Verdens mest hårdføre dyr er kun en brøkdel af en millimeter og dets overlevelsestrick fascinerer selv NASA
Bjørnedyr hører til de mest bemærkelsesværdige dyr på Jorden. De er mikroskopiske og måler ofte kun nogle få tiendedele millimeter, men alligevel har de fået ry for at være næsten uforgængelige organismer. Videnskaben har kendt dem siden 1700-tallet, hvor den tyske zoolog Johann August Ephraim Goeze beskrev dem. På grund af deres udseende gav han dem dengang tilnavnet den lille vandbjørn.
Disse hvirvelløse dyr har dog levet på planeten langt længere. Deres udviklingshistorie rækker mere end en halv milliard år tilbage. De har en segmenteret krop, fire par ben afsluttet med små kløer og – på trods af den beskedne størrelse – en forholdsvis kompleks kropsbygning. De findes i mange forskellige miljøer, fra mos og jord over ferskvand til havbunden, polarområder, bjerge og steder med ekstremt barske forhold.
Liv i mos og i frost
Bjørnedyr er kendt for, at de kan tilpasse sig omgivelser, som ville slå de fleste andre organismer ihjel. Man finder dem i antarktisk kulde, i varme kilder og i vulkansk mudder. Nogle arter lever i den tynde vandfilm på mos, hvor de søger føde. De kan æde bittesmå mikroorganismer, for eksempel rundorme eller hjuldyr, mens andre arter lever af indholdet i planteceller.
Hvis der er vand nok, lever de et helt almindeligt aktivt liv. Problemet opstår i det øjeblik, miljøet tørrer ud. Det er netop dér, deres enestående biologiske “udstyr” kommer til sin ret – og gør dem i stand til at overleve perioder, der for andre dyr ville være endestationen.
Når kroppen bliver til en modstandsdygtig lille tønde
Ved vandmangel trækker bjørnedyret sig tilbage i en særlig hviletilstand. Det trækker benene ind, mindsker kroppens overflade og reducerer fugttab markant. Samtidig sker der kemiske ændringer i organismen, som beskytter cellerne mod skader. En vigtig rolle spiller trehalose, et sukkerstof, der kan danne en struktur, som minder om glas. Den hjælper med at “konservere” kroppen.
Stofskiftet bremses i processen til næsten nul – ned til en mikroskopisk brøkdel af den normale aktivitet. Denne tilstand kaldes anabiose. Det er netop derfor, at nogle terrestriske bjørnedyr kan modstå tørke, hård frost, stråling og giftige miljøer. Men det er ikke en evne, alle arter har. De klarer det bedst, som gennem evolutionen igen og igen har været udsat for udtørring.
Rekordoverlevelse efter årtier

Et af de mest imponerende tilfælde handlede om et antarktisk bjørnedyr af arten Acutuncus antarcticus. Forskere nedfrøs det sammen med en prøve mos ved minus 20 °C, og efter 30 år tøede de det op igen. Ikke alene vågnede det til live, men et af dets æg kom også i gang igen. Begge individer fortsatte derefter med normal aktivitet og formering.
Resultatet viste, at det ikke kun handler om kortvarigt at komme gennem en dårlig periode. Bjørnedyr kan i den rette tilstand overleve forbløffende længe. Deres modstandsdygtighed over for lave temperaturer hører til nogle af dyrerigets største gåder.
Forsøg i rummet og under ekstremt tryk
Stor opmærksomhed fik også et eksperiment fra Den Europæiske Rumorganisation i 2007. Dehydrerede bjørnedyr blev udsat for det åbne rum, altså vakuum, kraftig stråling, sollys og voldsomme temperaturskift. Efter tilbagevenden til Jorden og genfugtning vendte en del af dem tilbage til et normalt liv. De begyndte at spise, vokse og formere sig.
Det viste sig også, at de kan klare forhold tæt på det absolutte nulpunkt. Andre forsøg gav bevis for deres usædvanlige robusthed over for tryk. Japanske forskere fandt ud af, at nogle eksemplarer holdt til flere timer ved et tryk på 7,5 gigapascal – niveauer, der svarer til forhold dybt under Jordens overflade.
Bjørnedyr blev det første kendte flercellede dyr, der overlevede direkte eksponering for forholdene i det ydre rum.
De kan endda være på Månen
Netop den ekstraordinære modstandskraft har fået forskere til at spekulere over, om bjørnedyr teoretisk kunne overleve en rejse gennem rummet. Den tanke blev forstærket efter ulykken med den israelske månesonde Beresheet i 2019. Ombord var tusindvis af bjørnedyr, som skulle bruges til forskning. Hvis de overlevede sammenstødet i deres “konserverede” tilstand, kunne de – efter mennesker – være blevet den anden flercellede organisme, der er nået til Månen.
Det betyder naturligvis ikke, at de lever aktivt på Månens overflade. Uden vand og egnede forhold ville de blot forblive i en inaktiv tilstand. Alligevel viser selve muligheden for, at de måske stadig ligger der og venter på, at forholdene en dag bliver gunstigere, hvor enestående disse diskrete små skabninger er.
Et lille dyr med enorm betydning

Bjørnedyr minder os om, at størrelse ikke afgør biologisk styrke. Selvom de knap kan ses, kan de modstå frost, stråling, vakuum og langvarig udtørring. Netop derfor fascinerer de biologer, astrobiologer og eksperter i livets overlevelse under ekstreme forhold. Det er muligt, at deres “hemmelighed” en dag kan hjælpe medicinen, beskyttelse af celler eller forskning i liv uden for Jorden.
Kilde: National Geographic, BBC, Newsweek, Pestrazahrada.cz
Natur-, have- og alt, hvad der bevæger sig, blomstrer eller gror-elsker. Dyrker bogstaveligt talt alt, fra krydderurter til sjældne arter, og passer lige så gerne dyr. I sit arbejde forbinder han moderne teknologi med afprøvede mormor-metoder og glæder sig, når begge veje fører til det samme mål.
Relaterede artikler
Invasiv mariehøne der bider har slået sig ned i Danmark forebyggelse er lettere end du tror
Den asiatiske mariehøne breder sig hurtigt og kan både fortrænge hjemmehørende arter og trække ind i boliger om efteråret. Med tætning, insektnet og hurtig, skånsom fjernelse kan du forebygge de værste invasioner.
Grønne kartofler er ikke nok bare at skære fra eksperter advarer mod stoffer der også gemmer sig andre steder
Kartofler er en af vores vigtigste basisvarer, men grønne knolde kan indeholde uønskede glykoalkaloider. Lær, hvordan du opbevarer kartofler korrekt, og hvad du bør undgå i køkkenet.
Urten der dufter af citron og hjælper dig med at falde i søvn aloysia vil du elske fra første blad du gnider
Aloysia, også kendt som citronverbena, er en aromatisk urt med en klar citronduft, der egner sig perfekt til te og køkkenbrug. Mange værdsætter den især for dens beroligende virkning, når man vil geare ned eller finde ro til natten.
Kommentarer (0)
Vær den første til at kommentere.