Tips der virker til at styrke tomater, fremme blomstring og øge udbyttet

Tomater hører til de udpræget varmekrævende afgrøder, som ikke tåler kold jord eller kølige nætter. Derfor bør de først ud i bedet, når risikoen for nattefrost ved jordoverfladen er ovre, og jorden er godt gennemvarmet. I praksis er det oftest i anden halvdel af maj, i koldere egne gerne først i begyndelsen af juni. Netop den rigtige timing afgør ofte, om planterne bare bliver flot grønne, eller om de også når at sætte rigeligt med frugter.

Udplantning som fundament for stærke rødder

Ved udplantning kan det betale sig at være omhyggelig i de første minutter, for det påvirker rodslagningen i ugevis frem. Grav først et plantehul og vand det igennem, så rødderne hurtigere får kontakt med den omgivende jord. Lige efter er det praktisk at slå en støtte ned ved planten, så du senere ikke kommer til at beskadige rodklumpen.

Tag planten ud af potten forsigtigt. En gennemprøvet metode er at holde bægeret oppefra, så stænglen ligger mellem fingrene, vende beholderen på hovedet og med et let tryk frigøre rodklumpen. Du kan plante tomaten dybere, gerne helt op til de første rigtige blade. Den kan nemlig danne ekstra rødder fra stænglen, hvilket gør den mere stabil og bedre til at udnytte vand.

Vand igen efter udplantning, og træk derefter en smule tørrere jord let op omkring overfladen. Det lag hjælper med at begrænse hurtig fordampning og holder fugten der, hvor planten har mest brug for den.

Opbinding til støtte så planten ikke knækker og får form

Det er en god idé at binde tomaten til støtte med det samme efter udplantning. Vind kan nemt vælte unge planter, og gentagen vippen gør etableringen dårligere. Brug en blød snor, en tekstilstrimmel eller særlige klips, og bind altid sådan, at materialet ikke skærer ind i stænglen, og der er plads til, at den kan blive tykkere.

Tjek opbindingerne løbende, helst cirka hver anden uge eller hver gang hovedskuddet er vokset tydeligt. Hvis du har følsom hud, kan handsker være en fordel, fordi de fine hår på stænglen kan give irritation hos nogle.

Knibning af sideskud og arbejde med sidegrene

Hos stangtomater, altså de løbende voksende sorter, er det vigtigt at holde øje med sideskuddene. Det er små skud, der vokser frem i bladhjørnerne. Lader du dem være, bliver planten unødigt tæt, tørrer langsommere efter regn, og frugterne kommer til at hænge i skygge. Det kan både reducere frugtsætningen og øge risikoen for svampesygdomme, fordi luftcirkulationen bliver dårligere.

Det er lettest at fjerne sideskud med fingrene, når de stadig er korte og bløde, typisk et par centimeter. På det tidspunkt kan de knibes rent af, og såret tørrer hurtigt ind. Saks anbefales normalt ikke til dette, fordi den ved skift mellem planter kan sprede virussygdomme.

Nogle dyrkere vælger i de senere år et kompromis og lader 1 til 2 kraftigere sideskud blive, især i drivhus eller hvor der er god plads. Det kan øge antallet af frugter, men kræver tættere kontrol med tæthed og også tilstrækkelig næring og lys, så planten ikke virker udmattet og begynder at smide blomster.

Fjernelse af de nederste blade for et tørrere løv og færre infektioner

Efterhånden som tomatplanten vokser, mister de nederste blade gradvist betydning. De gulner ofte, krøller eller får små pletter. Hvis det kun er det nederste lag, er det ofte naturlig aldring af vævet snarere end et tydeligt tegn på sygdom. Alligevel kan det betale sig at fjerne dem, fordi de tæt ved jorden holder på fugt, let bliver snavsede ved vanding eller regn, og ved kontakt med jorden kan de blive en indgang for svampe og bakterier.

Klip de nederste blade af regelmæssigt med en ren, skarp saks så tæt på stænglen som muligt. Riv dem ikke af med hånden, for så kan vævet tage skade, og såret heler dårligere. I drivhus og plasttunnel er dette trin endnu vigtigere, fordi det forbedrer luftskiftet og mindsker risikoen for, at svamp hurtigt spreder sig i hele beplantningen.

Høst af enkelte frugter og hvad du skal holde øje med sidst på sommeren

Høst tomater løbende efter modenhed. En moden frugt kan som regel let knækkes af ved leddet lige over frugten. Sidder den fast, så brug hellere en saks, så du ikke river en del af stænglen af eller beskadiger hele blomsterstanden. Det bedste er tørt vejr og høst om formiddagen, hvor frugterne er faste og mindre tilbøjelige til trykskader.

Sidst på sommeren melder spørgsmålet sig, om man skal toppe planten. Tidligere blev det næsten automatisk anbefalet, så planten stoppede med at sætte nye blomster og samlede kræfter til at modne de allerede dannede frugter. I dag vælger man oftere en individuel løsning. Hvis planten er vital, og der stadig venter en længere varm periode, kan den fortsætte væksten. Topning giver mest mening, når de øverste blomster reelt ikke længere har chance for at blive til modne frugter.

Høst af hele klaser hos klasetomater

Hos nogle sorter, især de såkaldte klasetomater, modner flere frugter i samme klase nogenlunde samtidig. I den situation er det ofte mere praktisk ikke at skifte mellem at plukke enkelte tomater, men at klippe hele klasen af på én gang. Frugterne har så ofte længere holdbarhed, er lettere at opbevare, og de får færre trykmærker under håndtering.

Når du klipper, så lad et kort stykke stilk blive siddende på klasen. Det gør både transport og opbevaring lettere og reducerer samtidig risikoen for, at frugterne bliver beskadiget ved stilkfæstet. Helt sidst på sæsonen, når det bliver køligere, og planten allerede har sat cirka seks til otte klaser, kan du igen overveje at toppe, så de frugter, der allerede hænger på planten, når at modne. Ligesom hos løbende voksende sorter gælder det dog, at det er vejret og plantens kondition, der afgør.

Hvorfor det kan betale sig at vende tilbage til det grundlæggende

Succes med tomater handler sjældent om ét mirakelråd, men om summen af små, regelmæssige greb. Den rigtige udplantningstid, dybere plantning for bedre rødder, løbende opbinding, fornuftig knibning af sideskud, fjernelse af de nederste blade og skånsom høst er skridt, som tilsammen markant øger chancen for sunde planter og fyldte kurve med frugter. Når du indimellem får dem genopfrisket og tilpasser dem til de aktuelle forhold, kan de rette op selv på en sæson, der ikke så ideel ud i starten.

Kilde: Fakt, The Spruce, Gardening Know How, Pestrazahrada.cz