Skønhed, du kan spise, spiselige blomster til bedet og altanen og sådan høster du dem

Spiselige blomster kan forvandle et helt almindeligt måltid til en oplevelse. De tilfører farve, duft og en fin smagsnote til salater, smørepålæg, supper, hovedretter, desserter og drikkevarer. Ud over den æstetiske effekt har de ofte også en praktisk værdi i haven: mange tiltrækker bestøvere, gavner biodiversiteten, og nogle kan endda holde skadedyr på afstand. Men for at spiselige blomster virkelig er sikre og velsmagende, er det vigtigt at følge nogle grundregler fra valg af arter til høst og opbevaring.

Sikkerhed først

Det vigtigste er korrekt artsbestemmelse. Er du i tvivl om art eller sort, så spis ikke blomsten. Ikke alle prydplanter er spiselige, og selv hos spiselige arter er det ofte kun bestemte dele, typisk kronbladene, der kan bruges. Til køkkenbrug skal du dyrke blomster uden kemisk behandling og undgå planter fra blomsterhandlere eller almindelige havecentre, hvis de ikke er beregnet specifikt til kulinarisk brug. Blomster kan indeholde rester af sprøjtemidler og voks, som er uønskede at indtage. Vær også ekstra opmærksom, hvis du har pollenallergi, og når det gælder børn; prøv nye arter i små mængder.

Praktisk tommelfingerregel: Spis kun det, du med sikkerhed har bestemt, har dyrket uden pesticider, og som du høster fra rene omgivelser væk fra veje og forurenede områder.

Sådan kommer du i gang med at dyrke spiselige blomster

Det letteste er at starte med arter, der vokser hurtigt og trives under almindelige forhold: tallerkensmækker, morgenfrue, hjulkrone eller stedmoderblomster. På altanen fungerer også purløg, begonie (spiselige typer) eller lavendel. De fleste spiselige blomster elsker sol, men nogle klarer også halvskygge. God jord og fornuftig vanding er afgørende: for våd jord dæmper både duft og fasthed i blomsterne, mens længerevarende tørke forkorter blomstringen. Dyrker du i krukker, så vælg et luftigt, veldrænet substrat og gød jævnligt med mild, organisk gødning, fordi hyppig vanding skyller næringsstofferne ud.

Vil du høste så længe som muligt, så kombiner arter med forskellig blomstringstid fra forår til efterår. Løbende afknibning af visne blomster fremmer også ny knopdannelse. Hos krydderurter kan du med fordel lade nogle planter blomstre med vilje: blomsterne har ofte et mere intenst aroma end bladene, og i madlavningen er en mindre mængde som regel nok.

Gennemprøvede spiselige blomster til vores forhold

Tallerkensmækker

En af de mest populære spiselige blomster. Den har en mildt pebret smag, der løfter salater, pasta og smørepålæg. Både blomster, blade og umodne frø er spiselige, og frøene kan syltes. Den er nem at så, helst på et solrigt sted; i meget næringsrig jord giver den ofte flere blade end blomster.

Morgenfrue

Morgenfrue giver en markant farve og en mere krydret, let pebret tone med et strejf, der kan minde om safran. Det er især kronbladene, der bruges i supper, ris, pasta eller kryddersmør. Den er en nøjsom sommerblomst, som blomstrer længe, hvis du løbende fjerner afblomstrede hoveder.

Hjulkrone

Hjulkrone har små blå blomster med en smag, der minder om agurk. De er bedst friske, fordi de hurtigt visner. De er perfekte i kolde drikke, på salater eller som fin pynt på desserter. Planten er let at dyrke, sår sig ofte selv og tiltrækker samtidig bier.

Purløg

Purløgsblomster har en mild løgsmag og fungerer rigtig godt som spiselig pynt på supper, æggeretter, hytteost-/kvarksmørelse eller smør. De er nemme at dyrke i bedet og i altankasse. Blomsterhovederne kan bruges hele eller pilles fra hinanden til små enkeltblomster for et mere fint udtryk.

Stedmoderblomster og violer

Stedmoderblomster hører til de mest taknemmelige spiselige blomster i både det søde og det salte køkken. Smagen er som regel mild, nogle gange let græsagtig eller parfumeret, og derfor passer de til salater, små hapsere og som pynt på kager. De tåler køligere vejr og udfylder derfor hullet i forår og efterår, når andre arter ikke blomstrer.

Lavendel

Med lavendel gælder det, at mindre er mere. Dens sødmefulde blomsteraroma med urteagtig bund kan nemt dominere, men i små mængder er den fremragende i småkager, sirupper, honning, te eller is. Til køkkenbrug anbefales ofte ægte lavendel (Lavandula angustifolia), som typisk er mildere. Dyrk den i sol i veldrænet jord, og undgå overvanding.

Roser

Rosenblade er spiselige og kan være frugtige, krydrede eller mentolagtige afhængigt af sorten; ofte giver en mere velduftende blomst også bedre smag. I køkkenet kan de bruges i sukker, sirup, gelé, som pynt på desserter eller i isterninger til festlige drikke. Det er især kronbladene, man bruger, og på store blomster kan det være en fordel at skære den lidt bitre basis af.

Dagliljer og græskarblomster

Dagliljer har ofte en mildt sød smag, og også knopperne kan bruges; de kan tilberedes lidt som grønne bønner. Blomster af squash og græskar er en delikatesse, der egner sig til at blive fyldt og få en kort varmebehandling. Hos græskarplanter høster man ofte hanblomsterne, så udbyttet ikke reduceres, og blomsterne bør tilberedes så hurtigt som muligt efter høst.

Korrekt høst og skånsom skylning

Høst blomster om morgenen, når duggen er tørret, hvor de er friskest, og indholdet af aromastoffer ofte er højest. Vælg unge, ubeskadigede blomster og knopper. Beskyt dem mod varme og sol efter høst, læg dem helst køligt, og brug dem samme dag. Hvis blomsterne skal skylles, så dyp dem kort i koldt vand og ryst forsigtigt vandet af. Meget sarte blomster skylles nogle gange slet ikke, men rystes i stedet omhyggeligt fri for snavs og insekter.

På større blomster fjerner man ofte støvdragere og frugtanlæg og bruger kun kronbladene. Hos nogle arter kan den nederste del af kronbladet være bitter; den kan med fordel nippes af. Mindre blomster som hjulkrone eller purløg kan bruges hele. Vil du gemme blomster, kan du fryse dem i isterninger eller tørre dem, men tørrede blomster egner sig bedst til te, udtræk, sirup og retter, der koges.

De mest almindelige fejl ved dyrkning af spiselige blomster

En hyppig fejl er at dyrke i jord med for meget kvælstof, så planterne laver mange blade, men blomstrer mindre. En anden fejl er at høste gamle, falmede blomster, som kan være mere seje og mindre aromatiske. Et tredje problem er brug af sprøjtemidler mod skadedyr uden at tage hensyn til, at blomsterne skal spises; ved spiselige blomster er forebyggelse, mekanisk fjernelse af angrebne dele og støtte til naturlige nyttedyr ofte bedre. Til sidst bør også spiselige blomster nydes med måde, især i starten, da følsomme personer kan reagere med mavegener.

Spiselige blomster som vej til en mere varieret have og kost

At dyrke spiselige blomster er overraskende nemt og giver en dobbelt gevinst: smukkere bede og et mere originalt køkken. Starter du med nogle få pålidelige arter, finder du hurtigt ud af, hvad der trives hos dig, og hvad du bedst kan lide. Næste sæson kan du tilføje mere aromatiske specialiteter som lavendel og roser eller lade etablerede krydderurter blomstre. Belønningen er tallerkener, der fanger blikket med det samme, og som samtidig bygger på en enkel, ærlig høst fra haven.

Kilde: Garden Design, Rhs, Pestrazahrada.cz