Kompost som vej til mere frugtbar jord og mindre brug af gødning

Kompost har i de seneste år bevæget sig fra at være et supplement for hobbyhavefolk til et redskab, man regner med i moderne jordbearbejdning. Forsøg fra Forskningsinstituttet for Landskab viser, at velfremstillet kompost kan forbedre jordkvaliteten mærkbart, understøtte planternes vækst og delvist erstatte mineralsk gødning. Det afgørende er ikke kun, at det er organisk materiale, men især hvilken sammensætning komposten har, og i hvilken mængde den bruges.

Grundopgaven er stadig enkel: at føre organisk materiale og næringsstoffer tilbage til jorden. Men forskning bekræfter, at med den rigtige opskrift kan kompost i høj grad hjælpe med at forsyne afgrøderne med næringsstoffer og mindske behovet for industrielle input.

Hvad gør komposten god, og hvad kan den bruges til

Nøglen er den såkaldte grundblanding, altså det materiale, komposten laves af. Oftest er det have- og parkaffald fra grøn vedligeholdelse, men egenskaberne kan målrettes ved at tilsætte andre komponenter. I vurderingen af komposteringsprocessen og effekterne af udbringning på agerjord samarbejdede VÚK med forskere med fokus på landbrugsteknik, i dag under Nationalt Center for Landbrugs- og Fødevareforskning.

Forsøgene viser tydelige forskelle mellem tilsætninger. Organiske gødninger som husdyrgødning eller biogas-digestat øger indholdet af de vigtigste næringsstoffer, markant især kalium. Produkter fra elektriske kompostere kan give en højere andel af kvælstof og fosfor. Aske fra afbrænding af biomasse øger især kalium, calcium og magnesium. Hver sådan komponent ændrer samtidig kompostens kemiske parametre og dermed, til hvilke jordtyper og afgrøder den egner sig.

Kompostens egenskaber afhænger af kombinationen af inputmaterialer og komposteringsmetoden, og netop det afgør, hvordan den kan bruges i praksis.

Hvor meget kompost giver mening, og hvordan virker den i jorden

Ved regelmæssig udbringning har kompost en langsigtet effekt. I praksis angives det, at for at holde et stabilt indhold af organisk stof i jorden, er cirka 6 til 7 ton tørstof pr. hektar pr. år ofte tilstrækkeligt. I drift kan det betyde en engangsindarbejdning på omkring 40 til 50 ton kompost med naturlig vandprocent én gang hvert par år.

Kompost virker samtidig ikke kun som næringskilde. Den forbedrer jordstrukturen, styrker jordens evne til at holde på vandet, øger den biologiske aktivitet og kan også hjælpe med at justere jordreaktionen, altså pH. Netop samspillet mellem disse effekter er ofte afgørende i tørre perioder eller på udpinte jorde.

Kompost til vækstmedier og skovplanteskoler

Kompost spiller også en stor rolle i produktionen af vækstmedier og havejord. Her kræves dog større forsigtighed, fordi man især holder øje med indholdet af opløselige salte og niveauet af acceptable næringsstoffer, ofte først og fremmest kalium. Kompost kan være en gevinst for planterne, men ved forkert dosering kan den omvendt hæmme væksten.

Derfor arbejder man i substrater typisk med en andel på cirka 10 til 30 procent af volumen for almindelige grønne komposter, mens mere næringsrige komposter tilsættes mere sparsomt. Et særligt område er skovplanteskoler, hvor kompost ikke kun bidrager med næring, men også med en langsigtet genopretning af jordens egenskaber. Doserne ligger her ofte omkring 15 til 20 ton pr. hektar afhængigt af kompostens kvalitet og indholdet af totalnæringsstoffer.

Bioaffald som råvare til cirkulær økonomi

Konklusionerne fra forskningen bekræfter, at kompostering er et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt landbrug og en bedre pleje af landskabet. Det gør det muligt at udnytte bioaffald mere effektivt, føre næringsstoffer tilbage til jorden og reducere afhængigheden af mineralsk gødning. Hvis komposten fremstilles målrettet og bruges i den rette mængde, kan den blive et af de vigtigste redskaber til en sundere og mere levende jord.

Kilde: ASZ, VŠB , Pestrazahrada.cz