Den smukkeste efterårsklatrer har en ulempe, på facaden bliver sporene siddende for altid

Fembladet vildvin, også kendt som virginia creeper, hører til de hurtigtvoksende klatreplanter, der på kort tid kan dække hegn, pergolaer og endda større jordarealer. Om sommeren imponerer den med dybt grønne blade sammensat af fem småblade, men om efteråret forvandler den sig til en iøjnefaldende vedplante i nuancer af rød, vinrød og orange. Netop på grund af den markante efterårsfarvning regnes den blandt de mest attraktive løvfældende klatreplanter til prydbrug.

Planten stammer fra den østlige og centrale del af USA og kan under gode forhold blive cirka 9 til 15 meter lang. Den kan dyrkes både som klatreplante og som bunddække, der hjælper med at beskytte skråninger mod erosion. Man skal dog regne med, at det er en meget kraftig og ekspansiv art, som kræver regelmæssig kontrol.

Hvad du skal være opmærksom på ved håndtering

Selv om vildvin er dekorativ, er den ikke helt uden risiko. De mørkeblå bær indeholder stoffer, der er giftige for mennesker, selv om de er ufarlige for fugle. Dyrker du den i en have, hvor der færdes børn, er det derfor klogt at holde øje med planten og eventuelt fjerne blomster eller frugter, før de modner.

Et andet problem kan være plantesaften. Hos mere følsomme personer kan den give hudirritation, fordi den indeholder små krystaller af irriterende stoffer. Ved beskæring og omplantning er det en god idé at bruge handsker og vaske hænder grundigt efter arbejdet.

Hvilke forhold vildvin kræver

Placering og lys

Vildvin tåler fuld sol, halvskygge og skygge. Den smukkeste efterårsfarve får den dog som regel på et solrigt sted. I varmere områder kan lidt halvskygge være en fordel, især i dagens varmeste timer. Den trives for eksempel godt ved mure med øst- eller vestvendt orientering.

Jord

En stor fordel ved denne plante er dens tilpasningsevne. Den vokser i lerjord, sandjord og muldjord, så længe jorden er veldrænet. Den foretrækker jord fra let sur til neutral, men klarer også et bredere spænd i reaktion. Det afgørende er ikke jordtypen, men at der ikke står vand i jorden over længere tid.

Vanding og gødskning

Det første år efter plantning har den brug for regelmæssig og mere rigelig vanding, så den kan etablere sig godt. Når den først er kommet i gang, er den ret robust og kan nøjes med en dybere vanding indimellem. Ved langvarig tørke og høje temperaturer er det dog en fordel at vande oftere.

For at holde væksten frodig er det nok at gøde én gang om året om foråret. Du kan bruge en almindelig universalgødning i granuleret form, som strøs på jordoverfladen omkring planten.

Vinterhårdførhed og adfærd om vinteren

Fembladet vildvin er en meget hårdfør art og tåler uden større problemer også hård frost. Om vinteren falder bladene af, hvilket er naturligt, men om foråret skyder den hurtigt igen. Den største risiko kan snarere være sene forårsfroster, hvis planten allerede er gået i gang med ny vækst.

Sorter, der egner sig til haven

Ud over den botaniske grundart findes der også forædlede varianter. Nogle vokser en smule mindre voldsomt, andre har mere brogede blade eller endnu kraftigere efterårsfarver. Populære er former med hvid- eller gulbroget løv, som om efteråret farves i rosa og røde toner. En anden kultivar udmærker sig med en klart rød efterårseffekt. Vil du have en plante med mindre tendens til at tage over, kan det betale sig at vælge blandt kultivarerne.

Hvornår og hvordan vildvin skal beskæres

Uden beskæring kan denne vedplante hurtigt blive et bevoksningstæppe, der er svært at styre. Den bedste tid til beskæring er vinter eller tidligt forår. Her kan skuddene kortes ind, retningen styres og du kan forhindre, at den vokser ind i tagrender, over tage eller ind i nærliggende træer.

Hvis nogle skud rives løs fra underlaget, hæfter de sig som regel ikke igen. Sådanne dele bør fjernes, ligesom tørre grene eller grene angrebet af sygdom. Om nødvendigt kan planten også skæres meget hårdt tilbage, næsten ned til jorden. Dens kraftige vækst gør, at den typisk hurtigt kommer igen.

Hvor den bør dyrkes, og hvor du helst skal undgå den

Vildvin plantes ofte ved mure og hegn, fordi den hæfter sig godt til overfladen med sine hæfterødder og hæfteskiver. Netop det kan dog være en ulempe. Efter fjernelse ses der ofte spor på puds eller beklædning fra hæfteskiverne, og ældre bevoksning er svær at få af. Vil du have effekten af en grøn væg uden risiko for at beskadige facaden, er det bedre at bruge en solid støtte placeret i lidt afstand fra muren.

Det er ikke en god idé at lade planten klatre op ad værdifulde solitærtræer. Den tætte løvmængde vil tage lys fra deres kroner. Langt bedre er det at lede den over pergolaer, havebuer og hegn eller lade den brede sig på en skråning som et beskyttende grønt plantedække.

Formering med stiklinger og fra frø

Formering med stiklinger

Den nemmeste vej til nye planter er stiklingeformering. Vælg et sundt skud på mindst 30 cm med flere knuder. Den nederste del renses for blade, enden kan behandles med rodhormon, og skuddet stikkes i en god pottemuld i nogle centimeters dybde. Jorden skal holdes let fugtig. I løbet af nogle uger danner den som regel tilstrækkeligt med rødder til at kunne plantes ud.

Dyrkning fra frø

Det er også muligt at formere fra frø, selv om det ofte er mindre praktisk end stiklinger. Frøene sås direkte i forberedt jord med iblanding af tørv eller sand. De dækkes kun let, og under spiringen er regelmæssig, dybere vanding én gang om ugen vigtig. De unge planter vokser hurtigt, så det er ofte nødvendigt tidligt at tynde ud og kun beholde de kraftigste planter.

Skadedyr, sygdomme og andre problemer

Vildvin kan tiltrække larver og andre insekter, for eksempel jordlopper, bladcikader, skjoldlus eller visse biarter, som gnaver i bladenes kanter. Bekæmpelsen afhænger af den konkrete skadevolder og kan omfatte manuel fjernelse, brug af haveolier, insektsæbe eller andre mere skånsomme midler.

Af sygdomme ses især svampeinfektioner, for eksempel bladvplet, meldug, antraknose eller kræftagtige vævsskader. Grundlaget for indsatsen er at opdage problemet i tide, fjerne angrebne dele og bruge midler beregnet mod svampesygdomme.

Det hyppigste problem er for kraftig vækst

De største problemer skyldes hverken skadedyr eller vejret, men selve vækstkraften. Vildvin kan sprede sig meget hurtigt, og uden regelmæssig kontrol overtager den let et større område, end du havde tænkt. Hvis en ældre plante skal fjernes, er det ofte mere besværligt. Sprøjtning på bladene rækker tit ikke på høje eksemplarer. Mere effektivt er det at skære stammerne ved jordoverfladen og behandle det friske snit med et passende middel, eller at grave rødder og underjordiske udløbere grundigt op.

Fembladet vildvin er en smuk, hårdfør og alsidig klatreplante, men den kræver en fast hånd. Den, der giver den det rette sted og regelmæssig beskæring, får en imponerende plante med en enestående efterårseffekt.

Kilde: The Spruce, Gardening Know How , Pestrazahrada.cz