Sådan får du pelargonier til at blomstre uafbrudt fra forår til efterår

Pelargonier hører til de mest populære altanblomster, fordi de tåler meget sol, vokser hurtigt ved korrekt pasning og blomstrer længe. Alligevel sker det, at de i løbet af sommeren bliver svagere, strækker sig efter lyset eller kun blomstrer i korte bølger. Den mest almindelige årsag er ubalanceret vanding, for lidt lys, udtømt pottemuld og også at planten bruger energi på lange skud i stedet for på forgrening og knopdannelse.

Den gode nyhed er, at længere blomstring ofte kan opnås ved at holde sig til ét princip: at støtte planten i at danne nye skud, samtidig med at den ikke bliver unødigt udmattet. Til det findes der nogle enkle metoder, som kan kombineres alt efter pelargoniens tilstand.

Knibning som den hurtigste vej til en tættere plante

Så snart du ser bløde, friskvoksende skudspidser, knib dem forsigtigt af. Det giver planten et signal om at vække de nederste knopper, forgrene sig og danne flere blomstrende stængler. Jo mere forgrenet pelargonien er, desto flere steder har den til at sætte knopper.

Nogle dyrkere fjerner også de første blomsterknopper, så planten i starten af sæsonen kan fokusere på rødder og bladmassen. Det er især nyttigt for svagere planter eller for dem, der for nylig er blevet ompottet.

Sådan formerer du stærke stiklinger med C-vitamin

Pelargonier kan formeres næsten når som helst, men den højeste succesrate er typisk i den varme del af året. Vælg sunde, faste stængler uden tegn på sygdom. På moderplanten laver du et lige snit lige over et bladøje, så såret let kan hele. Selve stiklingen afkortes derefter lige under det sted, hvor bladene sidder.

I stedet for et klassisk rodhormon kan du bruge en opløsning med C-vitamin. Mål cirka 250 ml vand op i et glas og opløs en tablet Celaskon i det. Dyp stiklingerne i opløsningen i nogle minutter, og plant dem derefter i en lille potte med pottemuld beregnet til pelargonier. Et varmt og lyst sted er ideelt. Efter cirka 3 til 4 uger bør de have dannet rødder og være klar til ompotning.

Unge planter vandes mere sparsomt, mens større pelargonier har brug for regelmæssig vanding, så pottemulden ikke tørrer helt ud. Samtidig gælder det, at konstant våd jord skader rødderne, så det er bedre at vande oftere med en mindre mængde og holde øje med, at vandet kan løbe fra.

Lys, varme og vand afgør, hvor længe de blomstrer

Pelargonier kan under gode forhold blomstre meget længe, nogle gange helt ind i det sene efterår. Når de får nok lys og varme samt en jævn vanding, går planten ikke i udpræget hvile og kan sætte blomster løbende. Om vinteren kan de derfor trives på en solrig vindueskarm eller i en lys udestue, hvis du kan give dem lys og ikke overvander dem.

Jod som en forsigtig støtte til blomstringen

Et af de mindre kendte tricks er en meget mild gødskning med jod. Jod menes at indgå i plantens vandbalance og støtte dens robusthed. Hos blomstrende arter tilskrives det også at kunne forlænge blomstringsperioden, hvis det bruges i en sikker, meget lille mængde.

Fremgangsmåden er enkel: Tilsæt 1 dråbe almindeligt farmaceutisk jod til 1 liter vand. Hæld cirka 50 ml af denne opløsning langs den indvendige kant af potten. Det er vigtigt ikke at overskride doseringen, da for meget jod kan skade rødderne.

Brug ikke jod samtidig med gødning, som allerede indeholder jod. I så fald kan den samlede dosis blive unødigt høj.

Mælk én gang om ugen som støttende vanding

Nogle dyrkere vander indimellem pelargonier med mælk, typisk cirka én gang om ugen i en lille mængde. Formålet er at tilføre mineraler, som bidrager til blomsterdannelse og stærke rødder. Mælk indeholder blandt andet kalium, calcium, fosfor og magnesium og kan dermed støtte plantens evne til at optage næring fra pottemulden. Også her gælder, at mindre er mere, og at mælk ikke skal erstatte almindelig pasning.

Gærgødning, en traditionel metode til flere blomsterknopper

Gær er en gammel husrådsmetode til at give planter et skub i retning af vækst og blomstring. Brug cirka 2,7 til 3 liter afkloret vand, omkring 100 g gær og en halv kop sukker. Rør først gæren ud i en mindre mængde lunkent vand, hæld derefter blandingen i en beholder med det afklorede vand og tilsæt sukker. Dæk beholderen med et stykke stof, og lad blandingen arbejde, mens du rører i den ind imellem.

Når gæringen har lagt sig, og der ikke længere dannes bobler på overfladen, er koncentratet klar. Til brug fortyndes 1 kop af denne gødning i 10 liter afkloret vand, og pelargonierne vandes cirka hver anden uge. Den regelmæssighed er som regel nok til, at planterne har energi til at danne nye skud og blomster.

Stresstimulering med nål, når den også virker på en doven pelargonie

Hvis en pelargonie i længere tid er uden blomster, men ellers ser sund ud, bruger man nogle gange en metode med mild stress. Tag en ren synål eller en sikkerhedsnål og desinficér den grundigt. Lav derefter små stik i en kraftigere stængel, så spidsen går igennem til den anden side. På én kraftigere stængel er 2 til 3 stik som regel nok; på planter med flere kraftige stængler kan du lave stik i hver.

Teknikken forstyrrer planten en smule og kan motivere den til at sætte knopper, fordi den i højere grad retter energien mod formering via blomster. Resultatet kan ofte ses inden for en til to uger. Metoden bør dog betragtes som en sidste udvej, og du skal altid arbejde rent for ikke at føre infektion ind i vævet.

Det vigtigste for blomstring hele sæsonen

Det mest pålidelige grundlag for pelargonier er masser af lys, jævn vanding og regelmæssig knibning, som holder planten tæt og fuld af nye skud. Dertil kan du efter behov tilføje skånsomme støttemetoder, hvad enten det er roddannelse af stiklinger med C-vitamin, gærgødning eller meget forsigtig brug af jod. Når du ikke overbelaster pelargonien, men samtidig løbende forynger den, belønner den dig med en lang og rig blomstring helt ind i efteråret.

Kilde: Gardenary, Urob si sám, RHS, Pestrazahrada.cz