Gardenino

Hvornår og hvor i Tjekkiet møder du oftest hugormen og hvordan du færdes sikkert

June 12, 2026 · 5 min læsning · Tomas Rohlena
Hvornår og hvor i Tjekkiet møder du oftest hugormen og hvordan du færdes sikkert
Hugorme / Foto: Depositphotos
AD

Hugormen (Vipera berus) er den eneste giftige slange, der lever frit i naturen i Tjekkiet. Alligevel har den ry for at være et farligt dyr, som man bør gå i en stor bue udenom. I virkeligheden er hugormen meget sky, forsøger at undgå konflikt med mennesker, og bid forekommer sjældent, oftest efter at man træder på den, griber den eller presser den op i et hjørne. I den tjekkiske natur er hugormen desuden fredet ved lov, og den rigtige tilgang er derfor respekt, ro og forebyggelse.

Hvor i Tjekkiet støder du oftest på hugorm

I Tjekkiet er sandsynligheden for at møde den størst i højere og mere fugtige områder, typisk fra cirka 400 til 500 meter over havets overflade og opefter. Lavlandet og tørre, intensivt dyrkede områder går hugormen som regel uden om. Ideelt for den er en kombination af sol og skjul samt nærhed til mere fugtige steder.

Typiske levesteder i terrænet

Oftest ses hugormen på solrige skovbryn, i åbne skovpartier, på fjeldenge, på rydninger og lysninger, på kratbevoksede skråninger og i områder med sten, dødt ved eller højt græs, hvor den let kan finde skjul. Overraskende nok kan den også træffes på ruderat-arealer, ved jernbanedæmninger, langs stengærder, omkring damme og på tørvemoser. I nogle områder kan den undtagelsesvis også forvilde sig ind i haver, især hvor haven grænser op til det åbne landskab og tilbyder kompost, brændestabler eller stenbunker som skjul.

Sort hugorm i bjergene

I bjergområder kan du også støde på en mørk til helt sort form (melanisme), som er hyppigere i højere højder. Ved første øjekast kan den virke ”større” og mere markant, men adfærd og risiko er grundlæggende den samme: det er en hugorm, der forsøger at undgå kontakt, og den mørke farve hjælper blandt andet med at varme kroppen hurtigere op.

Hvornår er chancen for at møde den størst i løbet af året og dagen

Hugormen er aktiv især i den varme del af året. Efter vinterdvalen begynder den at vise sig om foråret, hvor den opsøger solrige steder for at blive varm. Sæsonens ”toppe” for møder hænger ofte sammen med, at folk kommer mere ud i naturen, samtidig med at slangerne bevæger sig mere i jagten på føde og egnede opholdssteder.

Forår og tidlig sommer

Om foråret ligger hugormen gerne og soler sig ved kanter af stier, på sten eller på tørre pletter i græsset. Netop dér ser folk den oftere, fordi den ligger længere fremme i solen. I april og maj er der også en periode med øget aktivitet efter vinteren og i forbindelse med parring.

Hed sommer og ændret døgnrytme

På meget varme dage dæmper hugormen aktiviteten midt på dagen og kan oftere være aktiv om morgenen, sidst på dagen eller efter regn, når det er køligere og mere fugtigt. I ekstrem varme bliver den mere i skjul. For mennesker betyder det, at mødet også kan komme på tidspunkter, hvor du ikke længere forventer ”krybdyrsaktivitet”, for eksempel på en aftentur ad en skovvej med højt græs.

Efterår

Om efteråret trækker hugormen gradvist mod steder, der egner sig til overvintring, for eksempel stenbunker, klippesprækker, pattedyrsgrave eller tørre gemmesteder. Også dér kan man møde den, især på varme dage, hvor den stadig soler sig.

Sådan skal du gøre, hvis du ser en hugorm

Grundreglen er enkel: stop op, bevar roen og giv den plads. De fleste hugorme glider efter kort tid væk i dækning. Hvis den føler sig truet, kan den indtage en forsvarsposition og hvæse, men også det er ofte en advarsel, ikke et forsøg på at angribe.

Det mest risikable er at træde på hugormen, løfte den op eller forsøge at ”jage den væk” med hånden eller en pind.

Gå ikke tæt på for at tage et foto, og forsøg ikke at passere så tæt, at du tvinger den til at bevæge sig. Hvis den ligger på stien, så træk dig roligt tilbage og vent, eller gå en stor bue udenom. Forklar børn, at man ikke tager slanger op, og at selv en ”lille” slange i græsset kan være en hugorm.

Sådan forebygger du møder: praktisk forebyggelse i det tjekkiske landskab

Forebyggelse bygger ikke på frygt, men på fornuftige vaner. I områder, hvor hugormen kan forekomme, er den mest effektive kombination opmærksomhed og det rigtige udstyr.

Gang og færden i terrænet

Gå helst på trådte stier, og bevæg dig langsommere i tæt græs, mens du ser, hvor du sætter fødderne. På stenede og kratbevoksede skråninger skal du være opmærksom på, hvor du sætter hænderne, for eksempel når du plukker blåbær, svampe eller klatrer over væltede stammer. Hugormen bruger ofte netop kanten af sit skjul, så den kan trække sig i sikkerhed på et splitsekund.

Tøj og fodtøj

I områder med større sandsynlighed for forekomst er det fornuftigt at tage solide, højere sko eller støvler på samt lange bukser. Det handler ikke om at være ”panserklædt”, men om at mindske risikoen ved tilfældig kontakt i græs eller i blåbærkrat.

Hund i snor og orden omkring hytter og haver

Med hund i naturen hjælper en snor, især i områder med højt græs og langs skovbryn. Ved hytter, sommerhuse og haver i forland og bjergområder bør du begrænse attraktive skjulesteder: lad ikke stenbunker, brædder og rod ligge i et hjørne af grunden i længere tid. Hugormen kommer ikke her ”for menneskers skyld”, men for skjul og føde i form af små gnavere.

Hvorfor det er godt at respektere hugormen og samtidig ikke være bange for den

Hugormen er en naturlig del af den tjekkiske natur og en vigtig reguleringsfaktor for små gnavere. Giver du den plads, bliver mødet i de fleste tilfælde blot en kort observation, før slangen forsvinder i vegetationen. Den bedste strategi er derfor at undgå overraskelser: læg mærke til terrænet, stik ikke hænderne ind steder, du ikke kan se, og opfør dig roligt og hensynsfuldt. Så minimerer du risikoen og lader samtidig hugormen gøre det, den er bedst til: at leve skjult og i fred.

Kilde: Herpetology, Zoo Praha, Treking, Wikipedia, Pestrazahrada.cz

Del
AD
Tomas Rohlena
Tomas Rohlena

Natur-, have- og alt, hvad der bevæger sig, blomstrer eller gror-elsker. Dyrker bogstaveligt talt alt, fra krydderurter til sjældne arter, og passer lige så gerne dyr. I sit arbejde forbinder han moderne teknologi med afprøvede mormor-metoder og glæder sig, når begge veje fører til det samme mål.

Bedøm denne artikel
4.0 (1)

Relaterede artikler

Kommentarer (0)

Vær den første til at kommentere.

Skriv en kommentar
AD