Sådan dyrker du kirsebær uden maddiker og stopper kirsebærfluen før den ødelægger høsten

Maddiker i kirsebær og surkirsebær skyldes oftest kirsebærfluen, en diskret lille flue, der kan forringe høsten markant. I starten af sommeren lægger hunnerne æg lige under skindet på endnu umodne, gradvist gulnende frugter. Efter få dage klækkes larverne, som straks går i gang med frugtkødet. Frugterne bliver bløde, brunlige, rådner let og falder ofte ned for tidligt.

Når larverne er færdigudviklede, forlader de frugten, falder til jorden og forpupper sig i jorden. I en dybde på nogle få centimeter overvintrer de, og om foråret klækker nye voksne fluer fra jorden, så problemet gentager sig år efter år, hvis man ikke bryder udviklingscyklussen.

Sådan genkender du kirsebærfluen, og hvornår den angriber

Den voksne kirsebærflue er en lille sortgul flue. Kendetegnet er de gennemsigtige vinger med fire tydelige mørke bånd. Hunnen har gult hoved og gule pletter på den mørke krop. Den flyver typisk ind i trækronerne fra midten af maj til juni, afhængigt af vejret og havens beliggenhed.

Det er den mest risikable periode, fordi det er her, æglægningen foregår. En enkelt hun kan lægge alt fra nogle snese til flere hundrede æg, og de voksne fluer bevæger sig rundt i kronen i flere uger. Når larverne først er begyndt at gnave i frugtkødet, er det for sent at løse årsagen med sprøjtning, fordi maddiken er skjult inde i frugten.

Sortsvalg som den letteste forebyggelse

Det mest sikre dyrkningstrick er at plante meget tidlige sorter, som modner inden midten af juni. Kirsebærfluen kan godt nå at lægge æg i frugten, men høsten ligger så tidligt, at larverne ofte kun lige er klækket eller er så små, at man praktisk talt ikke mærker dem i afgrøden.

Med tidlige kirsebær kan man derfor ofte undgå maddiker uden kemi og uden komplicerede indgreb. Dyrker du derimod senere sorter, skal du regne med en markant højere risiko for angreb, og det kan betale sig at kombinere flere beskyttelsesmetoder.

Hvornår giver sprøjtning mening, og hvordan timingen rammes

Ved sene sorter bruges kemisk bekæmpelse, når frugterne begynder at gulne, og fluerne netop er på vej ind. Den rigtige timing er afgørende, fordi målet er at ramme de voksne fluer, før de lægger æg.

En enkel måde er at overvåge forekomsten med gule limplader ophængt i kronen, gerne også på træets mere solrige side. Så snart der begynder at sidde flere fangede fluer på pladerne, er det tid til at handle. Sprøjtning gentages ofte efter cirka to uger. Det er altid nødvendigt nøje at overholde den sprøjtefrist, der står på midlet, altså perioden fra behandling til sikker høst.

Økologiske metoder uden kemi

Hvis du vil undgå insekticider, kan det betale sig at kombinere flere naturlige og mekaniske metoder, som gør det sværere for kirsebærfluen at nå frugterne og samtidig forstyrrer dens udvikling i jorden.

Gule limplader fungerer som en visuel fælde. Den klare gule farve tiltrækker fluerne kraftigt, så de klæber fast, før de når at lægge æg. For bedst effekt er det en god idé at sætte dem op allerede ved begyndelsen af flyveperioden.

En anden mulighed er at afskrække med hvidløg. Kirsebærfluen bryder sig ikke om hvidløgslugt, så man kan bruge et udtræk af presset hvidløg overhældt med kogende vand og trukket i cirka et døgn. Efter filtrering fortyndes udtrækket med vand, og i flyveperioden forstøves det regelmæssigt som en fin tåge på frugterne.

På mindre træer kan man i den kritiske periode bruge fine insektnet, som fysisk hindrer fluerne i at komme til frugterne. Grundighed er vigtig, så der ikke opstår sprækker, hvor insekterne kan slippe ind.

En meget praktisk foranstaltning er også en barriere under træet. Hvis du lægger plastfolie eller fiberdug ud under kronen, får larverne fra nedfaldsfrugt sværere ved at komme ned i jorden, hvor de ellers sikkert ville overvintre. Samtidig kan det besværliggøre forårets klækning af voksne fluer fra jorden.

Det har også stor betydning at høste i tide og konsekvent fjerne angrebne eller nedfaldne frugter. Lad ikke kirsebær ligge under træet, og kom dem ikke på komposten lige i haven ved kirsebærtræerne, for så hjælper du blot skadedyret med at fuldføre sin udvikling. Det er bedre at bortskaffe frugterne uden for træernes rækkevidde eller grave dem dybt ned.

Jordbearbejdning kan også hjælpe. Hvis du om efteråret eller tidligt om foråret graver jorden under træet grundigt igennem, forstyrrer du pupperne og øger deres sårbarhed. Nogle bruger også brændt kalk. Og hvis du har høns, kan de være overraskende effektive hjælpere, fordi de leder efter og piller larver og pupper op af jorden.

Sådan redder du høsten, når kirsebærrene allerede har maddiker

Hvis du opdager små maddiker i høsten, behøver du ikke smide det hele ud med det samme. Før forarbejdning kan et bad i saltvand være effektivt, fordi det får larverne til at forlade frugten. Lav koldt vand med salt i et forhold på cirka 20 gram pr. liter, og sænk kirsebærrene helt ned i en til to timer.

Larverne flyder så ofte op til overfladen eller løsner sig fra frugterne. Til sidst skal kirsebærrene blot skylles grundigt i rent vand. Kort iblødsætning påvirker normalt ikke smagen nævneværdigt, og du kan roligt bruge kirsebærrene til både henkogning og bagning.

Kilde: Pat Welsh, Salisbury Greenhouse, Pestrazahrada.cz