Højbeddet behøver ikke at stå stille om vinteren
Højbede er populære ikke kun i den travle høstsæson, men kan også bruges rigtig godt i de kolde måneder. Vinter betyder nemlig ikke, at dyrkningen er slut. Nogle typer grøntsager og krydderurter klarer frost uden de store problemer, andre kan høstes lidt ad gangen, og nogle kan forberedes, så de kommer tidligere i gang til foråret. Ud over planterne er det dog vigtigt også at tænke på beskyttelse af bedet, jorden og selve konstruktionen.
Overvintring af stauder og krydderurter
I et højbede kan forskellige flerårige planter blive stående vinteren over, hvis de er tilstrækkeligt hårdføre. Det gælder for eksempel flere krydderurter. Salvie, timian eller rosmarin beholder ofte bladene også i vinterperioden, så de kan bruges løbende i køkkenet. Ved høst skal man dog være forsigtig. Om vinteren vokser planterne næsten ikke, så det er bedst kun at plukke enkelte blade og ikke klippe hele skud af. For kraftig beskæring kan gøre det lettere for frost og sygdomme at trænge ind.
For hver plante er det en god idé at tage højde for dens frosttolerance. Arter, der er mere følsomme over for lave temperaturer, kan have brug for ekstra beskyttelse for at klare de hårdeste frostperioder uden skader.
Vintergrønt, der egner sig til højbede
Om vinteren sår man som regel ikke ret meget, fordi de fleste grøntsager mangler lys og varme til at spire. Der findes dog en række arter, som sås sidst på sommeren eller i begyndelsen af efteråret og derefter bliver stående i bedet hele vinteren. Når der kommer nogle solrige dage, vokser de ganske vist langsomt, men de forbliver friske, og man behøver ikke at lagre dem på forhånd.
Vinterportulak hører til de mest pålidelige vintergrøntsager med blade. Kulde generer den ikke, tværtimod kan det forbedre smagen. Ved efterårssåning høstes den fra sen efterår og ind i vinteren. Hvis man ved høst ikke beskadiger plantens centrum, kan den skyde igen.
Blad-cikorie tåler også lettere frost, og ved rettidig såning kan den høstes endnu i november og december. Hovederne skæres af lige over bladrosetten.
Grønkål er en klassisk vintergrøntsag, som ligefrem har godt af den første frost. Det er netop efter den, at den får sin markante smag. Den er meget robust og kan høstes løbende i mange uger. Hvis man kun plukker enkelte blade, mens stænglen bevares, kan den ved mildere vejr vokse til igen.
Pastinak kan blive stående i jorden hele vinteren. Rødderne er naturligt beskyttet i jorden og høstes efter behov lidt ad gangen, hvilket er meget praktisk.
Vinterspinat sås om efteråret og er ofte klar til høst fra november. Ved forsigtig plukning af blade kan den skyde igen flere gange og give udbytte helt frem til foråret.
Pibeløg, også kendt som vinterløg eller forårsløg til grønt, er meget hårdfør. Om vinteren høstes især de grønne blade, mens planten bliver stående og fortsætter med at vokse.
Vintersalat, også kaldet vinterportulak er mindre kendt, men et meget spændende valg. Den tåler kulde fremragende, vokser også ved lave temperaturer, og de kødfulde blade egner sig både til salater og til tilberedning.
Vinterkarse er endnu en robust art, der klarer køligt vejr og kan dyrkes til vinterhøst.

Sådan gør du bedet klar til frost
Beskyttelse af højbeddet om vinteren gavner ikke kun planterne, men også selve konstruktionen. Med enkle tiltag kan man begrænse gennemfrysning og forbedre forholdene for overvintring.
Indpakning af bedets sider
Ligesom krukker med planter kan et højbede også beskyttes udefra med jute, havefleece eller bobleplast. Et sådant lag forsinker frostens indtrængning til rødderne og hjælper med at holde på varmen længere i jorden. I perioder med skiftende temperaturer kan denne beskyttelse også have en positiv effekt på den langsomme vintervækst.
Dækning med muld og naturligt materiale
Bedets overflade kan dækkes med blade, granris eller et fint lag mulch. Dette lag isolerer jorden og beskytter den mod hurtig gennemfrysning. Det bør dog ikke være for kompakt eller trykkes direkte ned over planterne, fordi for meget fugt øger risikoen for råd og andre sygdomme. Til mere krævende grøntsager kan et lag velomsat kompost også bruges som dækning.

Beskyttelse mod regn og vintervind
Om vinteren er det ikke kun frosten, der er et problem, men også for meget vand. Hvis bedet dræner dårligt, er beskyttelse mod regn meget vigtig. Selv i bede med god dræning kan et lille tag eller et dække være nyttigt, fordi det kan forlænge efterårshøsten og om foråret fremskynde opvarmningen af jorden.
En meget praktisk løsning er en overbygning i koldbænk-stil. Den lukker lys ind, beskytter mod nedbør og kan luftes efter behov. En enkel plasttunnel eller en hjemmelavet konstruktion af brædder eller drivhusfolie fungerer også fint.
Det er vigtigt, at planternes blade ikke rører ved dækket. Ved kontaktpunkter dannes der nemlig let kondens, og så opstår der gode betingelser for skimmel.
Ved dyrkning under dække er regelmæssig udluftning nødvendig. Det sænker luftfugtigheden og begrænser risikoen for svampesygdomme. Ved kraftigt snefald er det en god idé at fjerne det tunge snelag fra overdækninger og fra højere planter, så der ikke sker skader. Selve sneen virker dog ellers som et godt isoleringsmateriale.
Klargøring af bedet til næste sæson
Hvis bedet er helt ryddet i efteråret, kan vinteren være et godt tidspunkt at forny det på. Når indholdet i bedet synker sammen over årene, kan det betale sig at fylde ny organisk materiale på. Gamle planterester, rødder og ukrudt fjernes, og der fyldes komposterbart materiale på sammen med moden kompost. Over vinteren vil det hele gradvist sætte sig og blive nedbrudt.
Om foråret toppes overfladen så op med en god dyrkningsjord, rig på næringsstoffer, men ikke i et alt for tykt lag. På den måde er bedet hurtigt klar til ny plantning, og planterne har adgang til nok næring til en god start på sæsonen.
Grøngødning og tidlig såning
Hvis man ikke vil lade bedet stå tomt hele vinteren, kan man bruge grøngødning. Om efteråret sår man arter, der forbedrer jordstrukturen, beskytter den mod vejrets påvirkning og løsner jorden med deres rødder. Nogle binder desuden kvælstof fra luften, som derefter fungerer som et naturligt næringsdepot til de efterfølgende afgrøder.
En anden mulighed er sen såning af grøntsager og krydderurter, der er beregnet til at spire om foråret. Frøene bliver liggende i jorden vinteren over og spirer ofte tidligere ved temperaturstigning end forårssåningerne. Hvis de er let beskyttet med mulch og et enkelt dække, kan de trygt klare den kolde periode og give forspring til den nye høst om foråret.

Vinterpleje betaler sig
Et højbede kan være nyttigt året rundt. Når det bliver tilplantet rigtigt, dækket til og gjort klar, kan det give frisk høst også på tidspunkter, hvor almindelige bede hviler. Samtidig forbedres jordens tilstand og paratheden til næste sæson. Vinteren behøver derfor ikke at være en periode med stilstand, men kan være en klog udnyttelse af pladsen og en støtte til den kommende høst.
Kilde: Plantura Magazine, RHS , Pestrazahrada.cz
Relaterede artikler
Frugttræer til tørre perioder til danske haver der klarer både hede og vinterfrost
Varmere somre og længere tørke gør det mere aktuelt at vælge frugttræer, der trives i sol og klarer sig med mindre vanding. Med den rette sort og et beskyttet voksested kan bl.a. oliven, granatæble og figen også lykkes i haven.
Thuja i hække er på vej ud, gartnere vælger en busk der tåler frost og tørke og aldrig keder
Thuja er stadig udbredt, men flere vælger nu mere naturlige, blandede hække med buske, der skifter udtryk året rundt. Et af de stærkeste bud er blærespiræa, som tåler både frost og tørke og kræver minimal pasning.
Vinstokke plantet om efteråret skyder tidligere, den mest almindelige fejl sker før planten kommer i jorden
Plantning af vin i november kan give et tydeligt forspring til foråret, hvis dybde, placering og vinterbeskyttelse er korrekt. Den hyppigste fejl er en for lav plantegrube og forkert håndtering af jorden ved opfyldning.
Kommentarer (0)
Vær den første til at kommentere.