Physalis fra egen have smager bedre end fra butikken men grønne frugter kan være giftige

Peruviansk ananaskirsebær, også kendt som physalis, hører til natskyggefamilien. Den er altså i familie med tomater, peberfrugter og kartofler. Den stammer fra de højere områder i de sydamerikanske Andes, hvor den vokser som en flerårig busk. Hos os dyrkes den dog oftest som en enårig, fordi den ikke tåler frost. Vil man gemme den til næste sæson, kan man før de første nattefrost grave den op og overvintre den lyst og frostfrit.

Navnet Physalis kommer af et græsk ord for en lille blære, hvilket passer præcist til den karakteristiske papirsagtige kappe omkring frugten. Den ligner en lille lanterne og er ikke kun til pynt. Kappen beskytter også bærrene mod dårligt vejr og nogle skadedyr. Smagen af modne frugter er sødsyrlig og minder om en blanding af stikkelsbær, kiwi og et let strejf af ananas.

Planten kom til Europa i slutningen af 1700-tallet, først som en dekorativ kuriositet. Senere bredte den sig via Sydafrika, hvor den trivedes særligt godt i Kap-området, og herfra stammer også det udbredte navn kapstikkelsbær. Høst fra egen have smager ofte mere intenst end frugter fra butikker, som tit plukkes mindre modne.

Vær opmærksom: alle grønne plantedele og umodne frugter er let giftige og kan efter indtagelse give kvalme eller mavekramper.

Såning og forkultivering

Physalis har en lang vækstsæson, så i vores klima er forkultivering indendørs nødvendig. Direkte såning ude lykkes som regel ikke. Frøene sås omtrent fra midten af februar til midten af marts i såjord med lavt næringsindhold. Så dem kun let, cirka 0,5 til 1 cm dybt. Spiringen går bedst ved 20 til 25 °C og kan tage en til tre uger.

Har du ikke nok lys, er det en dårlig idé at starte for tidligt, fordi de små planter så bliver ranglede og svage. Cirka tre til fire uger efter såning er det passende at prikle småplanterne om i større potter. I starten vokser de langsomt, hvilket er helt normalt for denne afgrøde.

Udplantning på voksested

På friland eller i store krukker udplantes physalis først efter de sidste forårsnattefrost, oftest fra midten af maj til midten af juni. Inden udplantning er det en god idé at afhærde planterne gradvist og sætte dem ud om dagen et beskyttet sted.

Planten kræver god plads, fordi den breder sig kraftigt. Anbefalet planteafstand er cirka 80 cm til alle sider. Ved udplantning kan den sættes en smule dybere, end den stod i potten, fordi den nedgravede del af stænglen kan danne ekstra rødder. Vækstsæsonen er lang, og den første høst kommer typisk fra midten af august og fortsætter helt ind i oktober.

Egnet placering og jord

Physalis elsker sol. For god smag i frugterne skal den have mindst seks til otte timers direkte sollys dagligt. Den trives bedst et lunt, beskyttet sted ved en mur eller et hegn, fordi skuddene kan være sprøde, og vinden let kan knække dem.

Den er ikke ekstremt krævende til jord, men vil have en veldrænet og luftig jord. Den trives rigtig godt i en lettere, mere sandet jord. Den tåler ikke vandmætning og stående vand. En let sur jordreaktion er passende. Et bed, der er frisk og kraftigt gødet, er ikke ideelt, fordi for mange næringsstoffer giver masser af blade, men færre frugter.

Den egner sig også fint til dyrkning på altan eller terrasse. Krukken bør rumme mindst 15 til 20 liter, endnu bedre 30 til 40 liter. I bunden skal der være et drænlag, så vandet ikke står ved rødderne.

Gode og dårlige naboplanter

Gode naboer er bønner og andre bælgplanter, som beriger jorden med kvælstof. Spinat eller feldsalat fungerer også godt som bunddække, fordi de hjælper med at holde på jordfugtigheden. Løg og hvidløg kan begrænse bladlus på grund af deres kraftige duft. Også fløjlsblomster og morgenfruer er gavnlige, da de understøtter et sundt jordliv og samtidig tiltrækker bestøvere.

Til gengæld er det uheldigt at dyrke den ved siden af andre natskyggeplanter. Tomater, kartofler, peberfrugter, chili og aubergine deler mange af de samme sygdomme og skadedyr, så risikoen for problemer stiger markant. Agurker er heller ikke optimale, fordi de har lignende behov for vand og næring og kan fremme spredning af visse svampesygdomme.

Sædskifte

Som andre natskyggeplanter bør physalis ikke komme tilbage på samme sted for ofte. Der anbefales en pause på mindst tre til fire år. Det gælder også, hvis der tidligere har stået tomater, peberfrugter, kartofler eller aubergine i bedet. Sygdomme og skadedyr, der angriber beslægtede arter, kan nemlig blive i jorden.

Gode forafgrøder er ærter, bønner, salat, spinat eller korsblomstrede grøntsager. Efter physalis kan du igen sætte bælgplanter, alternativt rodfrugter eller bladsalater. Den type sædskifte hjælper med at holde jorden i god form.

Pasning i sæsonen

Pasningen af physalis er ikke svær, hvis man holder sig til nogle grundregler. Planten skal vandes regelmæssigt, især under blomstring og frugtsætning. Vand ved roden og ikke på bladene, så risikoen for svampesygdomme mindskes. På varme sommerdage kan der være behov for vanding hver dag.

Et lag mulch omkring planterne hjælper med at holde på fugten og udjævne jordtemperaturen. Gødskning bør være moderat. Physalis er en middelkrævende afgrøde, og ofte rækker kompost, der arbejdes ned ved udplantning. I krukker kan man i løbet af juli give en lille mængde organisk flydende gødning.

På grund af de skrøbelige skud er støtte ofte en fordel. Tunge frugter og vind kan knække stængler, så brug gerne pinde eller en enkel opbinding i god tid. Det er ikke nødvendigt at knibe sideskud, men meget tætte eller nederste grene kan fjernes for bedre luftcirkulation.

Sygdomme og skadedyr

Physalis er relativt robust, og den papirtynde kappe beskytter frugterne mod en del skadedyr. Alligevel kan der komme bladlus, hvide fluer eller spindemider. Bladlus holdes ofte nede af nyttedyr som mariehøns, svirrefluer og guldøjer. Ved svage angreb kan de skylles af med vand.

I drivhus er hvide fluer ofte et problem, fordi de trives med varme og dårlig udluftning. Spindemider dukker oftere op i tørt og varmt vejr. Af sygdomme kan der forekomme gråskimmel eller meldug, især ved for tæt plantning og høj luftfugtighed. Den bedste forebyggelse er en solrig placering, god afstand mellem planterne, sædskifte og vanding kun ved roden. Angrebne dele skal fjernes hurtigst muligt og hører ikke hjemme på komposten.

Høst og anvendelse af frugterne

Frugterne modner løbende fra slutningen af august og frem til de første efterårsnattefrost. Modenhed ses ved, at kappen er tør, papirsagtig og rasler. Indeni kan man ane det gyldengule bær. Det sker også ofte, at perfekt modne frugter selv falder af, hvilket kan være en nem rettesnor for høst.

Før spisning skal kappen fjernes, og frugten skylles kort, da overfladen ofte er let klistret. Hvis frugterne bliver i kappen og opbevares tørt og køligt ved cirka 10 til 15 °C, holder de overraskende længe, ofte flere uger.

Sorter, der egner sig til dyrkning

Blandt de populære sorter er for eksempel Schönbrunner Gold, som er værdsat for store, aromatiske frugter. Planterne kan blive op mod to meter høje og kræver god plads. Til mindre haver, altaner eller hængekrukker passer mere kompakte typer, for eksempel Little Lanterns. I køligere områder med kortere sommer er det fornuftigt at vælge tidlige sorter, for eksempel Preciosa, som modner tidligere og forbliver lavere.

Peruviansk ananaskirsebær er en attraktiv og velsmagende frugtbærende grøntsag, som med nok sol, plads og tålmodighed belønner dig med en lang høst helt ind i efteråret.

Kilde: Grove.Eco, Plantura.Garden , Pestrazahrada.cz