Ødelægger en spætte din isolerede facade Her er en overraskende enkel løsning der får den til at skifte mål
Spætter er blandt naturens mest beundrede fugle, men husejere ser ofte anderledes på dem, når der dukker det ene hul efter det andet op i den isolerede facade. Det, der i skoven virker naturligt, bliver på et hus hurtigt til et irriterende og dyrt problem. Højlydt trommen, ødelagt flamingo og gentagne reparationer kan give store gener på kort tid.
En interessant oplevelse blev beskrevet af en familie fra foden af Jeseníky-bjergene. Deres hus var gentagne gange mål for en spætte, som hakkede huller i facaden. Men i år kom der en uventet ændring. I stedet for at fortsætte ødelæggelserne begyndte fuglen at interessere sig for et nyt fodersted i haven, hvor der hang mejsekugler og peanuts. Netop denne enkle ændring kan have flyttet dens opmærksomhed væk fra huset.
Almindelige mejsekugler som uventet hjælp
Husejeren fortalte, at spætten i år valgte foderet, som egentlig var lagt ud til andre fugle, frem for facaden. Det gav håb om, at udlagt foder kan fungere som en billig og ukompliceret måde at skåne facaden på. Det er hverken svært eller dyrt. Talg, solsikkekerner eller peanuts kan placeres i et træ eller i et foderhus i god afstand fra huset, så fuglene får et mere attraktivt alternativ.
En løsning som denne kan især virke, når spætten hakker i facaden for at finde føde. Hvis den får en lettere tilgængelig energikilde, behøver den ikke at vende tilbage til huset så ofte. En fordel er også, at metoden er skånsom, ikke skader fuglen og samtidig kan begrænse ødelæggelserne.
Virker det altid Eller kun nogle gange
Alligevel bør man ikke tage erfaringen som en garanti i alle tilfælde. Nogle peger på, at spætter kan skifte opholdssted uden nogen tydelig grund og nogle gange bare flyver videre til et andet område. Det kan derfor ske, at de holder op med at angribe huset helt uafhængigt af et fodersted. Andre gange kommer de fast til mejsekuglerne, men skader alligevel en nærliggende facade.
Fagfolk ser nøgternt på det. Ekstra foder kan aflede fuglenes opmærksomhed, men det er ikke en hundrede procent løsning. Det afhænger af, hvorfor spætten overhovedet interesserer sig for facaden. Leder den blot efter føde, er chancen for succes typisk større. Men vælger den stedet til rede, eller markerer den territorium med hakken, er situationen ofte mere kompliceret.
Hvorfor isolerede huse er så tillokkende for spætter
Facader med isolering, især med flamingo, kan for spætter minde om hule eller blødere træer. Når fuglene hakker, registrerer de både lyden og materialets modstand, og ud fra det vurderer de, om der kan gemme sig føde, en egnet hulhed eller et sted, der kan udvides yderligere.
Nogle gange prøver spætten, om den kan finde insekter under overfladen. Andre gange søger den et sted til skjul eller rede. En anden grund kan være territorial adfærd. Den kraftige trommen på facaden fungerer som et signal til andre fugle om, at området allerede er optaget. Netop derfor gentager problemet sig ofte det samme sted, og det er sjældent let at stoppe med én enkelt foranstaltning.
Hvilke beskyttelsesmuligheder kan komme på tale
Ud over fodring bruges også almindelige skræmmemetoder. Nogle husejere prøver med ophængte flasker, genstande der larmer i vinden, eller rovfuglesilhuetter. Ved territoriale fugle anbefales der nogle gange også efterligninger af en anden spætte, som kan signalere, at området allerede har en “beboer”. Effekten er dog svingende og ofte kun midlertidig.
Hvis spætten koncentrerer sig om ét sted, kan man overveje mekanisk beskyttelse. Et gitter, net eller anden afdækning af den angrebne del kan hjælpe. Det garanterer ikke, at fuglen ikke vælger et stykke facade ved siden af, men det gør adgangen til det mest udsatte sted vanskeligere. I nogle tilfælde bruges også ultralydsskræmmere, som skifter tone og skal afskrække fugle uden større krav til betjening.
Når spætten først har slået sig ned, er løsningen ofte sværere

Når fuglen først har fået smag for stedet, eller endda begynder at yngle der, bliver det langt sværere at forsvare sig. Spætter er lærenemme og holder stædigt fast i deres område. I sådan en situation er hverken fodring eller skræmmere ofte nok. Hvis der er behov for indgreb, skal man handle efter loven og med hensyn til beskyttelsen af disse fugle.
Spætten er en beskyttet art, og det er ikke tilladt at dræbe den, forstyrre reden eller ødelægge unger, og det kan være strafbart.
Hvis spætten yngler i facaden, må man vente, til ungerne er fløjet fra reden. Først derefter kan en autoriseret fagperson gribe ind i begrundede tilfælde. Indfangning og flytning må kun udføres af en person med den nødvendige tilladelse. Selv det betyder dog ikke nødvendigvis en endelig afslutning på problemerne, fordi en anden fugl kan dukke op i området.
Forebyggelse er billigere end reparation af facaden
I praksis kan tidlig forebyggelse bedst betale sig. Regelmæssig fodring i perioder, hvor fugle søger føde, kan være et enkelt tiltag, der hjælper med at beskytte huset, før spætten får vane for netop den facade. Det giver også mening at holde øje med de første tegn på interesse, for eksempel gentagen trommen eller små skader, og reagere så tidligt som muligt.
Efter reparation af huller er det en god idé at supplere med flere beskyttelsestiltag, så en ny fugl ikke tiltrækkes af samme sted. Nogle vælger mekanisk sikring, andre prøver skræmmere eller territoriale attrapper. Beplantning tæt ved huset kan også hjælpe, for eksempel klatreplanter, hvis de passer til bygningen.
En enkel idé kan hjælpe, men det er klogt også at have en plan B
Erfaringen fra Jeseníky viser, at en overraskende enkel løsning nogle gange kan virke. Mejsekugler og andet foder kan lokke spætten væk fra facaden og spare husejere for både bekymringer og penge. Samtidig er det fornuftigt at regne med, at hvert tilfælde er forskelligt, og at der ikke findes en universel opskrift.
Den bedste tilgang er en kombination af skånsomhed, hurtig reaktion og forebyggelse. At tilbyde fuglene en bedre fødekilde er billigt og nemt, så det giver mening at prøve det først. Hvis det ikke er nok, må andre beskyttelsesmetoder i brug. Det vigtigste er at handle i tide og altid med respekt for, at spætten ikke er et skadedyr i egentlig forstand, men en beskyttet art, som er blevet tiltrukket af de forhold, mennesker har skabt.
Kilde: Pestrá zahrada, Dům a zahrada, TN, iReceptář, Pestrazahrada.cz
Natur-, have- og alt, hvad der bevæger sig, blomstrer eller gror-elsker. Dyrker bogstaveligt talt alt, fra krydderurter til sjældne arter, og passer lige så gerne dyr. I sit arbejde forbinder han moderne teknologi med afprøvede mormor-metoder og glæder sig, når begge veje fører til det samme mål.
Relaterede artikler
Beskærer du roser om efteråret Måske gør du mere skade end du tror
Efterårspleje af roser handler mindre om hård beskæring og mere om at lade planten gå i ro og blive godt forberedt på vinterens temperaturskift. Med få, rigtige greb får du stærkere roser og flottere blomstring til foråret.
En fejl ved vinterbeskyttelse af hortensiaer kan koste dig blomsterne
Hvordan dine hortensiaer kommer gennem vinteren, afgør direkte blomstringen næste sæson. Læg ikke mulch for tidligt, og vent med beskæring, så knopper og rødder ikke skades af frost og udtørring.
Smid ikke fuchsia ud efter sæsonen med den rette overvintring blomstrer den i årevis
Fuchsia behøver ikke kun at være en engangsplante til sommeren. Med korrekt forberedelse, beskæring og frostfri overvintring kan mange sorter blomstre flot i mange år.
Kommentarer (0)
Vær den første til at kommentere.