Familie har dyrket løgplanter i over 120 år, deres råd giver dig et forår fyldt med blomster

Hvis du vil kunne nyde en have i fuldt flor om foråret, foregår det afgørende arbejde allerede om efteråret. Det er nemlig her, tiden er inde til at sætte løgplanter, som efter vinteren skaber den første markante farvebølge. Den erfarne dyrker Brent Heath, hvis familie har arbejdet med løgplanter siden 1900 i Virginia, regnes blandt de mest anerkendte eksperter på området. Sammen med sin kone Becky har han opbygget en kendt virksomhed med salg og dyrkning af løgplanter, og deres erfaringer bruges i dag af havefolk over hele Nordamerika.

Brent er ikke kun dyrker, men også forædler af påskeliljer, fotograf og fortaler for naturvenligt havebrug. I sit arbejde understreger han, at haven ikke kun skal gavne planterne, men også bier, fugle og sommerfugle. Familiens motto ”Plant løgplanter og høst smil” beskriver præcist, hvor meget disse planter kan betyde for enhver haveejer.

Hvornår skal løgplanter sættes, og hvordan gør man

Det bedste tidspunkt for efterårsplantning er lige før de første frostnætter. I praksis er jordens tilstand dog vigtigere end kalenderen. Løgene skal i jorden, før den fryser helt igennem, så de kan nå at danne rødder. Når rødderne først er i gang, klarer løgene kulden bedre, fordi vævet bliver mere robust.

Sætter du senere, er det en god idé at vande grundigt efter plantning og dække med et lag mulch. Mulch varmer ikke jorden op, men den forsinker nedfrysningen. Det kan for eksempel være fyrrenåle eller fint knust bark. Materialet dæmper samtidig ukrudt, understøtter jordlivet og omsættes gradvist til humus.

Ideelt sætter man, når jorden ligger omkring 10–15 °C. Mere præcist end at gå efter lufttemperaturen er at bruge et jordtermometer. Selve plantningen er enkel. Løgspidsen skal altid vende opad, og plantehullet bør være cirka tre gange løgets højde. I bedet placeres løgene med omkring tre gange deres bredde imellem sig, mens man i krukker kan plante tættere.

Jorden er vigtigere end hurtig gødning

Nøglen til succes er en sund jord. I stedet for aggressive gødningsmidler anbefales især kompost, som giver næring til jordens mikroorganismer. De gør efterfølgende næringsstofferne tilgængelige for planterne i en naturlig form. Det er netop det, løgplanter har størst gavn af.

Kemisk gødning med hurtig virkning kan godt give en øjeblikkelig effekt, men den er sjældent langtidsholdbar. Desuden er der risiko for rodsvidning, som kan øge modtageligheden for sygdomme. Hvis du skal tilføre noget, er organisk gødning med langsom frigivelse et bedre valg. Det er også vigtigt aldrig at komme gødning direkte i plantehullet sammen med løget. Den rigtige metode er at dække løget til og først tilføre næring på jordoverfladen.

Sådan planlægger du en lang blomstringsperiode

En af løgplanternes bedste egenskaber er, at du kan sammensætte en beplantning, så haven blomstrer i etaper over mange uger. Det opnås ved at kombinere arter med forskellig blomstringstid. Praktisk er også såkaldt lagdeling i samme plantehul. I bunden lægges store løg, som blomstrer senere, derefter et lag jord, og i det øverste niveau sættes middel-tidlige sorter. Tættest på overfladen hører de små, tidligt blomstrende løgplanter hjemme.

Kombinationen af løgplanter og stauder fungerer rigtig godt. Påskeliljer passer for eksempel glimrende sammen med dagliljer. Når påskeliljernes blade efter blomstring begynder at visne ned, dækker dagliljerne dem og trækker samtidig overskydende fugt ud af jorden. Det gavner løgene i hvileperioden. På samme måde kan løgplanter kombineres med andre stauder, så havens farver glider naturligt fra det tidlige forår og videre ind i sommeren.

Beskyttelse mod vildt og gnavere

Nogle løgplanter er ikke særligt interessante for dyr, mens andre er rene delikatesser. Påskeliljer og prydløg tåler typisk både rådyr og kaniner. Tulipaner er derimod ofte udsat for bid, og derfor kan det være relevant at beskytte dem med afskrækkende midler. Det gælder også krokus, som med deres duft kan tiltrække gnavere og egern.

Mod mindre skadedyr som mosegrise kan det hjælpe at behandle løgene med et middel, der maskerer deres duft. Det er nemlig ofte lugten, der er hovedårsagen til, at de finder løgene i jorden. Beskyttelse er især vigtig ved arter, som dyrene betragter som en lækkerbisken.

Hvorfor nogle løgplanter får lov at være i fred

Årsagen til, at nogle arter er mere modstandsdygtige, ligger i deres kemiske indhold. Planter i amaryllisfamilien, som blandt andet omfatter påskeliljer, vintergækker og vårkærmindesøster, indeholder stoffer, der smager ubehageligt for de fleste dyr og også for mange insektarter. Derfor går planteædere som regel uden om netop disse løgplanter.

Påskeliljernes blade fungerer som solpaneler, og efter blomstring skal de samle nok energi til næste sæson.

Tulipaner har derimod sødere og mere attraktiv pollen, så de lokker bestøvere til, men desværre også vildt. Det er prisen for deres popularitet i haven. Vil du holde tulipanerne i god form, er beskyttelse ofte nødvendig.

Hvor løgplanter hører til, og hvor de helst ikke skal være

Tanken om en blomstrende græsplæne er fristende, men det er ikke en god idé at sætte løgplanter i en almindelig, intensivt plejet plæne. En klassisk plæne bliver ofte vandet regelmæssigt og behandlet med kemiske midler. Det miljø er ikke godt for løgplanter.

Hvis du vil dyrke dem i græs, bør arealet være mere naturpræget og slås i en højere klippehøjde. Et højere græsdække giver løgplanternes blade tid til at modne og fremmer samtidig græssets dybere rodnet. Gode kandidater til sådan et sted er krokus, vintergækker eller scilla.

Påskeliljer har brug for sol også efter blomstring

Påskeliljer blomstrer ofte fint det første år, selv på et sted, der kun virker egnet om foråret. Problemet kommer senere. Løget kan godt udnytte energilagre fra forrige sæson, men efter blomstring skal bladene igen hente kraft fra solen. Hvis træerne over dem springer ud imens, og stedet ender i skygge, kan løget ikke nå at genopbygge sig, og året efter blomstrer det svagt eller slet ikke.

Efter blomstring bør bladene derfor blive siddende i mindst otte uger, indtil de naturligt gulner. Først derefter kan de fjernes. Samtidig gælder det, at de fleste løgplanter foretrækker en tør hvileperiode. I konstant våd jord bliver de stressede og kan angribes af svampesygdomme. Nabostauder, sommerblomster eller bunddækkeplanter kan hjælpe ved at trække overskydende fugt ud af jorden.

Gennemtænkte kombinationer giver det bedste resultat

Efterårsplantning af løgplanter er ikke svært, men det betaler sig at følge nogle få grundprincipper. Det handler om det rigtige tidspunkt, en veldrænet og levende jord, fornuftig beskyttelse mod skadedyr og en gennemtænkt placering. Lægger du dertil en kombination af arter med forskellig blomstringstid og passende ledsageplanter, bliver belønningen en have fuld af farver fra de første forårsuger.

Den største succes kommer af at kombinere praktisk pasning med god planlægning. Så bliver løgplanter ikke bare en kort forårsdekoration, men en gennemtænkt del af haven, som vender tilbage hvert år med ny energi.

Kilde: Joe Gardener, Family Handy Man, Pestrazahrada.cz