Gardenino

Den asiatiske gedehams har fået en uventet fjende i Europa forskere bekræfter at en hjemmehørende rovfugl jager den

November 10, 2026 · 5 min læsning · Tomas Rohlena
Den asiatiske gedehams har fået en uventet fjende i Europa forskere bekræfter at en hjemmehørende rovfugl jager den
Asiatisk gedehams / Foto: Depositphotos

Forskere fra Institut for Evolutionsbiologi i Barcelona har kunnet dokumentere, at hvepsevågen, en almindelig europæisk rovfugl, kan plyndre aktive reder af den asiatiske gedehams. Det er et vigtigt fund, fordi denne invasive art breder sig hurtigt i Vesteuropa og skaber problemer for den hjemlige natur, for biavlere og for mennesker. Den nye forskning antyder samtidig, at hvepsevågen kan få en rolle som naturlig fjende for dette problematiske insekt.

Studiet er særligt, fordi det ikke kun bygger på feltobservationer. Forskerne brugte genetiske metoder og kunne dermed for første gang med sikkerhed bekræfte, at rester fundet i rovfuglens rede faktisk stammede fra den asiatiske gedehams. Dermed blev hvepsevågen den første kendte oprindelige europæiske art, der kan angribe kolonier af denne hveps netop i perioden, hvor de vokser allermest.

Sådan nåede forskerne frem til opdagelsen

Hvepsevågen lever primært af larver fra årevingede insekter, især hvepse. Derfor fulgte forskerholdet i årene 2011 til 2018 en bestand af disse rovfugle, der ynglede i parker omkring Barcelona, og undersøgte den føde, som de voksne fugle bragte til ungerne. Ved en af indsamlingerne fandt forskerne fragmenter af voksplader med påfaldende store celler.

Ud fra størrelsen var der i praksis kun to muligheder. Enten kunne det være den meget sjældne lokale europæiske hornet, eller den ikke-hjemmehørende asiatiske gedehams. Da redernes opbygning hos begge arter er meget ens, var udseendet alene ikke nok til en sikker bestemmelse.

Det afgørende bevis kom fra genetikken

Hvepsevåge / Foto: Depositphotos
Hvepsevåge / Foto: Depositphotos

Forskerne tog metoden DNA-barcoding i brug, altså artsbestemmelse ud fra et kort og variabelt stykke mitokondrie-DNA. Selvom det genetiske materiale i de fundne fragmenter var delvist beskadiget, lykkedes det at analysere det så præcist, at der ikke var tvivl. Resultatet viste, at der var tale om dele af en rede fra asiatisk gedehams.

Dermed blev en mistanke bekræftet, som fagfolk tidligere har haft. Først nu var det dog muligt at underbygge påstanden med direkte bevis og ikke kun med indirekte tegn eller gæt baseret på rovfuglens adfærd.

Hvorfor hvepsevågen er så effektiv en jæger

Hvepsevågen er usædvanligt godt tilpasset til at tømme hvepse- og gedehamsreder. Fjerdragten hjælper med at mindske risikoen for stik, og næbbets form gør det muligt hurtigt at få larverne ud af vokstavlerne. Dertil kommer en fremragende evne til at opspore reder, både dem der ligger skjult i jorden, og dem der er bygget over jorden eller i træer.

Det er også overraskende, hvor hurtigt rovfuglen har taget den nye fødekilde til sig. Ud fra overvågningen i Barcelona-området ser det ud til, at der fra den asiatiske gedehams’ ankomst til området og til hvepsevågens udnyttelse af den kan være gået højst omkring én sæson. Det peger på stor fødemæssig fleksibilitet og evnen til hurtigt at reagere på ændringer i miljøet.

Reder af asiatisk gedehams som en let tilgængelig fødekilde

Asiatisk gedehams / Vespa velutina / Depositphotos
Asiatisk gedehams / Vespa velutina / Foto: Depositphotos

Hvepsevågen foretrækker som regel arter af hvepse og gedehamse, der danner store kolonier, og hvis reder forbliver aktive i flere måneder. Den asiatiske gedehams passer præcis ind i dette mønster. Dens kolonier vokser længe og rummer i en del af sæsonen store mængder larver, altså meget næringsrig føde til rovfuglens unger.

Også redernes placering er vigtig. Den asiatiske gedehams bygger ofte store reder højt oppe i trækroner, nogle gange næsten op til en meter i størrelse. For hvepsevågen kan det være en fordel, fordi den kan nå dem lettere end underjordiske reder fra andre arter, hvor den er mere udsat for fare fra jordlevende rovdyr eller for forstyrrelse under håndteringen af byttet.

Netop kombinationen af mange larver, lang koloniaktivitet og relativt god tilgængelighed gør den asiatiske gedehams til en særdeles attraktiv føde. Samtidig falder perioden med flest larver hos den asiatiske gedehams tidsmæssigt sammen med den tid, hvor hvepsevågens unger har størst behov for mad.

Kan den hjælpe med at regulere en invasiv art

Den asiatiske gedehams begyndte at sprede sig i Catalonien fra 2012 og er siden blevet opfattet som en alvorlig trussel mod lokale økosystemer og mod bihold. At en oprindelig europæisk rovfugl kan udnytte den, rejser et vigtigt spørgsmål om, hvorvidt den i det mindste lokalt kan bidrage til at begrænse artens antal.

Der er endnu ikke grundlag for at sige, at hvepsevågen vil løse problemet med den asiatiske gedehams. Men forskningen viser, at naturen nogle gange kan finde sin egen modreaktion selv på nytilkomne invasive arter. Alene det, at en europæisk predator kan angribe kolonierne i deres mest produktive fase, er biologisk set meget interessant i forhold til naturlig regulering.

Beskyttelse af rovfuglen og de rigtige indsatser i landskabet

Hvepsevåge / Foto: Depositphotos
Hvepsevåge / Foto: Depositphotos

Studiets forfattere understreger samtidig, at man ikke kan drage nytte af hvepsevågens mulige bidrag uden at beskytte arten. Rovfuglen er følsom over for forstyrrelser og for forurening af miljøet. Tidligere undersøgelser har for eksempel påvist neonikotinoider i hvepsevågers blod, altså insektmidler, der kan have negative effekter på fugle.

Hvis gedehamsreder derfor behandles med pesticider, er det vigtigt, at de ikke efterlades frit i naturen. De kan blive en farlig kilde til forurenet føde for rovfugle og andre dyr. Ligeledes er det hensigtsmæssigt at begrænse skovarbejde eller andre forstyrrende indgreb i nærheden af ynglepladser i yngletiden, omtrent fra april til august.

Opdagelsen viser ikke bare endnu en særhed fra fuglenes verden. Den antyder også, at beskyttelse af hjemlige rovdyr kan have en bredere betydning for landskabets stabilitet og for det naturlige forsvar mod invasive arter.

Nye spørgsmål til den videre forskning

Fundet rejser en række nye temaer. Vil den asiatiske gedehams på længere sigt være en fordelagtig fødekilde for hvepsevågen, eller medfører den også risici? Kan dens tilgængelighed påvirke rovfuglens ynglesucces, bestandens størrelse eller måden, den udnytter territoriet på? Og i hvor høj grad vil denne jagtform sprede sig til andre dele af Europa?

Forskningen giver dermed ikke kun et bevis på en uventet fødemæssig evne hos en europæisk rovfugl, men også håb om, at noget af presset fra den invasive gedehams i naturen kan dæmpes ad naturlig vej.

Kilde: Institut for Evolutionsbiologi Barcelona, Pestrazahrada.cz

Del
Tomas Rohlena
Tomas Rohlena

Natur-, have- og alt, hvad der bevæger sig, blomstrer eller gror-elsker. Dyrker bogstaveligt talt alt, fra krydderurter til sjældne arter, og passer lige så gerne dyr. I sit arbejde forbinder han moderne teknologi med afprøvede mormor-metoder og glæder sig, når begge veje fører til det samme mål.

Bedøm denne artikel
5.0 (1)

Relaterede artikler

Kommentarer (0)

Vær den første til at kommentere.

Skriv en kommentar