sved” kan forkorte holdbarheden for et helt parti.
Hvis det har regnet, er det ofte bedre at vente nogle dage, til bedet tørrer op igen. I den situation er en udsat høst et mindre onde end at ville være færdig med det samme. Du sparer dig selv for skuffelsen, når en ellers flot høst begynder at fordærve på grund af forhold, der nemt kunne have været undgået.
Hvad du skal gøre med kartoflerne lige efter høst
Friskoptagne kartofler skal først tørre. Lad dem ligge nogle timer på et luftigt og skyggefuldt sted, så overskydende fugt kan fordampe. Direkte sol er dog ikke egnet, fordi den fremmer grønfarvning. Bagefter fjerner du jord, der sidder fast, helst forsigtigt og uden at bruge vand. At vaske kartofler før opbevaring er en almindelig fejl, fordi unødig fugt øger risikoen for råd.
Korrekt opbevaring forlænger holdbarheden
Til længere opbevaring har kartofler brug for mørke, kølighed og tørre forhold. En temperatur på cirka 4 til 10 °C fungerer godt, og et sted med mulighed for ventilation, for eksempel en kælder eller et køligt viktualierum. Lys er fjenden, fordi det giver grønfarvning og dannelse af solanin, et stof der i højere doser er giftigt. Luftcirkulation er også vigtig, så kasser med lufthuller eller åndbare netposer er velegnede.
Under opbevaringen giver det mening at tjekke kartoflerne ind imellem. Finder du knolde, der bliver bløde, rådner eller spirer kraftigt, så sorter dem fra. På den måde undgår du, at problemet breder sig til de andre knolde, og du kan holde dit lager i god kvalitet længst muligt.
Kilde: Gardenary, Rural Sprout, Pestrazahrada.cz
Natur-, have- og alt, hvad der bevæger sig, blomstrer eller gror-elsker. Dyrker bogstaveligt talt alt, fra krydderurter til sjældne arter, og passer lige så gerne dyr. I sit arbejde forbinder han moderne teknologi med afprøvede mormor-metoder og glæder sig, når begge veje fører til det samme mål.
Relaterede artikler
Blå hortensia er ikke tilfældigt men resultatet af lang tids pleje
Hortensiaers blomsterfarve styres i høj grad af jordens pH og tilgængeligheden af næringsstoffer. Med den rette, langsigtede pleje kan udvalgte sorter skifte fra rosa til blå og bevare farven.
Ulempen ved højbede kan koste dig både tid og penge, det er ikke altid en gevinst
Højbede ser flotte ud og gør havearbejdet lettere, men de kræver også investering, mere vanding og løbende vedligehold. Her får du overblik over fordele, ulemper og hvad du bør tænke igennem, før du bygger.
Fire hyppige plænesygdomme og sådan forebygger du dem uden kemi
En tæt, grøn plæne kan svækkes af sygdomme, der let forveksles med tørke eller fejl i gødning og vanding. Her får du fire typiske plæneproblemer og skånsomme, kemifrie måder at forebygge dem på.
Kommentarer (0)
Vær den første til at kommentere.