En bunke blade bliver til et mirakel for jorden, gartnere kender tricket med trådnet og sække

Efterårsblade bliver ofte betragtet som affald, der skal fjernes så hurtigt som muligt. Men de kan bruges som et fremragende og helt gratis materiale i haven. Når de får lov at nedbrydes rigtigt, bliver de til bladmuld, altså en mørk, smuldrende organisk masse, der egner sig både til afdækning og jordforbedring. Det er en langsom, naturlig proces, hvor især svampe og et fugtigt miljø spiller hovedrollen. Netop her ligger hele magien, for uden besværlige indgreb kan du få et værdifuldt materiale, som gavner både bedene og livet i jorden.

Der skal kun lidt plads og simpelt udstyr til

At lave bladmuld kræver hverken en stor have eller et avanceret setup. Det bedste er et roligt, skyggefuldt og lidt fugtigt hjørne, hvor bladene kan nå at omsættes i fred. En enkel beholder kan laves af fire pæle, trådnet og et par fastgørelsesclips. Så får du et rum, hvor bladene gradvist bliver bløde og brydes ned.

Hvis du ikke har et egnet sted, fungerer solide affaldssække med nogle få huller også fint. Dem kan du stille i garage, skur eller et andet beskyttet område. Bladene nedbrydes langsomt i sækkene, men sikkert. Efter mere end et år kan indholdet bruges som forårsmuld. En fordel er også, at de samme sække ved skånsom brug kan genbruges flere gange.

Bladmuld opfører sig anderledes end almindelig kompost

I modsætning til klassisk kompost har bladmuld ikke brug for høj temperatur eller et afbalanceret forhold mellem forskellige materialer. Ved kompostering er det vigtigt at kombinere grønne og brune dele, altså materialer rige på kvælstof og kulstof. Med bladmuld er opskriften langt enklere. Grundlaget er kun blade og fugt. Derfor er det bedst at samle bladene, når de allerede er let fugtige, eller at fugte dem en smule, når du lægger dem op.

Nedbrydningen foregår desuden i et køligere miljø og uden behov for jævnlig omstikning. Det gør det til en bekvem måde at udnytte havemateriale på, også for dem der ikke vil passe aktivt på en kompostbunke. Hele processen er langsommere, men samtidig meget lidt krævende.

Findeling af blade fremskynder processen markant

Det hjælper meget at findele bladene, før de lægges op. En praktisk metode er at køre hen over dem med plæneklipperen direkte på græsplænen, så oprydning og bearbejdning bliver ét trin. Mindre stykker nedbrydes hurtigere og mere ensartet, så du kan få en fin, brugbar bladmuld allerede efter seks til tolv måneder. Hele blade bliver som regel til en grovere masse og har brug for længere tid.

Nogle bladtyper har en fastere eller mere voksagtig overflade og modstår derfor nedbrydning længere. Det gælder for eksempel hestekastanje, navr, stedsegrønne træer og andre seje blade. Netop findeling hjælper med at overvinde denne naturlige modstand. Samtidig pakker findelte blade sig ikke så tæt i bunken, luften cirkulerer bedre, og svampenes aktivitet bliver mere effektiv. Det er især vigtigt ved våde, hele blade, som har tendens til at danne kompakte og tunge lag.

Hvilke blade er bedst, og hvilke kræver tid

Næsten alle blade vil kunne nedbrydes, men nogle giver et bedre resultat end andre. Blade fra eg, birk, bøg, ahorn, hassel og avnbøg fungerer meget godt. De giver som regel en fin bladmuld uden de store problemer.

Langsommere er blade fra valnød, platan, navr eller ægte kastanje samt mange stedsegrønne træer. Det betyder dog ikke, at de ikke kan bruges. De kræver bare mere tid og helst også findeling. Med lidt tålmodighed bliver de også til et nyttigt materiale, som i stedet for at blive smidt ud beriger jorden og styrker dens sundhed.

Hvad med nåle

Nåle omsættes også med tiden, men det tager typisk to til tre år. Afklippede kviste fra nåletræshække er bedre at lægge i komposten end at bruge alene til bladmuld. Fyrnåle kan lægges for sig, fordi den færdige masse bliver mere sur. Det passer for eksempel til blåbær og andre surbundsplanter.

Sådan kan du bruge bladmuld i haven

Færdig bladmuld er mørk, fint smuldrende og kan bruges på mange måder. Den forbedrer jordens luftighed og hjælper den med at holde bedre på fugten. Derfor er den værdifuld både i tunge lerjorde og i lette, sandede bede, der hurtigt tørrer ud. Lagt ud omkring planterne som dækmateriale mindsker den fordampning og støtter en sund rodudvikling.

Takket være det høje indhold af humus er den med til at forbedre jordstrukturen og skabe gode forhold for gavnlige mikroorganismer. Jorden bliver dermed mere robust over for vejrsvingninger og langvarig belastning. Selvom bladmuld ikke indeholder store mængder næringsstoffer, er det netop en fordel i mange situationer.

Hvornår er den klar til brug

Allerede efter et år kan delvist omsat materiale være velegnet som afdækning. Men hvis den modner i to år eller længere, bliver den til en finere masse, der minder om jord. I den form er den ideel som jordforbedring eller som en del af så- og priklemuld.

Fordi den ikke er særlig kraftig på næringsstoffer, egner den sig også til unge planter og småplanter. Når den blandes i pottemuld, forbedrer den evnen til at holde på fugten uden risiko for at skade rødderne med for meget næring. Det gør den til et meget alsidigt materiale, som kan bruges bredt gennem hele sæsonen.

Af almindelige nedfaldne blade kan der uden store omkostninger blive et nyttigt materiale, som hjælper jorden, planterne og hele haven.

En enkel måde at få noget gratis på

At lave bladmuld er et godt eksempel på, at havearbejde hverken behøver at være kompliceret eller dyrt. Det er nok at samle blade, lægge dem under de rette forhold og give dem tid. Resultatet er et naturligt dækmateriale og en jordforbedring, som ellers let ville ende som affald. Selv på lidt plads kan du med denne metode forvandle efterårets oprydning til en langsigtet gevinst for hele haven.

Kilde: Rhs, Plantura.Garden, Pestrazahrada.cz