Derfor skal du lade rødderne fra gamle planter blive i bedet
Når dyrkningssæsonen er ved at være slut, får mange haveejere lyst til hurtigt at gøre bedet pænt og ryddeligt. Den sidste høst samles ind, afblomstrede eller udtørrende planter fjernes, og jorden gøres klar til næste periode. Lige netop her ender man dog ofte med at lave unødvendigt ekstraarbejde. Hvis planterne har været sunde, er det ikke nødvendigt altid at grave dem op med rødderne. Ofte er det en fordel blot at klippe dem af helt nede ved jordoverfladen og lade den underjordiske del blive i jorden.
Skjult værdi under overfladen
Rodsystmet har under væksten ikke kun til opgave at forankre planten. Det optager vand og næringsstoffer, gennemvæver jorden og skaber et miljø, hvor bakterier, svampe og andre jordorganismer samarbejder. Når den overjordiske del af planten er færdig, vil rødderne i jorden gradvist formulde og blive en kilde til organisk materiale.
Den nedbrydende biomasse giver næring til jordlivet og fører værdifulde stoffer tilbage i jorden. Sund jord er nemlig ikke bare en blanding af mineraler. Det er et levende system, hvor et konstant kredsløb foregår. Jo mere du understøtter de naturlige processer i jorden, jo bedre vil den fungere på lang sigt.
Bedre jordstruktur og mindre forstyrrelse
Når rødderne vokser, danner de fine gange i jorden, hvor vand og luft kan bevæge sig. Når de senere nedbrydes, efterlader de små kanaler. Dem kan nye planter udnytte, så deres rødder lettere kan trænge dybere ned. Det organiske materiale hjælper desuden jorden med bedre at holde på både fugt og næringsstoffer.
At trække hele planten op med rødderne forstyrrer derimod jorden unødigt. Det kan også skade de fine forbindelser mellem rødder og mykorrhizasvampe, som hjælper planterne med at optage vand og visse vigtige næringsstoffer, for eksempel fosfor. Vil du dyrke jorden mere skånsomt, kan det at lade rødderne blive ses som et enkelt og effektivt tiltag.
Sådan gør du i praksis
Fremgangsmåden er meget enkel. Ved tomater, salat, bønner eller sommerblomster er det nok at tage en havesaks og klippe stænglen så tæt ved jorden som muligt. Ved kraftigere stængler, for eksempel solsikker eller overgroet kål, hjælper en mere robust saks eller en grensaks.
De overjordiske dele kan klippes i mindre stykker og blive liggende på bedet som dække. Et sådant lag begrænser udtørring, dæmper slaget fra kraftig regn og fungerer samtidig som føde for jordens organismer. Hvis du ønsker et mere velplejet bed, eller hvis der er for meget materiale, kan sunde rester komme i komposten. Overfladen kan derefter suppleres med et lag velomsat kompost.
Ved nyplantning behøver du ikke vente på, at de gamle rødder er helt væk. Du placerer blot den nye plante nogle få centimeter ved siden af det oprindelige sted.
Hvornår er det bedre at fjerne rødderne
At lade rødder blive i jorden gælder ikke uden undtagelser. Det handler især om sunde planter. Hvis der har været sygdomme eller skadedyr i bedet, bør du overveje, hvor de helt præcist overlever, og om de kan blive siddende netop i rødderne eller i den omgivende jord.
Særligt forsigtighed er nødvendig ved planter angrebet af rod- og jordbårne sygdomme. Hos tomater kan for eksempel fusarium-visnesyge blive i jorden og trænge ind i planterne via rødderne. I sådan et tilfælde skal hele planten fjernes inklusive rødderne, og den bør ikke komme i almindelig hjemmekompost.
Det samme gælder korsblomstrede planter angrebet af kålbrok. Smitstoffet danner meget modstandsdygtige sporer i rødderne, og når rødderne nedbrydes, kan sygdommen fortsætte med at sprede sig i jorden i mange år. Rødderne bør også tages op ved rodfrugter, der dyrkes til høst, eller ved invasive arter, der let skyder igen fra rodstumper.
Bælgplanters rødder som gevinst for bedet
Det har særlig betydning at lade sunde rødder blive ved ærter og bønner. På deres rødder lever bakterier, som i små knolde binder kvælstof fra luften. Planten bruger det til vækst, og noget bliver også tilbage i de underjordiske rester. Det betyder ikke, at bedet efter bælgplanter automatisk er kraftigt gødet, men den gradvise nedbrydning af rødderne kan være til gavn for jorden.
En lille ændring i oprydningen af bedene kan spare arbejde og samtidig støtte jordens naturlige frugtbarhed.
Mindre slid og mere liv i jorden
Ved næste efterårs- eller efter-sæson-oprydning er det altså ikke nødvendigt automatisk at gribe efter spaden og grave hver eneste gammel plante op. Ved sunde planter er det som regel nok at fjerne den overjordiske del, bruge den som dække eller kompost og lade rødderne blive, hvor de voksede. Så bliver jorden mindre forstyrret, den får mere organisk materiale, og jordlivet styrkes, hvilket er afgørende for en god høst.
Kilde: Garden Betty, Laidback Gardener, Pestrazahrada.cz, Pestrazahrada.cz
Natur-, have- og alt, hvad der bevæger sig, blomstrer eller gror-elsker. Dyrker bogstaveligt talt alt, fra krydderurter til sjældne arter, og passer lige så gerne dyr. I sit arbejde forbinder han moderne teknologi med afprøvede mormor-metoder og glæder sig, når begge veje fører til det samme mål.
Relaterede artikler
Erfarne havefolk smider ikke blade ud de kender deres værdi for jord og planter og bruger dem på seks måder
Efterårets nedfaldsblade er en gratis ressource, der forbedrer jordens struktur og næringsindhold. Brug dem som jordforbedring, kompost, bladmuld, vinterdække, til græsplænen og som levested for nyttedyr.
Roser beskyttes om vinteren med en jordvold, men det afgør alt, hvor du tager jorden fra
At hyppe jord op omkring roser om efteråret er en god vinterbeskyttelse, men kun hvis jorden ikke tages lige ved busken. Ellers kan du blotlægge fine rødder og gøre rosen mere sårbar over for frost og tøvejr.
Sådan passer du krysantemum i november, så de holder længere og ikke ender i skraldespanden
Krysantemum lyser op i sen efterårshave, men kulde og nattefrost kræver den rette pleje. Med korrekt gødning, dækning og overvintring kan du forlænge blomstringen og ofte gemme planterne til næste sæson.
Kommentarer (0)
Vær den første til at kommentere.