Krysantemum dør om vinteren på grund af en fejl, som de fleste begår, de reddes af en saks og et frostfrit hjørne
Mange forbinder krysantemum især med afskårne blomster, men de fungerer også rigtig godt i haven. De er værdsat især, fordi de lyser bede og krukker op sidst på sommeren og gennem efteråret, altså på et tidspunkt, hvor mange andre planter allerede mister både kraft og prydværdi. I havebeplantninger virker de markante, blomstrer rigt og kan bruges i både traditionelle og moderne kompositioner.
Til udendørs dyrkning er de tidlige eller de såkaldt mere robuste havekrysantemum bedst egnede. Disse stauder visner ned om vinteren og skyder igen om foråret. Selvom de ofte betegnes som hårdføre, er det i køligere områder fornuftigt at give dem vinterbeskyttelse, da hårdere frost kan skade dem.
Sådan ser de ud, og hvor de passer ind
Krysantemumblomster varierer i form, størrelse og farver. Der findes både enkle og fyldte former, der kan minde om margueritter, nuancer fra stærke, glødende farver til blide pasteller. Særligt dekorative er de såkaldte spray-typer, som danner mange blomster i tætte klaser og giver en markant efterårseffekt.
Planterne kan bruges i klassiske blandede staudebede, i krukker på terrassen eller i et særskilt bed til afskæring. Kraftigt blomstrende sorter passer fint i eksotisk inspirerede beplantninger, de blidere nuancer klæder landbohaver, og varme efterårsfarver spiller smukt sammen med prydgræsser.
Valg af planter og det rette købstidspunkt
Krysantemum sælges i flere vækststadier. Om foråret kan man købe nyrodede stiklinger eller små unge planter. Dem skal man dyrke videre en tid indenfor et lyst og køligt, frostfrit sted, indtil de bliver tilstrækkeligt robuste. Om sommeren er der ofte allerede veludviklede planter til salg, som kan plantes direkte i bed eller krukke. I overgangen mellem sensommer og efterår sælges også planter i fuldt flor, som giver en øjeblikkelig dekorativ effekt.
Når du vælger, er det en god idé at tage højde for lokalt klima, vækstform og anvendelse. Nogle sorter egner sig bedre til krukker, andre gør sig bedst i bede eller som snitblomster.

Placering og plantning
Krysantemum trives bedst på et solrigt, varmt og læfyldt sted. De udvikler sig bedst i en næringsrig og veldrænet jord. I friland plantes de ud, når risikoen for nattefrost er ovre, typisk fra midt i maj til begyndelsen af juni. Planter, der er forspiret under tag, bør hærdes gradvist, så de vænner sig til udendørs forhold.
Sommerindkøb kan plantes direkte. Det er hensigtsmæssigt at holde en planteafstand på cirka 30 til 45 cm. Højere sorter er praktiske at give støtte, så stænglerne ikke knækker under blomsterne. Ved dyrkning i krukker er en større potte med en diameter på mindst 30 cm og en god, luftig krukkemuld med effektiv dræn ideel.
Vanding, gødning og jorddække
Efter udplantning har krysantemum brug for regelmæssig vanding gennem hele vækstsæsonen. Jorden må ikke tørre helt ud, men den må heller ikke stå vandmættet i længere tid. Netop konstant vådt miljø giver ofte helbredsproblemer og svækker planterne.
Krukkeplanter har gavn af jævnlig gødning. I vækstperioden kan du bruge en organisk flydende gødning, og under knopdannelse og blomstring et middel med højere kaliumindhold, på samme måde som tomatgødning. I bede er det ofte nok at tilføre velomsat kompost eller lagret organisk materiale.
Et lag jorddække efter plantning hjælper med at holde på fugten og hæmmer ukrudt. Om efteråret kan et tykkere lag desuden beskytte rødderne mod vinterkulde.
Knibning og knopregulering for flere blomster
Når unge planter bliver omkring 20 cm høje, kan det betale sig at knibe topskuddet i den første del af sommeren. Det fremmer forgrening og giver en mere kompakt plante. På samme måde kan man løbende knibe spidserne af sideskuddene, cirka frem til midt på sommeren. Resultatet er typisk en tættere vækst og flere blomster.
Hos nogle krysantemum bruges også målrettet fjernelse af knopper. På kraftigt forgrenede typer kan man fjerne den midterste hovedknop for at få et mere ensartet sæt blomster i samme størrelse. Omvendt kan man på storblomstrede former nøjes med at lade hovedknoppen blive og fjerne de øvrige, så planten koncentrerer kræfterne i én markant blomst.
Pasning i blomstringen og støtte til ny knopdannelse
Regelmæssig fjernelse af afblomstrede blomster holder planten pæn og forlænger blomstringstiden. Krysantemum bruger så mindre energi på frøsætning og kan fortsætte med at danne nye knopper. Det enkle greb er især vigtigt for krukkeplanter, som ofte er mere belastede.
De enkle blomster giver desuden værdifuld nektar til sent aktive bier og sommerfugle, så de er også en gevinst for havens dyreliv.

Overvintring og beskyttelse mod frost
Mange havekrysantemum kan klare temperaturfald ned til cirka minus 5 °C, men i koldere egne er det ikke altid nok. Det er ofte mere sikkert at klippe planterne ned efter afblomstring til cirka 20 cm, løfte dem op af jorden og stille dem lyst og frostfrit. Rødderne renses let, de grønne dele fjernes, og planterne lægges i en lav beholder med let fugtig vækstmedie. Hen over vinteren skal der kun holdes en svag fugtighed.
I mildere egne kan nogle krysantemum blive ude, hvis de står beskyttet og i veldrænet jord. Også dér er det fornuftigt at dække rodzonen med et tykkere lag jorddække og beskytte planterne mod vinterfugt. Krukkeeksemplarer er mere følsomme over for kulde, så det er bedre at flytte dem ind efter afblomstring til et køligt, frostfrit rum.
Formering til nye planter
Den nemmeste formering er forårs-stiklinger. Tag unge, kraftige skud på cirka 5 til 7,5 cm, helst fra ydersiden af klumpen. Fjern de nederste blade, og stik stiklingerne i en blanding af såjord eller universalmuld og havesand eller grus. I varme og med jævn fugtighed slår de som regel rod på cirka tre uger.
Ældre planter kan også deles om foråret, så snart de begynder at vokse igen. Nogle sorter kan også dyrkes fra frø. Såning foregår om foråret ved en temperatur omkring 15 °C, og de unge planter kan blomstre allerede samme år.
De mest almindelige problemer i dyrkningen
Krysantemum kan angribes af forskellige skadedyr. Unge planter er ofte truet af snegle, og der kan også forekomme bladlus, bladminerende skadedyr, trips, spindemider eller skadedyr, der ødelægger knopper og blade. Regelmæssig kontrol gør det muligt at gribe ind i tide og forhindre større skader.
Af sygdomme er krysantemumhvidrust ofte den mest frygtede, da den er vanskelig at bekæmpe og kan skade planterne kraftigt. I tørre perioder ses meldug, ved langvarig fugt opstår gråskimmel og andre svamperåd. Uegnede forhold kan også fremme virussygdomme, som viser sig ved svag vækst samt pletter eller deformering af bladene.
Hvorfor det er værd at give krysantemum plads i haven
Hvis de får nok sol, næring og passende vanding, belønner krysantemum dig med en usædvanligt rig efterårsblomstring. De er alsidige, kan dyrkes både i bede og krukker, og med korrekt overvintring kan de holde i haven i mange år. For alle, der vil forlænge havens farver helt ind i de kølige måneder, er de et meget pålideligt og effektfuldt valg.
Kilde: RHS, Gardeners World , Pestrazahrada.cz
Relaterede artikler
Glem thuja, denne efterårsglødene busk gør hegnet til en frugthave og er lettere at passe end blåbær
I stedet for thuja kan du plante amelanchier som hegn: Den blomstrer smukt om foråret, giver søde bær om sommeren og flammer rødt op om efteråret. Den trives i almindelig havejord og kræver mindre særbehandling end blåbær.
Derfor sætter erfarne dyrkere løg om efteråret og strør aske i bedet
Efterårssætning af løg giver planterne tid til at danne et stærkt rodnet før vinteren, så de starter hurtigere om foråret. Med den rette jord og lidt træaske kan du samtidig forbedre pH og jordstruktur og få en bedre høst.
Sæt ikke hvidløg i nyopgravet jord, havefolk afslører tricket der forhindrer udvintring
Vil du have store, faste og aromatiske hvidløg, er timingen og jordforberedelsen afgørende. Det vigtigste trick er at plante i en fast, sæt jord, så feddene ikke fryser op eller flytter sig i vinteren.
Kommentarer (0)
Vær den første til at kommentere.