Nu er det ideel tid at anlægge en ny græsplæne, så den bliver tæt og slidstærk

Anlæg af græsplæne fra frø er en populær løsning, især fordi det er billigere end at lægge rullegræs, og samtidig har du langt bedre mulighed for at vælge en blanding, der passer til forholdene i haven. Frø er også nemme at transportere, og du kan opbevare dem, til vejret er passende. Med rullegræs skal du derimod handle hurtigt, fordi det gradvist mister kvalitet efter levering, hvis det ikke bliver lagt med det samme. Ulempen ved såning er primært, at du må vente lidt på det færdige udseende.

Den bedste periode til såning er tidligt efterår, cirka fra september til november, og dernæst midt på foråret, omtrent fra marts til april. På disse tidspunkter er jorden som regel tilstrækkeligt opvarmet, der er ofte mere fugt i jorden, og vejret er hverken for koldt eller for varmt. Under gode forhold ses de første spirer ofte efter syv til ti dage.

Hvis du kan vælge, har efterårssåning som regel en fordel. De unge planter når at danne rødder inden de kraftigere frostperioder, og hen over vinteren styrkes rodnettet yderligere. Ved forårssåning etablerer græsset sig nogle gange langsommere, fordi en del af energien kan gå til dannelse af strå og aks, og fordi sommerens vejrsvingninger generelt kan bremse udviklingen.

Vælg den rigtige græsfrøblanding efter havens brug

Resultatet afhænger i høj grad af, hvilken blanding du vælger. Det handler ikke kun om udseendet, men også om slidstyrke, væksthastighed og behovet for klipning. Inden du køber, bør du gøre op med dig selv, om du vil have en plæne til leg og almindelig brug, eller om du går efter et mere repræsentativt udtryk, eller måske skal løse en skyggefuld placering.

Universel, slidstærk græsplæne

Til almindelige familiehaver passer en blanding af mere robuste arter, som tåler hyppig færdsel, børn og kæledyr. En sådan plæne vokser typisk hurtigere og kræver regelmæssig klipning, så den ikke bliver grov og mister tæthed.

Fin, ornamental græsplæne

Vil du have en blød, tæt og visuelt meget velplejet plæne, så vælg blandinger med finbladede græsser. Disse plæner er ofte mindre modstandsdygtige over for slid, men kan til gengæld holdes med lavere klippehøjde og ser meget “rene” ud. Væksten er typisk langsommere, så klipning behøver ikke være lige så hyppig, men til gengæld er omhyggelig pasning vigtig.

Blanding til halvskygge og skygge

På steder med mindre lys, for eksempel under træer eller langs hegn og hæk, er det bedre at vælge blandinger beregnet til let til moderat skygge. Vær opmærksom på, at sådanne plæner som regel ikke tåler kraftig trampning lige så godt og kræver mere skånsom brug.

Frøkvaliteten afgør det hele

Med græsfrøblandinger bekræftes det ofte, at en lav pris kan give et ringere resultat. Billigt frø kan indeholde ukrudtsfrø eller grove landbrugsarter, som ganske vist spirer hurtigt, men gør plænen grov og ujævn. Det kan betale sig at vælge frø fra pålidelige producenter og læse deklarationen. Hvis blandingen indeholder rajgræs, bør det være plænerajgræs og ikke en fodertype.

Forberedelse af arealet er nøglen til en plan og ukrudtsfri plæne

Den, der forhaster forberedelsen, ender ofte med senere at skulle rette op på ujævnheder, tynde pletter eller ukrudt. Ideelt set går du i gang flere uger før den planlagte såning, så jorden kan sætte sig, og du kan fjerne nyspiret ukrudt flere gange.

Først skal området ryddes for flerårigt ukrudt, som gerne kommer igen fra rødderne. Den slags planter fjernes bedst ved at grave dem omhyggeligt op med alle underjordiske dele. Er jorden kompakt og hård, hjælper det at grave eller fræse ned til cirka 20 centimeters dybde. På lette jorde, der tørrer hurtigt ud, er det derimod en fordel at arbejde en større mængde moden kompost eller velomsat husdyrgødning ind, så jorden holder bedre på vandet.

Efter jordbearbejdningen bør arealet ligge i ro i nogle dage til uger. Jo længere, jo bedre; ofte anbefales fem til seks uger, fordi jorden sætter sig, og du samtidig kan se, hvor der stadig spirer ukrudt. Det fjerner du derefter; ved små frøplanter er det nok at hakke dem væk, mens flerårige arter med fordel fjernes manuelt igen og igen, når de skyder på ny.

Et vigtigt trin er at fastne overfladen. Gå over arealet flere gange i forskellige retninger med korte skridt, så jorden bliver jævnt trykket. Riv derefter grundigt, igen fra flere retninger, fjern sten og slå knolde i stykker. Målet er en fin, smuldrende struktur og en så plan overflade som muligt, for ujævnheder ses endnu tydeligere, når plænen først er anlagt.

Vil du give væksten en god start, kan du før såning arbejde en almindelig universalgødning ned i en cirka dosis på omkring 70 gram pr. m². Tag dog altid hensyn til producentens anbefaling og jordens tilstand.

Sådan sår du korrekt, så plænen bliver jævn

Selve såningen er ikke svær, men det afgørende er at opnå en så ensartet fordeling af frøene som muligt. Vej først mængden af efter arealet, da den anbefalede udsædsmængde varierer efter blandingstype og normalt står på pakken. Del derefter frøene i to lige store portioner.

Så den første halvdel ved at gå over arealet i parallelle baner og sprede frøene jævnt. Så den anden halvdel på tværs, altså ved at gå vinkelret på den første retning. Det reducerer markant risikoen for striber og tynde pletter.

Efter såning rives overfladen kun let, så størstedelen af frøene bliver dækket af et tyndt lag jord. Hvis der ikke er udsigt til regn i nogle dage, vandes meget forsigtigt med fin forstøvning, så frøene hverken skylles væk eller flytter sig. De første dage er stabil fugt i det øverste jordlag vigtig.

Nysået græs tiltrækker ofte fugle. Det kan hjælpe at dække med fiberdug, som du tynger i kanterne, så vinden ikke løfter den. Ud over at beskytte mod at frøene bliver spist, kan dugen holde jordoverfladen varmere og mere fugtig, hvilket forbedrer spiringen. På større arealer bruges der nogle gange også bånd, der afskrækker fugle med lyd i vinden. Hvis du ikke kan beskytte såningen, øger nogle haveejere udsædsmængden for at kompensere for tab, men det er bedre at satse på forebyggelse og ensartet fremspiring.

I de følgende dage kontrollerer du fugtigheden og vander efter behov cirka hver anden til tredje dag, altid blidt og hellere oftere med en mindre mængde end sjældent med meget på én gang.

Pasning af en ny græsplæne fra de første spirer til første sæson

De første små græsplanter viser sig typisk inden for en uge til ti dage. I denne fase er det vigtigste en konstant, men skånsom pasning. Hvis det ikke regner, vand regelmæssigt med vandkande med spreder eller slange med fin brusefunktion. En hård stråle kan ødelægge overfladen og skylle frøene væk.

Når planterne er cirka 5 til 7,5 centimeter høje, er det en god idé at fastne overfladen let igen, så rødderne får bedre kontakt med jorden, og der ikke opstår hulrum. Ideelt set bruger du en plænevalse, alternativt bagrullen på en plæneklipper, hvis du har den. Har du ingen af delene, kan du nøjes med forsigtigt at træde de højere steder ned.

Efter to til tre dage er det tid til den første klipning. Afkort kun græsset med cirka en tredjedel af højden, og brug så skarpe knive som muligt, så det unge græs ikke rives op. En cylinderklipper er velegnet; her er det en fordel at undgå unødigt pres fra rullen ved de første klipninger.

Ved efterårssåning er det ofte ikke nødvendigt at klippe igen inden vinter, og den næste regelmæssige klipning starter først om foråret. Ved forårssåning klipper man typisk cirka en gang om ugen alt efter væksten, og du sænker gradvist klippehøjden til normal standard. I varme perioder er det bedre at lade græsset stå højere eller midlertidigt klippe mindre, så plænen bedre kan modstå tørke.

Ukrudtsfrøplanter svækkes ofte og forsvinder, når du begynder at klippe regelmæssigt. Lavtvoksende flerårigt ukrudt er dog fornuftigt at trække op manuelt, ligesom eventuelle grove græstuer, der ikke hører hjemme i en finere plæne.

Prøv at belaste den nye plæne så lidt som muligt i cirka otte måneder, så den kan nå at danne rødder og blive tæt. En plæne, der er sået om efteråret, kan typisk bruges mere intensivt først omkring juni, mens en forårssået plæne bør skånes helt til sent på efteråret. Hvis der opstår fordybninger, når jorden sætter sig, kan du i september udjævne dem let med et tyndt lag sigtet kompost som såkaldt topdressing.

Om foråret kan du også give en passende dosis plænegødning, så græsset har næring nok til tæt vækst og til at komme sig efter vinteren. Kombinerer du det rigtige såtidspunkt, kvalitetsfrø, omhyggelig jordforberedelse og skånsom efterfølgende pasning, får du en græsplæne, der både ser godt ud og kan holde til at blive brugt.

Kilde: Rhs, The Grass People , Pestrazahrada.cz