Beskyt abrikoserne mod frost sommerbeskæring kan udskyde blomstringen og redde høsten

Abrikoser hører til de frugttræer, der vokser meget hurtigt efter udplantning. Kronen bliver let for tæt, de indre dele får sværere ved at få lys, og ældre grene har tendens til gradvist at blive nøgne. Resultatet er ofte færre frugtbærende skud, dårligere blomsteranlæg og nogle gange også en uregelmæssig høst. Samtidig er abrikoser følsomme over for vejrsvingninger, især sene nattefroster om foråret, som på én nat kan svidde størstedelen af blomsterne.

Netop derfor bruger man i praksis en fremgangsmåde kendt som Šitt-beskæring. Det er ikke en mirakelforsikring mod frost, men en smart måde at skubbe en del af blomstringen lidt i tid og samtidig støtte dannelsen af kraftigt, frugtbærende ved af god kvalitet.

Den vigtigste gevinst ved Šitt-beskæring er en længere blomstringsperiode

Metodens kerne er, at når udvalgte unge skud forkortes, danner træet sekundære årsskud. På dem anlægges der blomsterknopper, som typisk springer ud cirka fem til seks dage senere end knopperne på de oprindelige skud. Denne forskel kan være afgørende i år, hvor vinteren vender tilbage om foråret, fordi selv nogle få ekstra dage nogle gange er nok til, at den mest følsomme fase af blomstringen ikke falder præcis sammen med frostperioden.

Beskyttelse mod frost er ikke en garanti hvert år, vejret er altid forskelligt. Men som et forsøg giver det mening og kan især hjælpe ved senere sorter.

En anden fordel er, at der kun beskæres i ungt ved, så der ikke opstår store sår i træets ældre dele. Det er vigtigt hos abrikoser, ikke kun for sårhelingen, men også for den samlede vitalitet.

Hvornår skal Šitt-beskæring udføres, så den virker

Oftest anbefales perioden lige før den anden vækstbølge, altså fra slutningen af maj til begyndelsen af juni. I varmere egne eller i sæsoner med tidlig vækststart kan man begynde allerede efter midten af maj. På unge, kraftigtvoksende træer rykkes indgrebet nogle gange også til første halvdel af juni.

Vigtigere end kalenderen er dog skuddenes stadie. Egnede er årsskud på cirka 20 til 30 centimeter, som stadig er grønne, men ved basis allerede er begyndt at modne og blive let vedagtige. Netop i denne fase reagerer træet typisk på forkortningen ved at danne stærke efterfølgende skud.

Sådan gør du trin for trin uden unødige fejl

Vælg kraftigere étårige skud på træet, helst der hvor du både vil lysne kronen og samtidig fremme ny frugtved. Forkort disse årsskud med cirka halvdelen, eventuelt helt op til to tredjedele af deres længde. Det stimulerer dannelsen af nye, sekundære årsskud, som ofte vokser ud i en mere gunstig vinkel og passer bedre ind i kronens opbygning.

Det er netop på disse sekundære skud, at der efterfølgende anlægges mange blomsterknopper. I den næste sæson, eller eventuelt allerede i løbet af sommeren, udvælger du så de bedste nye skud og fjerner resten, så træet ikke bliver unødigt tæt, og energien går til frugtved af høj kvalitet.

Sommerbeskæring er mere skånsom for abrikoser end indgreb i sen vinter

Hos abrikoser advares der ofte mod risikoen for gummiflod, som kan opstå efter forkert timet beskæring, især hvis man beskærer for tidligt og ind i køligt vejr sidst på vinteren. Šitt-beskæring udføres i en periode med aktiv vækst, hvor træet som regel regenererer bedre. Det er også en af grundene til, at denne sommermetode anses for en mere sikker og praktisk løsning til abrikoser.

Ikke kun til abrikoser metoden virker også på andre træer

Selv om Šitt-beskæring oftest forbindes med abrikoser, kan den også bruges på andre stenfrugter. Den kan give gode resultater på fersken og nektarin, men også på blommer inklusive Reine Claude, på surkirsebær og på sødkirsebær. Det gælder dog altid, at træets reaktion afhænger af sort, vitalitet, næringstilstand og vejrets forløb, så det er fornuftigt først at afprøve metoden på en del af kronen og sammenligne resultatet i de følgende år.

Kilde: RHS, Priority Trees, Zahrádkár, Pestrazahrada.cz