Efterårsasters forvandler haven til et tilflugtssted for bestøvere

Når de fleste sommerblomster allerede er afblomstret, og bedene langsomt mister deres klare farver, er tiden kommet til efterårsasters. Netop i september og oktober viser de, hvad de kan, og fylder haven med masser af lilla, rosa, blå eller hvide blomster. Derfor er de et oplagt valg, hvis du ikke ønsker, at haven skal virke tom og trist, når sensommeren slutter. Samtidig bliver de hurtigt opdaget af bier, humlebier og sommerfugle, fordi udbuddet af blomstrende planter på denne tid ikke længere er så rigt som om sommeren. Velvalgte asters kan dermed både pryde bedet og give føde til bestøvere helt frem til de første mere markante frostperioder.

En stor plantegruppe med en vigtig rolle i naturen

Under betegnelsen efterårsasters findes der en hel række arter og sorter. Mange af dem, vi typisk dyrker i haver, stammer fra Nordamerika og placeres i dag af botanikere især i slægten Symphyotrichum. De adskiller sig fra nogle europæiske og asiatiske asters ikke kun i udseende, men også i blomstringstid. Hos mange begynder blomsterknopperne først at dannes, når dagene bliver kortere, så de for alvor blomstrer sidst på sommeren eller hen over efteråret. Nogle sorter kan fortsætte blomstringen helt frem til de første hårdere frostnætter.

Den sene blomstring er netop en af grundene til, at asters er så værdifulde om efteråret. I september og oktober bliver der gradvist færre haveplanter, der tilbyder nok nektar og pollen. Blomstrende tuer af asters tiltrækker derfor ofte bier, humlebier, svirrefluer og sommerfugle, og på en solrig efterårsdag kan der være overraskende meget liv i dem. For insekterne er de en kærkommen fødekilde i en periode, hvor mulighederne ellers er betydeligt mere begrænsede. Derfor har efterårsasters en naturlig plads ikke bare i prydhaver, men også i haver, der skal være venlige for bestøvere.

Hvorfor efterårsasters er vigtige for dyrelivet

Efterårsasters regnes for såkaldte nøgleplanter, fordi de støtter en lang række dyr på forskellige tidspunkter af året. Om foråret og i den tidlige vækstperiode kan deres skud blive afbidt af kaniner eller hjorte, hvilket i praksis fungerer som en naturlig tilbageknibning. Om sommeren fungerer de som værtsplanter for larver af nogle sommerfugle. Om efteråret giver de store mængder nektar og pollen til insekter, der stadig er aktive på varme dage.

Deres betydning slutter heller ikke efter afblomstring. Vinteren igennem og ind i foråret bliver frøene føde for vilde fugle. Når du planter asters, hjælper du altså ikke kun bestøvere i én del af året, men skaber et værdifuldt miljø for flere dyregrupper på tværs af sæsonerne.

Hvor asters trives bedst

Efterårsasters kan lide masser af lys, men afhængigt af arten klarer de også et sted, hvor der falder let skygge en del af dagen. I haven trives de som regel i solrige til let halvskyggede bede med jord, der ikke står vandmættet i længere perioder. De ser rigtig flotte ud i mere naturprægede beplantninger, hvor de kan flyde sammen med prydgræsser og andre sentblomstrende stauder. I stedet for et stramt, ordnet bed får man en beplantning, der minder om en blomstrende eng, og som holder sig interessant langt ind i efteråret.

I naturen har nogle arter af efterårsasters dog stadig færre egnede voksesteder. Problemet kan være tilgroning af åbne arealer, spredning af ikke-hjemmehørende planter eller ændringer i landskabets anvendelse. I en dansk have giver det derfor mest mening at fokusere på deres praktiske værdi. Asters forlænger blomstringstiden i bedene og tilbyder samtidig føde til insekter i den del af året, hvor mange andre stauder allerede er afblomstret. Planter du dem sammen med prydgræsser, sankthansurt og andre efterårsblomster, kan du skabe et bed, der er attraktivt helt til havesæsonens afslutning.

Hvilke planter du skal vælge til haven

Efterårsasters kan dyrkes enten fra frø eller som færdige småplanter. I havecentre findes der ofte også navngivne sorter, som er udvalgt fra de oprindelige arter og derefter formeres vegetativt for at bevare de samme egenskaber. Det er ikke nødvendigvis hybrider, men snarere nøje udvalgte former, der egner sig til havebrug.

Nogle udmærker sig ved en mere kompakt vækst, andre ved mere rig blomstring eller større robusthed. Spændende er også de aromatiske typer, hvis blade har en tydelig duft, der minder om nåletræ. Netop de er ofte mindre attraktive for vildt, der bider i planterne. Valget af art bør passe til pladsen i haven, fordi nogle asters vokser opret og i højden, mens andre breder sig mere i bredden.

Såning og formering uden unødige problemer

Du kan også dyrke efterårsasters fra frø, men vær opmærksom på, at koldperiode kan hjælpe spiringen hos nogle arter. En enkel løsning er vintersåning, hvor frøene naturligt udsættes for lave temperaturer udendørs. En anden mulighed er stratificering i køleskab. Frøene lægges i let fugtigt sand eller et andet egnet såsubstrat, opbevares koldt i nogle uger og sås derefter om foråret. Kravene til stratificering kan dog variere mellem arterne, så det kan betale sig også at følge informationen på frøpakken.

En endnu nemmere vej til nye planter er ofte at dele etablerede asters. Om foråret kan du grave en ældre tue op, dele den forsigtigt i flere dele og plante hver del igen på et forberedt voksested. Samtidig forynger du planten, som efter nogle år kan begynde at blive bar i midten og blomstre mindre. Nogle asters kan også formeres med unge stiklinger taget om foråret, som slår rødder forholdsvis villigt i et passende substrat. Fordelen ved vegetativ formering er, at de nye planter bevarer moderplantens sortsegenskaber, og under gode forhold kan de nå at etablere sig pænt allerede i første sæson.

Sådan får du tæt vækst og rig blomstring

Hvis du ønsker, at efterårsasters skal blive tættere, forgrene sig bedre og danne flere blomster, kan du i starten af sommeren afkorte eller knibe topskuddene på de unge skud. Det får planten til at forgrene sig mere, og i stedet for få lange stængler danner den en mere kompakt tue med flere blomstrende skud. Vent dog ikke for længe med at knibe. Det er ideelt at være færdig senest omkring udgangen af juni, fordi en senere indgreb kan forskyde blomstringen.

Hos høje og kraftigt voksende asters kan det også betale sig at tænke på opbinding. Det gælder især de højere sorter af New England-aster, hvor de lange stængler kan lægge sig ud til siderne efter kraftig regn eller blæst. Diskrete ringstøtter eller nogle få pinde placeret rundt om tuen, før planterne når fuld højde, kan gøre en stor forskel. Lavere og naturligt mere udbredte asters behøver derimod ikke at blive bundet op for enhver pris. Netop deres friere vækst kan se meget smukt ud i et naturpræget bed.

Efterårsasters er ikke kun en pynt til sæsonens afslutning. Det er planter, der forlænger havens liv på et tidspunkt, hvor de fleste andre arter allerede trækker sig tilbage.

Beskyttelse af unge planter og vinterpleje

Selvom asters ofte beskrives som ret modstandsdygtige over for vildt, kan deres unge skud alligevel blive beskadiget af kaniner eller hjorte. Nyplantede eksemplarer kan derfor med fordel beskyttes midlertidigt, for eksempel med et enkelt trådhegn. Når planterne først har fået kræfter, er de som regel mere robuste og klarer mindre skader bedre.

I en naturpræget beplantning er regelmæssig beskæring ikke nødvendig. I haven er det dog en god idé at lade de tørre stængler stå vinteren over. De hjælper med at beskytte rodzonen og giver samtidig skjul til smådyr og jordlevende fugle. Når den nye vækst viser sig om foråret, kan du fjerne de tørre stængler og hos mere vedagtige typer forkorte noget af den gamle top. Mindre arter, der visner helt ned om vinteren, kan klippes lavt ved jorden.

Hvorfor asters også fortjener plads i en almindelig have

Efterårsasters kombinerer skønhed, nytte og nøjsomhed. De kan lyse haven op på et tidspunkt, hvor de fleste blomster mister kraften, og samtidig tilbyder de en værdifuld fødekilde for mange insektarter og fugle. Hvis du søger en plante, der støtter biodiversiteten uden at være krævende at dyrke, er asters et usædvanligt godt valg.

De behøver blot et passende voksested, lidt formning indimellem og en smule beskyttelse i den unge fase. Belønningen er en mere levende have fuld af aktivitet, også når efteråret nærmer sig sin afslutning.

Kilde: Grow Veg, The Spruce, Martha Stewart, Pestrazahrada.cz