Peruviansk ananaskirsebær modner om efteråret og giver velsmagende, næringsrige frugter fra haven

Peruviansk ananaskirsebær er blandt de planter, der tiltrækker sig opmærksomhed i danske haver især sidst på sommeren og hen over efteråret. De orange frugter gemmer sig i et tørt, papirsagtigt bæger, som ligner en lille lanterne. Netop dette hylster siger mere end selve bærrets farve. Når det begynder at tørre ind, blive gulligt og tyndes ud til en pergamentagtig struktur, er det tegn på, at høsttidspunktet er rigtigt.

Smagen af ananaskirsebær er markant og usædvanlig. Den rummer både søde og syrlige toner og minder mange om en kombination af stikkelsbær, ananas og citrus. Nogle sorter bidrager desuden med fine, eksotiske nuancer. Derfor er det en frugt, der er spændende ikke kun frisk, men også i desserter eller som tørret frugt.

Sådan kender du de helt modne frugter

I modsætning til mange andre frugttyper er det ikke selve frugten, der er vigtigst at holde øje med, men dens hylster. Et grønt og saftspændt bæger betyder, at bærret indeni endnu ikke er klar til at blive spist. Først når hylsteret lysner, tørrer ind og føles sprødt, kan man høste. Høsten foregår desuden ikke kun i en kort periode. De første modne frugter dukker op allerede sidst i august, flest er der typisk i september, og modningen fortsætter ofte helt ind i oktober, når kulden melder sig.

Hvis vejret bliver køligt, før alt på planten når at modne, kan frugterne høstes og eftermodne indendørs. Det er vigtigt at tænke på sikkerheden. Kun helt modne bær er spiselige. Umodne frugter og andre dele af planten egner sig ikke til konsum og kan være skadelige.

Dyrkning minder om tomater og peberfrugter

Peruviansk ananaskirsebær er en varmekrævende etårig plante og har derfor brug for pasning, der minder om tomater og peberfrugter. Frø sås allerede i det tidlige forår, og udplantning sker først, når risikoen for nattefrost er ovre. Den trives bedst på et varmt, solrigt og læfyldt sted i en let, veldrænet jord. Højere planter med kraftig vækst har godt af at blive bundet op til støtte, så de ikke knækker under frugternes vægt.

En fordel er, at dyrkningen ikke behøver at være dyr. Frø og småplanter er ofte rimeligt prissat, og med en god høst kan man få mange frugter fra egen have. Nogle mere kompakte sorter kan, hvis de får nok lys og en temperatur omkring 10 til 15 °C, forsøges overvintret indendørs.

En naturlig kilde til vitaminer og interessante stoffer

Ananaskirsebær omtales ofte som et naturligt multivitamin, fordi den indeholder C-vitamin og provitamin A. Sammenlignet med andre frugter skiller den sig ikke nødvendigvis ud på én enkelt ekstremt høj værdi, men den tilbyder en afbalanceret kombination af næringsstoffer og andre bioaktive stoffer. Det er netop denne bredde, der gør frugten ernæringsmæssigt interessant.

Forskere har de senere år også kigget på stoffer kendt som withanolider. Laboratorie- og dyreforsøg peger på et muligt antiinflammatorisk eller beskyttende potentiale, men det er endnu ikke dokumentation for, at en almindelig portion frugt giver samme effekt hos mennesker. Alligevel står det klart, at ananaskirsebær ikke kun er en smagsmæssig kuriositet, men også en frugt med en bemærkelsesværdig sammensætning.

Forveksl den ikke med den prydplante, den ligner

I haver kan man også støde på en anden plante med iøjnefaldende “lanterner”, som dog ikke egner sig til at spise. Det er en prydart kendt som jødekirsebær. Den adskiller sig fra peruviansk ananaskirsebær især ved sit kraftigt røde hylster og ved, at den under vores forhold er flerårig. Peruviansk ananaskirsebær har derimod et bæger, der typisk er mere beige til gulligt, og indeni gemmer der sig et orange, spiseligt bær.

Til høst gælder en enkel regel: Spiseligt ananaskirsebær har et tørt, lyst hylster og en helt moden orange frugt. De prydmæssige røde lanterner er ikke en egnet erstatning.

Sådan opbevarer du frugterne længst muligt

En stor fordel ved ananaskirsebær er den gode holdbarhed. Hvis frugten bliver i et intakt bæger, kan den holde sig meget længe på et tørt og køligt sted, gerne i flere måneder. Det gør den til en praktisk frugt til løbende brug i hjemmet.

En anden mulighed er tørring. Det forlænger ganske vist holdbarheden markant, men en del af de værdifulde carotenoider går tabt ved højere temperaturer. Derfor er det en fordel at vælge en mere skånsom metode. Hjemme kan bærrene, efter at hylstrene er fjernet, lægges i ét lag og tørres i ovnen ved lav temperatur med let luftcirkulation. Efter tørring er det en god idé at tjekke frugterne i nogle dage, så der ikke er restfugt, som kan forkorte holdbarheden.

Peruviansk ananaskirsebær er dermed en diskret, men meget interessant efterårshøst. Det handler om at høste i tide, genkende den rigtige modenhed og udnytte både smag og næringsværdi fuldt ud.

Kilde: Garden World, Pestík, Pestrá zahrada, Pestrazahrada.cz