Stinkbugs får tomater til at lugte og ødelægger høsten. Kom af med dem, før det er for sent

Stinkbugs har de seneste år været blandt de skadedyr, der oftest skaber problemer i haver. Det handler ikke kun om et par enkelte individer på grøntsagerne; deres forekomst stiger også omkring huse og på prydplanter. Selvom de ofte er svære at få øje på, kan de med deres gode tilpasningsevne udnytte et bredt spektrum af værtsplanter og ved masseforekomst give mærkbare tab.

Hvilke arter giver de største problemer

Blandt de velkendte problemarter er grøn stinkbug (Nezara viridula). Den stammer sandsynligvis fra Middelhavsområdet eller det østlige Afrika og var tidligere i Europa typisk især i varme, sydlige regioner. Med varmere klima rykker den dog længere nordpå. Under vores forhold er den først registreret i de seneste år og har hurtigt etableret sig.

Hovedårsagen til dens succes er, at den er polyfag, altså kan leve af mange forskellige planter. Faglige kilder angiver, at den kan angribe mere end 150 arter. Oftest finder havefolk den på tomater, peberfrugter og kålplanter, men den går heller ikke uden om græskarplanter, frugttræer, krydderurter og prydbeplantninger.

Et andet markant skadedyr er marmoreret stinkbug (Halyomorpha halys), som dukkede op i Europa i det nye årtusinde og gradvist har spredt sig til Centraleuropa. I praksis er den generende ikke kun i haven, men også fordi den søger ly i bygninger.

Sådan skader stinkbugs blade og frugter

Stinkbugs har stikkende-sugende munddele. De gennemborer plantevæv og suger plantesaft, hvilket svækker planterne og reducerer deres vitalitet. De mest synlige skader ses ofte på frugterne, hvor der opstår deformeringer, forringet smag og tørre pletter. En sådan høst mister ikke kun udseende, men ofte også anvendelighed i køkkenet. Ved kraftige angreb kan hele planten blive udmattet, og derudover får svampesygdomme lettere ved at trænge ind gennem de beskadigede steder.

Hvorfor de ikke kan udryddes helt fra haven

At udrydde stinkbugs fuldstændigt i et havemiljø er i praksis urealistisk. De har høj formeringsevne, er mobile og kan overleve under forskellige forhold. Voksne individer kan desuden flyve til fra større afstand og genkolonisere steder, hvor du allerede har gjort en indsats. Mennesker bidrager også til spredningen, fordi de uforvarende kan følge med i kasser, potter eller andre ting fra haven.

Om den grønne stinkbug nævnes det, at den i løbet af sæsonen kan nå at få flere generationer og overvintrer som voksen, der tidligt om foråret hurtigt flytter over på værtsplanter. Netop derfor kan antallet stige overraskende hurtigt.

Overvintring og forekomst indendørs

Når det bliver køligere udenfor, begynder stinkbugs at lede efter skjulesteder. I naturen gemmer de sig under træbark, i nedfaldne blade eller i sprækker og hulrum. Stadig oftere søger de dog også ind i boliger, hvor temperaturen er mere stabil. De kommer ind gennem utætheder, ventilation eller sammen med genstande, der tages med ind udefra. Tilstedeværelsen er især ubehagelig på grund af lugten og antallet af individer, men det er som regel ikke en sundhedsrisiko.

Forebyggelse i boligen og omkring vinduer

Den grundlæggende beskyttelse er enkel og handler om konsekvens. Det er vigtigt, at insektnet er i orden, at du kontrollerer, om vinduer og døre slutter tæt, og at du tætner sprækker, hvor de kan mase sig ind. Selv en lille utæthed kan fungere som indgangsport, især når stinkbugs leder efter et sted at overvintre.

Hjemmelavet sprøjte fra køkkenet ved mindre angreb

Ved et mindre til moderat angreb kan du prøve en enkel hjemmelavet sprøjteopløsning. Sæbeopløsning bryder insekternes beskyttende overfladelag, som ellers forhindrer udtørring, og skadedyrene dør gradvist af dehydrering. Effekten er typisk mest tydelig på yngre stadier. Tilsætning af eddike ændrer pH og kan irritere åndehullerne, så i kombination med sæbe forringes stinkbugs’ muligheder for at overleve.

Opløsningen kan laves af 1 liter vand, 1 spiseskefuld flydende sæbe og 1 spiseskefuld eddike. Den påføres med håndsprøjte især på bladenes underside. Gentagelse giver mening cirka en gang om ugen og også efter kraftig regn, som skyller den virksomme film væk.

Sprøjt helst om morgenen eller aftenen, hvor stinkbugs er mindre aktive, og samtidig mindskes risikoen for, at bladene svides i solen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette ikke er en systemisk behandling; sprøjten virker kun dér, hvor du faktisk rammer insekterne.

Hvad der ellers hjælper i praksis uden hård kemi

I haver vinder skånsom regulering mere og mere frem. Manuel indsamling er meget effektiv, især når der ikke er ekstremt mange individer. Tjek planterne regelmæssigt og fjern også ægklumper, for en tidlig indsats bremser bestandsvæksten markant. Det er lettest at samle om morgenen, hvor stinkbugs er mindre mobile. Det er praktisk at lægge de indsamlede dyr i en beholder med sæbevand, hvor de ikke kan slippe væk.

Som en støttende løsning nævnes også produkter baseret på ler og sæbe. Biologiske metoder kan også komme i spil, for eksempel brug af parasitiske arter, der angriber stinkbugs’ æg og forhindrer nye generationer. Ved kemisk bekæmpelse støder havefolk ofte på, at de unge nymfer er svære at finde, og at de voksne gør skade netop i frugternes modningsfase, hvor brug af insektmidler er problematisk.

Har stinkbugs også en rolle i naturen

Ikke alle tæger er kun skadedyr. Nogle arter er rovdyr og lever af andre insekter, for eksempel bladlus, mider eller små larver, og kan dermed hjælpe i haven. Derudover bruger stinkbugs deres forsvarskirtler og feromoner ikke kun til at afskrække fjender, men også til kommunikation og til at samle sig, hvilket forklarer, hvorfor du nogle gange finder dem i større grupper.

Hvornår giver det mening at redde tomaterne, og hvornår gør det ikke

Hvis planterne er tydeligt skadede, frugterne deformeres, tørrer ind eller begynder at rådne, og selve planten mister kræfter, kan det være kontraproduktivt at lade bestanden stå helt til sæsonens slutning. En svækket plante giver som regel ikke en kvalitetsmæssig god høst, og imens kan stinkbugs flytte videre til andre grøntsager. Det giver mening at fortsætte, når du har tid til regelmæssig kontrol og indsats, for også i sensommeren og september kan beskyttelse virke, især når stinkbugs’ aktivitet gradvist falder.

Balance er mere effektivt end at forsøge at udrydde dem helt

De bedste resultater kommer som regel ikke af jagten på total udryddelse, men af løbende regulering over tid. En kombination af forebyggelse, løbende overvågning, manuel indsamling, skånsomme sprøjtninger og støtte til naturlige fjender kan begrænse skaderne betydeligt. Stinkbugs forsvinder ikke helt fra haverne, men med den rigtige fremgangsmåde bliver de ikke et dominerende problem, der hvert år ødelægger dine tomater og andre afgrøder.

Kilde: Gardening Know How, RHS, Zahrádkár, Pestrazahrada.cz