Sen fodring af bier svækker hele bifamilien, biavlere kender fristen, de ikke må misse

En vellykket overvintring afhænger først og fremmest af, om bifamilien har tilstrækkelige, gode foderreserver i bistadet. Bierne bruger store mængder energi i løbet af sæsonen, og den honning, biavleren tager, skal erstattes. Bliver det forsømt, risikerer man i vintermånederne en svækkelse af bifamilien eller i værste fald sultedød. Stærke og velprovisionerede bier udvikler sig hurtigere om foråret og er klar til at udnytte de første træk.

En bifamilie kan i løbet af en sæson forbruge adskillige snese kilo foder. Derfor er det ikke nok kun at tænke på slyngning af honning, men også på, hvad der bliver tilbage i stadet til bierne. Netop en fornuftig supplering af foder er et af de grundlæggende skridt i ansvarlig biavl.

Det bedste tidspunkt til indfodring

Timing er afgørende. Det er bedst at supplere foderet allerede i begyndelsen af august, eventuelt kort efter den sidste større honninghøst. Årsagen er enkel: I denne periode begynder vinterbierne at klække. De adskiller sig fra sommerbierne ved længere levetid og evne til at klare de hårde, kolde måneder. Disse bier bør ikke slides op af at skulle bearbejde store mængder sukkeropløsning.

Hvis biavleren fodrer sent, flyttes en stor del af arbejdet netop over på vintergenerationen. Det kan føre til, at hele bifamilien svækkes allerede før frosten kommer. Tidlig indfodring gør derimod, at det meste af bearbejdningen klares af sommerbierne, som alligevel snart ville dø ud.

Hvor meget foder bierne har brug for

Mængden afhænger af bifamiliens styrke, stadesystemet og vinterens forløb, men som tommelfingerregel regner man med cirka 30 kg foder pr. bifamilie. En del bør være en naturlig honningreserve, ideelt omkring 15 kg kvalitets blomsterhonning. Resten kan suppleres med sukkeropløsning.

Det er meget vigtigt at skelne mellem honningtyper. Til overvintring er blomsterhonning velegnet, mens honningdugshonning kan være problematisk. Den indeholder flere tungt fordøjelige stoffer, som belaster biernes fordøjelse. Om vinteren, hvor bierne ikke kan flyve ud som normalt, kan det give problemer og forurening i stadet.

Hvilken sukker og hvilket blandingsforhold man skal vælge

Til vinterfodring bruges oftest hvidt sukker opløst i vand. Almindeligt hvidt sukker er fint, det vigtigste er, at det kan opløses helt. Brunt sukker anbefales normalt ikke, fordi det indeholder flere urenheder og ufordøjelige stoffer end hvidt sukker.

Det mest anbefalede forhold til efterårets opfodring er 3 dele sukker og 2 dele vand. En sådan opløsning er tilstrækkeligt koncentreret, og bierne tager den godt. Nogle angiver også et forhold på 2 til 3 til fordel for sukker, og princippet er i praksis det samme, nemlig en mere tyk opløsning beregnet til at opbygge vinterfoder.

Om foråret, når målet snarere er at stimulere yngelsætning end at opbygge store reserver, bruges en tyndere blanding i forholdet 1 til 1. Den sætter familien i gang og efterligner et stabilt tilskud af nektar fra naturen.

Praktisk fremstilling af sukkeropløsning

Mindre biavlere kan nøjes med at lave opløsningen hjemme i en gryde eller i mindre beholdere. Ved flere bistader er det mere praktisk at bruge en tønde, en dunk eller en anden større beholder, hvor sukkeret kan røres ud på én gang i et større volumen. Opløsningen kan laves i både varmt og koldt vand, det afgørende er grundig omrøring og fuldstændig opløsning af sukkeret.

Efter fremstilling bør blandingen køle af til en passende temperatur. Nogle biavlere tilsætter en lille smule eddike eller urteudtræk, fordi blandingen dufter bedre, og vandet delvist bliver mere hygiejnisk. Grundlaget er dog stadig en enkel og ren opløsning uden unødige tilsætninger.

Ved vinterfodring er det vigtigste rettidighed, tilstrækkelige foderreserver og brug af letfordøjeligt foder.

Sådan gives opløsningen sikkert i stadet

Ved fodring er det nødvendigt at forebygge røveri mellem bifamilier. Hvis fremmede bier får adgang til foderet, kan det føre til angreb på et svækket stade og store tab. Foderapparatet skal derfor placeres, så kun bierne fra den pågældende bifamilie kan komme til.

En klassisk løsning er drypfodring med glas, hvor låget er forsynet med små huller. Efter påfyldning vendes glasset med åbningen nedad og placeres over bifamilien, så bierne kan tage opløsningen gradvist. En anden mulighed er plastfodere eller loftfodere, som placeres direkte inde i stadet.

Nogle biavlere bruger også spande med en flyder af halm eller andet egnet materiale. Flyderen forhindrer, at bierne drukner, og gør det muligt at give en større portion ad gangen. Det sparer tid og reducerer antallet af besøg i bigården. Det vigtigste er dog altid, at fodringen foregår sikkert, rent og uden risiko for, at fremmede bier får adgang.

Overvintring på honning og på sukkerreserver

Den mest naturlige løsning er at lade bierne beholde en del af deres egen honning. Den indeholder også andre stoffer, som en ren sukkeropløsning ikke har. I praksis kombineres tilbageholdt blomsterhonning dog ofte med supplerende sukkerreserver. Det er typisk en økonomisk fornuftig løsning, som samtidig er let for bierne at udnytte.

Sukkeropløsningen omdanner bierne selv enzymatisk og lagrer den i tavlernes celler som energireserve. Den bruges om vinteren især til at holde varme og liv i vinterklyngen. Er opløsningen lavet korrekt og givet i god tid, er det en almindelig og velafprøvet metode til vinterindfodring.

Forårsstimulering og forskellen i forhold til efterårsfodring

Det er godt at skelne mellem to ting: Efterårsfodring skal skabe foder til den lange periode uden træk, mens forårsstimulering skal støtte bifamiliens udvikling. Derfor gives der om foråret mindre og hyppigere portioner, som regel i forholdet 1 til 1, eventuelt bruges også honning-sukkerdej.

Regelmæssige små tilførsler af sød opløsning skaber indtryk af fortsat træk. Dronningen reagerer med mere intensiv æglægning, og bifamilien udvikler sig hurtigere. Metoden er især nyttig for aflæggerfamilier eller dér, hvor forårets fødeudbud er svagt.

Hvad man skal være opmærksom på ved indfodring

Typiske fejl er sen fodring, for små foderreserver eller at lade uegnet honning blive i stadet. Det er også risikabelt at bruge råvarer af ringere kvalitet eller snavsede beholdere. Desuden skal hver bifamilie vurderes individuelt, fordi både styrke og forbrug kan variere.

En korrekt udført indfodring er en af de afgørende forudsætninger for, at bierne kommer stærkt gennem vinteren og udvikler sig hurtigt om foråret. Netop dér viser det sig, at omhyggelig efterårsforberedelse har helt afgørende betydning for resten af biavlsåret.

Kilde: National Bee Unit, Perfect Bee, Pestrazahrada.cz