Forkert fortynding af hjemmelavet gødning kan skade planterne mere, end du tror

Hjemmelavet gødning er oftest flydende plantenæring, som du laver af almindeligt tilgængeligt organisk materiale, for eksempel bløde grønne plantedele, ukrudt, kompost eller staldgødning. Princippet er enkelt: Næringsstofferne frigives til vandet under nedbrydning eller udtræk, den færdige udtræksvæske fortyndes og bruges derefter til vanding. Resultatet er en naturlig gødskning uden unødig kemi, som samtidig understøtter ideen om havebrug med mindst muligt affald.

Den største fordel i forhold til købte gødninger er, at råvarerne typisk kommer direkte fra haven eller husholdningen. Industriel produktion, emballage og transport bortfalder. Næringsindholdet kan godt svinge alt efter råvarer, men hjemmelavede udtræk kan stadig give planterne et tiltrængt vækstskub, især i perioder med kraftig vækst.

Hvad kan hjemmelavet gødning laves af

Grundlaget er ofte frisk grøn masse med bløde stængler og blade. Netop i denne fase indeholder planten som regel flest let tilgængelige næringsstoffer. Tørret materiale kan også bruges, som du kan forberede om sommeren og gemme til senere. En anden mulighed er hjemmekompost eller lokalt skaffet husdyrgødning, hvor næringsstofferne trækkes ud i vand. En praktisk kilde er også væsker fra en vermikompost (orme-kompost) eller fra en bokashi-spand, som dannes under nedbrydning af organisk affald.

Derimod er det ikke velegnet at satse på hårde, vedagtige dele eller blanke stedsegrønne blade, som nedbrydes langsomt og frigiver næring dårligere. Hvis du ikke har adgang til nok grønt materiale, kan du improvisere med hø eller med piller af kulsukker eller lucerne, som sælges som dyrefoder.

Hvilke planter er bedst til udtræk

Det bedste valg er typisk det, du har rigeligt af, og som du kan samle uden besvær. Generelt anbefales det at tage grønt materiale fra midt på sommeren til tidligt efterår, hvor mineralindholdet ofte er højest. Blandt de sikre klassikere er kulsukker, som mange også dyrker i haven, og brændenælde, som du finder næsten overalt. Ved indsamling af brændenælder kan handsker betale sig.

Almindeligt ukrudt fra bedene virker også fint, både enårigt og flerårigt. Nogle steder bruger man også bregnen ørnebregne, samlet om foråret og i tidlig sommer før sporesætning. Et rigtig godt materiale er også afklip fra græs, hvis du har en plæne. Samler du uden for egen grund, er det vigtigt at have ejerens tilladelse.

Sådan laver du udtræk af friske og tørrede planter

Find en beholder med låg, for eksempel en regnvandstønde, en stor spand eller en lukkelig dunk. Pres friskplukket eller tørret materiale ned i beholderen og prøv at pakke det så tæt som muligt. Luk beholderen, så blandingen ikke tørrer ud, og så den samtidig ikke unødigt fortyndes af regn. Tjek løbende, helst en gang om ugen. Når plantemassen er brudt sammen, og der viser sig en mørk væske, som minder om en grumset suppe, er grundkoncentratet klar.

Si væsken gennem en si, eller tap den af via en hane, hvis beholderen har en. Hæld koncentratet på flasker, der kan lukkes tæt, og mærk dem tydeligt. De faste rester kan komme i komposten, hvor de stadig gør nytte. Fortynd først koncentratet lige før brug, så det er sikkert for planterne.

Er det nødvendigt at hælde vand på

Ved frisk grøn masse er vand ofte ikke nødvendigt, fordi blade og stængler i sig selv indeholder meget fugt. Det vigtige er snarere at undgå udtørring, altså at beholderen er tildækket. Ved tørrede planter, hø eller piller sætter vand fart i nedbrydningen og hjælper med at frigive næringsstofferne. I så fald skal du hælde vand på, så indholdet netop er dækket.

Hvor lang tid tager det, og hvad skal du være forberedt på

Modningstiden varierer efter temperatur og materiale; nogle gange rækker få dage, andre gange flere uger. Udtræk har ofte en kraftig lugt, så det er mest praktisk at lave det udendørs eller et sted med god udluftning. Handsker er en god idé både under fremstillingen og ved efterfølgende arbejde med blandingen.

Opbevaring af den færdige gødning

Plantekoncentratet kan bruges med det samme eller gemmes til senere. Det er bedst at bruge det inden for nogle måneder, men køligt og mørkt holder det som regel længere. Hvis en lukket beholder begynder at bule, så løsn låget forsigtigt, så gasser kan slippe ud, og luk igen. Udtræk lavet af kompost eller husdyrgødning er derimod bedst ikke at gemme, men at bruge kort tid efter det er færdigt.

Sådan bruger du hjemmelavet gødning og hvor ofte du skal gøde

Planteudtræk er ofte svagere end kommercielle produkter, så du giver dem typisk oftere og i større mængde. Udtræk af husdyrgødning kan til gengæld være betydeligt stærkere, så her skal du være ekstra forsigtig og have længere intervaller. Fortynd altid hjemmelavet gødning og giv den som vanding ved rødderne. Mest udbytte får sommerblomster, altanplanter og frugt- og grøntsagsafgrøder i krukker og bed, typisk tomater eller jordbær. Store træer, buske og etablerede stauder har som regel ikke behov for regelmæssig flydende gødskning.

Brug ikke hjemmelavet udtræk som blad-sprøjtning, så du undgår at indånde mikroorganismer. Vask hænder efter arbejdet, og spis eller drik ikke under håndteringen.

Anbefalet fortynding for sikker brug

Har du lavet udtræk af friske planter uden at tilsætte vand, så fortynd cirka i forholdet én del koncentrat til tyve dele vand. Ved udtræk, hvor der allerede blev tilsat vand under fremstillingen, typisk af tørret materiale, bruges omtrent én til ti. En lignende fortynding på én til ti passer også til udtræk af husdyrgødning og til væsken fra vermikomposteren. Ved bokashi er væsken ofte meget koncentreret, så den fortyndes langt mere, cirka én til hundrede. En god kontrol er farven: Efter fortynding skal den minde om svag te.

Andre næringskilder, du kan inddrage

Et nyttigt supplement er træaske, som i små mængder øger andelen af kalium. Det er især godt til blomstring og frugtsætning. Asken bør sigtes og bruges sparsomt, fordi den gør jorden mere basisk. Derfor passer den ikke til planter, der kræver sur jord, for eksempel rhododendron, kamelia eller blåbær.

I kystområder bruger man traditionelt også tang som jordforbedring og næringskilde, men indsamling kan være reguleret og begrænset afhængigt af lodsejer og lokal naturbeskyttelse. Overvejer du det, er det fornuftigt at tjekke vilkårene på forhånd.

En særlig mulighed er også menneskeurinen. Frisk urin er som regel steril, og næringsindholdet afhænger af kosten; typisk bidrager den med kvælstof, fosfor og kalium. Den bruges kun frisk og opbevares ikke. Den skal fortyndes, for eksempel i forholdet én til fem til én til ti, og gives som vanding.

Køkkenrester som hurtig næring til planterne

Ikke al hjemmelavet gødning behøver at komme fra langvarig gæring. Nogle almindelige køkkenrester kan også bruges direkte. Brugt kaffegrums tilfører jorden organisk materiale og kvælstof og kan samtidig forbedre strukturen og vandholdende evne. Det er vigtigt at bruge grums, der allerede er brygget på, fordi friskmalet kaffe kan være for surt til følsomme planter.

Æggeskaller er især værdifulde på grund af kalk. Du kan knuse dem og let arbejde dem ned i overfladen, eller lave dem til et fint pulver, som udnyttes hurtigere i jorden. Bananskræller lægges også ofte i blød i vand, og udtrækket bruges til vanding. Af husholdningsmidler bruges nogle gange også bittersalt (Epsomsalt), som kan fremme grønnere vækst og optagelsen af visse næringsstoffer, men det skal bruges sparsomt og i en fornuftig koncentration.

En enkel hjemmerecept på flydende plantenæring fra husholdningen

Hvis du vil samle flere kilder i én blanding, kan du lave en mix af udtrukket kaffegrums, knuste skaller, stykker bananskræl og en lille smule bittersalt, hælde vand over og lade det trække et par timer. Derefter sier du væsken og bruger den som vanding. For denne type hurtig hjemmelavet gødning gælder samme regel som for de andre: Hellere svagere og oftere end for stærk på én gang.

Hjemmegødning er bedst at se som løbende finjustering af planteplejen, ikke som præcist doseret kemi. Hold øje med planternes reaktion, tilpas både hyppighed og styrke, og brug det, du har ved hånden, hvad enten det kommer fra haven eller køkkenet.

Kilde: Rhs, Gardening Know How , Pestrazahrada.cz