Tulipaner kan stadig lægges helt ind i november, påskeliljer og hyacinter har sidste chance
Løgplanter hører til de mest taknemmelige prydplanter, fordi de kan tilføre stærke farver i bede og krukker på et tidspunkt, hvor haven ellers ofte er ret rolig. Om foråret er det især påskeliljer, vintergækker og tulipaner, der lyser op efter vinteren. Mange arter blomstrer desuden meget tidligt og bliver derfor nogle af de første budbringere for den nye sæson.
Stor værdi har også arter, der blomstrer om sommeren. For eksempel danner liljer eller gladioler høje, iøjnefaldende blomster, dufter ofte behageligt og virker meget festlige. Også efterårsblomstrende løgplanter har deres plads i haven, fordi de sidst på sæsonen kan levere uventet dybe og levende farver.
Hvornår de enkelte løgplanter skal lægges
Det rigtige læggetidspunkt betyder rigtig meget. Forårsblomstrende løg lægges bedst om efteråret. Det gælder for eksempel påskeliljer, krokus og hyacinter, helst senest inden udgangen af september. Tulipaner tåler senere lægning og kommer ofte først i jorden i november.
Hårdføre sommerblomstrende løg og knolde, som for eksempel liljer, prydløg og crocosmia, lægges også om efteråret, oftest i september og oktober. Mere sarte sommerblomstrende arter, som gladioler, kommer derimod først i jorden tidligt om foråret. Efterårsblomstrende løgplanter som neriner er bedst at lægge allerede i sensommeren.

Sådan vælger du et egnet voksested
De fleste hårdføre løgplanter trives bedst på en varm og solrig plads i veldrænet jord. Forklaringen er enkel: mange af dem stammer fra områder, hvor somrene typisk er tørre. Netop derfor bryder de sig ofte ikke om vandmættet jord.
Der findes dog også arter fra køligere og mere fugtige skovbundsmiljøer, som har brug for forhold, der minder mere om deres naturlige voksested. Hvis jorden er for let og sandet eller omvendt meget tung, kan det betale sig at forbedre den med organisk materiale, for eksempel god havekompost. Det giver bedre struktur og en mere stabil vandhusholdning.
Sådan gør du ved lægning i bede
Løg sælges som regel i tør hviletilstand, altså uden blade og rødder. Det bedste er at lægge dem så hurtigt som muligt efter køb. For lang tids opbevaring eller for sen lægning kan give svagere blomstring og en dårligere start.
I bede tager de sig bedst ud, når de ikke står enkeltvis, men i grupper. Det anbefales at lægge mindst seks løg sammen, og for en virkelig markant effekt kræves der ofte flere snese løg.
Grav et plantehul, der er tilstrækkeligt bredt og dybt. En tommelfingerregel er, at de fleste løg lægges i en dybde svarende til to til tre gange løgets højde. Løget skal lægges med spidsen opad. Mellem løgene er det en god idé at holde en afstand på mindst det dobbelte af løgets bredde. Når du har dækket til, trykkes jorden kun let til, men den skal ikke trampes fast, så du undgår at beskadige løgene.
Hvis jorden naturligt er fugtig, eller der er tale om efterårslægning, er vanding lige efter lægning ikke altid nødvendig. I tørre forhold er det derimod en fordel at vande løgene straks efter lægning, gerne med regnvand.

Løgplanter, der egner sig til omplantning i grøn tilstand
Nogle arter har bedst af ikke at blive flyttet som tørre løg, men først efter blomstring, mens de stadig har blade. Denne metode kaldes ofte omplantning i grøn tilstand. Det gælder for eksempel erantis, scilla (blåstjerne) og vintergækker. Alligevel sælges disse planter også ofte som tørre løg, og under gode forhold kan de også etablere sig fint på den måde.
Dyrkning i krukker
Mange løgplanter egner sig fremragende til potter og altankasser. Særligt flotte i krukker er tulipaner, liljer, calla og prydløg. Skal de kun stå i krukken én sæson, er en let jordblanding velegnet: tre dele universel, tørvefri kompost og én del skarpt sand eller grus. Til længere tids dyrkning er en mere fast blanding bedre, suppleret med samme andel drænende materiale.
Også i krukker gælder reglen om en læggedybde på cirka tre gange løgets højde og med afstande svarende til omtrent én løgbredde. Efter lægning skal løgene vandes, og under væksten holdes jorden let fugtig, ikke sjaskvåd. Når bladene begynder at visne ned, bør vandingen gradvist reduceres. Men selv om vinteren må krukkerne ikke tørre helt ud.
For rig blomstring året efter hjælper regelmæssig gødskning med en gødning med højere kaliumindhold. Man starter, når skuddene viser sig, og stopper, når bladene tørrer ind sidst på sæsonen. Hvis du under blomstringen tager hårdføre løgplanter indendørs, så sæt dem ud igen hurtigst muligt efter afblomstring på et læfyldt sted.

Det skal du være opmærksom på
Der er sjældent mange problemer, men grundreglen er at vælge sunde løg. Bløde eksemplarer eller løg med tegn på råd bør kasseres uden tøven. Af skadedyr kan snegle give problemer, og hos nogle arter også egern, som især er glade for tulipaner og krokus.
Der kan også opstå sygdomme, for eksempel virussygdomme i påskeliljer, gråskimmel hos vintergækker, basalråd hos påskeliljer eller tulipansygdomme, herunder den såkaldte tulipanbrand samt virussygdomme. Derfor er forebyggelse vigtig: sundt plantemateriale og et egnet voksested uden overskydende fugt.
Hvis du ikke når at lægge løgene i tide
Det er let at glemme løg, især hvis de bliver stående i skuret eller i bilen. Hvis du ikke når det anbefalede tidspunkt, er den bedste løsning enkel: læg dem så snart som muligt, når du finder dem. At vente til den “rigtige” periode næste gang vil som regel kun forringe deres tilstand.
Selv sent lagte løg kan lykkes, hvis de ikke er rådne eller alt for bløde. Nogle arter tåler opbevaring bedre end andre, så resultatet vil ikke altid være det samme. Har du brug for en sikker prydvirkning, er det fornuftigt at supplere med løgplanter, der allerede er i gang, fra et havecenter.
Det første år efter en forsinket lægning er blomstringen ikke nødvendigvis optimal. Blomsterstilkene kan blive lavere, og den samlede blomstring kan være svagere. Hos arter, der kommer igen år efter år, bedres situationen dog ofte i de følgende sæsoner. Ved lægning kan det også hjælpe at iblande en afbalanceret gødning i jorden, som gør det lettere for planterne at restituere.
Løgplanter er blandt de nemmeste og samtidig mest taknemmelige haveplanter. Får de det rigtige læggetidspunkt, et passende voksested og en sund start, kvitterer de med en pålidelig og markant blomstring.
Kilde: RHS, Sarah Raven , Pestrazahrada.cz
Relaterede artikler
Frugttræer til tørre perioder til danske haver der klarer både hede og vinterfrost
Varmere somre og længere tørke gør det mere aktuelt at vælge frugttræer, der trives i sol og klarer sig med mindre vanding. Med den rette sort og et beskyttet voksested kan bl.a. oliven, granatæble og figen også lykkes i haven.
Thuja i hække er på vej ud, gartnere vælger en busk der tåler frost og tørke og aldrig keder
Thuja er stadig udbredt, men flere vælger nu mere naturlige, blandede hække med buske, der skifter udtryk året rundt. Et af de stærkeste bud er blærespiræa, som tåler både frost og tørke og kræver minimal pasning.
Vinstokke plantet om efteråret skyder tidligere, den mest almindelige fejl sker før planten kommer i jorden
Plantning af vin i november kan give et tydeligt forspring til foråret, hvis dybde, placering og vinterbeskyttelse er korrekt. Den hyppigste fejl er en for lav plantegrube og forkert håndtering af jorden ved opfyldning.
Kommentarer (0)
Vær den første til at kommentere.